www.dk-forum.de

Hej alle,

i forbindelse med en nyligt udgivet bog af Knud Romer* er der opstået lidt af en tiltrængt debat i Danmark om vort (dvs. danskernes) syn på tyskerne. Heldigvis tyder noget på, at en selvransagelse er ved at komme igang, således at mange af de skrøner, der går om tyskerne, bliver manet i jorden. Ikke kun Romers bog er med til at understøtte tendensen også det faktum, at Berlin er blevet en meget moderne by hos de unge, hjælper med til at ændre danskernes syn på tyskerne. Mange unge må sande, at deres fravalg af tysk i skolen ikke var særligt fornuftigt, men bedre sent end aldrig. Man kan lære tysk, det er ikke en umulighed.

Mit lille indlæg her tager sit udspring i Politikkens artikel fra i går, søndag den 18.3. Titlen på er artiklen er meget signe: "Tyskersvin". Her beskrives forskellige oplevelser, som børn af tyske statsborgere har haft i Danmark i 1980 og 1990erne. Som dansker burde man, når man læser artiklen, få en noget flov fornemmelse! Her følger et nogle uddrag:

Jessica Pingel, feriebarn fra det danske mindretal i Sydslesvig: "....Hun taler dansk. Men - opdager hun - naboens børn skyer hende som pesten. En dag spørger hun dem hvorfor. De vrænger: "Fordi du er tysker" De må ikke lege med en tyskerpige for deres forældre, siger de"

En kommentar fra min side hertil: her har nogen åbenbart fået noget helt galt i halsen (eller også er det journalisten). "Tyskerpiger" var udtrykket for danske piger, der havde haft samkvem med tyske soldater el. lign. fra besættelsesmagten under anden verdenskrig, og ikke for børn af tyske forældre. Lotte Tarp* beskrev for få år siden hendes egen historie, der omhandler netop samme emne, eftersom hun var resultatet af et sådanne dansk/ tysk forhold.

".... I en landsby nordøst for Ringsted går den danske dreng Esben Geist ind i en skolegård. Hans klassekammerater står klar til at tage imod ham. De slår hælende sammen. De heiler med strakt arm. De råber "nazist" og "tyskersvin" og "Schweinehund". Som dagene og månederne og årene går, gemmer han på oplevelserne, fordi han ikke vil såre sine forældre. Esben Geists far er nemlig fra Tyskland".

Min kommentar hertil: det er åbenbart meget svært for danskere at forstå, hvad der sættes igang i tyskere, når de hele tiden bliver sammenlignet med forbrydere fra 1930 og 1940erne. Hvad ville du selv sige til at blive kaldt en morder hele tiden, når du ikke kan gøre for fortidens forbrydelser. Er vi danskere modige nok til at give grønlænderne og de vestindiske slaveefterkommere en undskyldning for vores gerninger? Nej. Der i mod har Tyskland flere gang undskyldt deres handlinger under anden verdenskrig. Dertil kommer at heller ikke Danmark dengang var fri for højreorienterede tendenser (dette er ikke nogen undskyldning for forbrydelserne!).

Sidste barn: "...David Hopmann gennem hele sin opvækst kommer på lejrskoler og idrætsstævner og udvekslingsophold i Danmark, fordi han går i skole hos det danske mindretal i Flensborg, lægger han øre til skældsord som "hipposvin" og "Heil Hitler" og andre mobberier, der tager fart, så snart danske børn fra 9- 10- års- aldreren får færten af et par tyske nummerplader."

Min kommentar dertil: samme som ved andet barn, dog med den tilføjelse, at der vidst også er en del misundelse iblandet her, da det muligvis er de bedre/ større/ dyre biler, som sætter gang i tingene (ud over nummerpladerne).

Endvidere fremgår det af artiklen (og andre kilder jeg har læst), at meget af hadet til tyskerne er væsentligt ældre end anden eller første verdens krig! Meget er opstået i mere konkret form i forbindelse med den danske nationalstats opbygning. Den danske nationalisme skulle netop tjene som modpol over for de kulturelle strømninger fra hovedsageligt Preussen. Det direkte had blev for alvor skabt efter tabet af hertugdømmerne. Bl.a. var gode gamle Grundtvig med i denne proces.

Bemærkelsesværdigt er hadet mod alt tysk også når man ligger mærke til sproget og kulturens tidligere stilling i Danmark. Sproget blev talt af store dele af embedsværket, såvel som adlen (eksempler findes der mange af, men bl.a. et finder jeg yderst interessant, nemlig forskellige indskrifter i kirken på Kronborg, hvor stort set alt er på tysk!). Måske var det netop fordi, at det var overklassens sprog at hadet også opstod. Dertil kommer, at enkelte personer havde gjort sig uheldigt bemærkede.

En positiv udvikling er dog at spore, nemlig at hadet mod det tyske skulle være på tilbagetog. Dels pga. af almen glemsomhed, men dels også pga. at de ældre generationer dør ud og med dem "hadkulturen".

Man kan så i øvrigt diskutere, hvorfor hadet har været så selektivt? Tyskerne i sig selv var nogle skidte folk, ja det var ganske vidst, men deres produkter (specielt biler) var der skam ikke noget i vejen med ("tysk kvalitet", har stadig en særdeles positiv klang).

- - - -
Mit indlæg tager bl.a. udgangspunkt i:
- Forskellige observationer igennem årene
- Forskelligt literatur om nationalstaternes opståen fra Universitet
- Avisartiklen fra Politiken: "Tyskersvin" af Jens Lenler, fra den 18.3.2007

og omtalen af følgende bøger:

* Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden", samtale herom førtes også på Danmarks Radio P1 hos Lykkegaards.
Link til udsendelsen:
http://www.dr.dk/P1/Loekkegaards/Udsend ... 120447.htm

* Lotte Tarp: "Det sku' nødig hedde sig"

@Henning, du burde sætte din bidrag her:

http://www.dk-forum.de/forum/ftopic2454-0-asc-60.html

Der hører den hjemme, Romer blev også nævnt i denne thread.

HAMBURGER MORGENPOST VOM 19.02.2007

Roman-Bestseller über Deutschenhass entzweit die Dänen

Knud Romer

Kopenhagen - «Tyskerhad» ist der in Dänemark seit Hitler jedem geläufige Ausdruck für «Deutschenhass». 62 Jahre nach dem Ende des Zweiten Weltkrieges hat ein literarischer Beststeller den immer mehr verblassenden Begriff plötzlich wieder in aller Munde gebracht.

Knud Romer, 1960 geborener Romanautor und Sohn eines dänisch-deutschen Elternpaares aus dem Provinzstädtchen Nykøbing, schildert in seinem mit mehreren Preisen ausgezeichneten und kommerziell höchst erfolgreichen Erstlingswerk «Wer blinzelt, hat Angst vor dem Tod» («Den som blinker, er bange for døden») seine Kindheit als Albtraum aus nur einem Grund: Weil die Mutter Deutsche war. Andere Zeitzeugen werfen dem Autor Fantasiegespinste vor.

Beim Bäcker in Nykøbing auf Falster, so ist bei Romer zu lesen, gab es für den kleinen Knud und seine Mutter auch in den sechziger Jahren nur vergammelte Brötchen, saure Milch und ranzige Butter, dafür aber alles zum doppelten Preis. Klassenkameraden machten Knuds Kindergeburtstage zur Hölle für den Gastgeber, weil seine Mutter deutsche statt dänische Spiele spielen ließ. Generell wird die Familie als total isoliert, ausgegrenzt und ständig gemobbt auch noch bis in die siebziger Jahre geschildert, und der Grund ist immer eindeutig: Tyskerhad.

Das alles lasen auch die im Buch mit ihren wirklichen Vornamen genannten Klassenkameraden sowie Ex-Freunde und Freundinnen und auch Lehrer aus Nykøbing. Einer nach dem anderen schrieben sie «Offene Briefe» und gaben Interviews, wonach Kindheit und Jugend des Autors wie auch das soziale Leben seiner angeblich als «Hitler-Weib» angegifteten deutschen Mutter freundlich, harmonisch und alles in allem völlig normal verlaufen seien.

«Knuds Geburtstagsfeste waren die besten von allen in der Klasse und unglaublich populär» wundert sich der einstige Schulfreund Jørn Overgaard. Da alle Beteiligten in Romers Roman mit ihren richtigen Namen angeführt seien, müsse man wohl historische Genauigkeit verlangen, auch wenn unter dem Buchtitel «Roman» stehe. Eine derart brutale Ausgrenzung gegenüber «Tyskersvin» («Deutschenschweinen») sei bis Ende der fünfziger Jahre, keinesfalls aber in der von Romer bis 1975 beschriebenen Periode wahrscheinlich oder in der beschriebenen Form auch nur denkbar gewesen, meinten viele ältere Dänen.

Romer selbst, bisher in seinem Land als professioneller Reklamemann und wortgewaltiger Mitwirkender in unterhaltsamen TV-Shows schon recht bekannt, hatte zunächst bei der Vorstellung seines ersten Romans in Nykøbing noch betont, es handele sich hier eindeutig um «Fiktion». In späteren Interviews aus der hundert Kilometer entfernten Hauptstadt Kopenhagen aber lautete die Autorenbotschaft an die Leserschaft doch recht eindeutig: So und nicht anders habe er es selbst erlebt. Und freimütig bekannte er, dass er bei Medienauftritten seine Aussagen immer ganz gerne den jeweiligen Bedürfnissen anpasse.

Die konservative Tageszeitung «Berlingske Tidende» sah in einem Leitartikel den Hintergrund auch in dem aus Reklamezwecken inszenierten Rummel um das Buch: «Vielleicht liegt es am allgemeinen Hunger nach einer literarischen Realityshow, dessen Risiko Autor und Verlag nicht ganz durchschaut haben.»

In der allgemeinen Aufregung um das Thema Deutschenhass untergegangen sind andere literarisch interessante und historisch komplizierte Aspekte des Buches: So schildert Romer die enge Beziehung seiner Mutter zu ihrem früheren Jugendfreund Horst Heilmann und dessen 1944 in Berlin-Plötzensee hingerichteten Mitstreitern aus der Widerstandsgruppe «Rote Kapelle».

Hej allesammen!

Interessant, interessant.

Wie ich schon mehrmals erzählt habe, haben wir eigentlich relativ wenig Tyskerhad getroffen - wir sind ja auch eine gemischte Familie und meine Kinder sind hier geboren.
Trotzdem ist es der Großen just im Dorf (!!) in der Dorfschule passiert, daß ihr bei manchen gelegenheiten in den ersten Klassen entsprechende Bemerkungen nachgerufen wurden (mit denen sie noch kaum was anfangen konnte, anscheinend aber sehr wohl ihre Kameraden).
In Diskussionen darüber an anderer Stelle und in meiner Fuktion als IDA-Regionalkontakt damals mußte ich erfahren, daß deutschfeindliche Angriffe doch verbreiterer waren als ich in meiner Naivität - aus meiner eigenen Erfahrung heraus - glaubte.
Vor allem übrigens in Kopenhagen/auf Sjælland.

Als ich mich letzten Sommer über die neu erwachten und so positiv geäußerten Nationalgefühle der Deutschen freute und darüber mit Dänen sprach, verstanden die zunächst überhaupt nicht, was daran so besonders war - bis ich eben erzählte, wie sehr zumindest auch meine Generation doch noch gelernt, wirklich gelernt hat, den Kopf geduckt zu halten, nicht zu laut aufzumucken und ein schlechtes nationales Gewissen zu haben.
"nå-jo...", hieß es dann.
Direkt im Bewußtsein ist sowas anscheinend nicht mehr, trotzdem erschreckt es mich uztiefst, wenn Kinder (von Eltern, die noch jünger sind als ich) meinen Kindern "Nazitysker" und Schlimmeres hinterrufen, wenn sie eigentlich nur "Blödmann" rufen wollen!
Woher kommt das?

Mit einem Lehrer hatte ich eine kurze Diskussion, als das Thema aktuell war: Da war DK gerade in den Irak-Krieg eingestiegen und jubelte über die Befreiung der armen Iraker, die so unterdrückt gewesen waren.
War das deutsche Volk nicht ähnlich unterdrückt?
Und zugegeben, derart schreckliche Verbrechen wie im Dritten Reich sind von Irakern nicht ausgegangen, aber die Unterdrückung der und der Massenmord der Kurden durch Giftgas, Krieg gegen benachbarte Nationen und dikatorische Verhältnisse mit Folter und Mord gab es auch!
Wieso fühlte man sich im einen Fall als Befreier einer bedauernswerten Bevökerung und nimmt sich im gleichen Atemzug mehr als 60 Jahre später das Recht heraus, ein Volk in ähnlicher Situation zu veruteilen und immer noch büßen zu lassen?

ich denke aber, das ist kein typisch dänisches Problem, es wird wohl überall erstmal an Hitler und Nazideutschland gedacht, wenn jemand Deutschland hört.

Neulich hatte ich übrigens noch ein eigenes AHA-Erlebnis:
Meine kleine Tochter hatte sich plötzlich und in meiner Abwesenheit entschlossen, sich doch noch für fastelavn zu verkleiden, benutzte dazu die deutschen Tatoo-Fähnchen und eine Schirmmütze in den deutschen Fahnen aus dem Fußballsommer und ging zum "Katze-aus-der-Tonne-Schlagen" als deutscher Fan.
Diese Tatoos durfte sie bis zum Aschermittwoch draufbehalten und folglich fragte am Dienstag der Aushilfslehrer (der vielleicht ihren dt. Hintergrund nicht kennt) nach der Bedeutung der Fähnchen im Gesicht.
Nach Sophias Antwort "Deutscher Fußballfan" sagte er: "Oh, Deutschland, deutschland überalles."

Sophia dachte sich natürlich gar nichts dabei, bei mir klingelten gleich einige Alarmglocken... was wollte der Lehrer meinem kind sagen, welche einstellung äußerte er da, müßte ich evtl. wieder mit jemandem reden über dieses alte Dtld.-Problem etc.
Bis mein Mann meinte, der Mann sei unsere Generation und habe das eben wie er (mein Mann) gelernt. Das war wohl das erste aus der Schulzeit, was ihm zu Dtld. einfiel.
Das mag ja traurig genug sein , aber ich hatte eben aus meiner Schulzeit gänzlich andere Assoziatinen an diese 1. Strophe der dt. Hymne - die war und ist verboten, fyfy, und man zieht "als guter Deutscher" sofort den Kopf ein...

So leicht ist es letztendlich auch, aneinander vorbeizureden und sich mißzuverstehen, ja sogar etwas zu unterstellen wo nichts ist, nur weil wir Geschichte eben von 2 Seiten (müssen).

Gruß Ursel, DK

_________________
[size=84] ""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust [/size]...

@ Rørviger

hejsa... jo du har ret; jeg kunne havde føjet mit indlæg ind i den nævnte diskussion, men:

1) havde jeg ikke lige tænkt på den (og har endnu ikke nået at læse den)
2) mente jeg, at artiklen beskrev en ny side af problemet, da den jo kommer "udefra" så at sige.

Man kan også tage artiklen, som en slags tilføjelse til den nævnte tråd...

Hejsa,


$this->bbcode_second_pass_quote('', 'J')essica Pingel, feriebarn fra det danske mindretal i Sydslesvig: "....Hun taler dansk. Men - opdager hun - naboens børn skyer hende som pesten. En dag spørger hun dem hvorfor. De vrænger: "Fordi du er tysker" De må ikke lege med en tyskerpige for deres forældre, siger de"

Er det ikke snart tid at sige åbent, at det her går begge veje: Lige så slem den der hjernedøde anti-tyske reflex er i Danmark - lige så meget - mindst - findes der en anti-dansk/skandinavisk understrøm i Tyskland.

det var godt skreven @runesfar, man lægger især mærke til at dem der siger sådan noget om mindretallet har dumme fordom og ingen viden om hvilken stor betydning man har som del mindretallet.
Efter min mening er det jalousi der forfører dem til at sige sådan nogle ting.

Hilsen
Peter

@ runesfar - jo du har ret, men jeg så det ud fra det, der for tiden forgår i Danmark (dvs. den tildels særdeles højrepopulistiske politik).

Jeg har også oplevet det den anden vej rundt.

Ingen af delene er i orden. Men det er selvfølgelig meget nemmere når alt er sort/ hvidt.

Hej !
Der selbe Bericht stand so vor 3Wochen auch bei uns in der Sächsischen Zeitung. Vor kurzem in einen anderen Threads hab ich gelesen das der gleiche Bericht über Knud Romer ´s "Tyskerhad" in einer Schweriner Zeitung veröffentlicht würde. Anscheinend wird der Artikel überall rum gereicht.

_________________

http://panorama.dresden.de/

Der er i dag på www.eb.dk en fin lille artikel om en minitur til "mit" elskede Hamborg - der står tilsyneladende noget mere i den trykte avis, er der nogen der ved noget?

http://ekstrabladet.dk/ferie/article292397.ece

Jeg synes egentlig som udgangspunkt det er en rigtig fin artikel, jeg tror da at der er mange som får lyst til en weekendtur. Desuden bliver Hamborg op til flere steder beskrevet som, cool, trendy, flot..osv! Helt usædvanlige toner for en dansk avis!

Det eneste der generer mig, at de beskriver klientellet omkring Reeperbahn som mænd i Lederhosen med dåseøl i lommen. Der kom lige et par fordomme op...men det ved jeg jo ikke er Hamburgere, men det må jo være besøgende fra Bayern i Lederhosen

Hej lillebäk!

Vielleicht meinen die auch eher die modernen langbeinigen Lederhosen, nicht richtig ahnen, daß wir dies eher mit den Trachtenhosen verbinden...

Gruß Ursel, DK, die neulich in einem dänischen Genbrugsen just so eine Lederhose sah, wie ihr kleiner Bruder seinerzeit ... NICHT in Bayern!

_________________
[size=84] ""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust [/size]...

Ich glaube wenn man auf dänisch "Lederhosen" statt "Læderbukser" sagt wird wohl an die bayrische Version gedacht.

Ich bin nur froh, dass der Hamburger "Dom" vorbei war als Ekstrabladet hier war, da konnte man echt die dänische Vorurteile über Deutschen bestätigen: Es gab Unmengen von Männern mit "Vo-ku-hi-las" und Lederhosen(die langbeine Variante), Jeans-Westen und Frauen mit viel zu kräftig toupierte Frisuren

Und schööön Neue Deutsche Welle(Was übrigens in DK falscherweise als Schlager bezeichnet werden) aus allen Lautsprechern. War Fantastisch. Ha ha

Interessant og gennem årene oftest temmelig upåagtet problematik.

Jeg vil i den forbindelse tillade mig at henlede opmærksomheden på min roman Fred og Ro, som d. 5. maj udgives på forlaget Facet.

Min roman er en belysning af mindretalstyske problematikker set med både ‘danske’ og mindretalstyske øjne, og den er et forsøg på at komme bag om de problemer, der kan have været i det tyske mindretal - som følelsesmæssigt forholdsvis isoleret efter 2. Verdenskrig - med at forarbejde Hitlertidens hændelser.


Venlig hilsen

Ane-Marie Kjeldberg

I denne forbindelse er der opstået en intens diskussion på min forfatterblog om, hvorvidt min roman hænger det tyske mindretal ud eller belyser det kærligt.

Se evt.:
http://kjeldberg.wordpress.com/2007/05/ ... c3%b8dler/

og kommentarerne til:

http://kjeldberg.wordpress.com/2007/05/ ... %b8dderne/