Tyskerhad i Danmark (Politiken 18.3.07)
Verfasst: 20.03.2007, 00:39
Hej alle,
i forbindelse med en nyligt udgivet bog af Knud Romer* er der opstået lidt af en tiltrængt debat i Danmark om vort (dvs. danskernes) syn på tyskerne. Heldigvis tyder noget på, at en selvransagelse er ved at komme igang, således at mange af de skrøner, der går om tyskerne, bliver manet i jorden. Ikke kun Romers bog er med til at understøtte tendensen også det faktum, at Berlin er blevet en meget moderne by hos de unge, hjælper med til at ændre danskernes syn på tyskerne. Mange unge må sande, at deres fravalg af tysk i skolen ikke var særligt fornuftigt, men bedre sent end aldrig. Man kan lære tysk, det er ikke en umulighed.
Mit lille indlæg her tager sit udspring i Politikkens artikel fra i går, søndag den 18.3. Titlen på er artiklen er meget signe: "Tyskersvin". Her beskrives forskellige oplevelser, som børn af tyske statsborgere har haft i Danmark i 1980 og 1990erne. Som dansker burde man, når man læser artiklen, få en noget flov fornemmelse! Her følger et nogle uddrag:
Jessica Pingel, feriebarn fra det danske mindretal i Sydslesvig: "....Hun taler dansk. Men - opdager hun - naboens børn skyer hende som pesten. En dag spørger hun dem hvorfor. De vrænger: "Fordi du er tysker" De må ikke lege med en tyskerpige for deres forældre, siger de"
En kommentar fra min side hertil: her har nogen åbenbart fået noget helt galt i halsen (eller også er det journalisten). "Tyskerpiger" var udtrykket for danske piger, der havde haft samkvem med tyske soldater el. lign. fra besættelsesmagten under anden verdenskrig, og ikke for børn af tyske forældre. Lotte Tarp* beskrev for få år siden hendes egen historie, der omhandler netop samme emne, eftersom hun var resultatet af et sådanne dansk/ tysk forhold.
".... I en landsby nordøst for Ringsted går den danske dreng Esben Geist ind i en skolegård. Hans klassekammerater står klar til at tage imod ham. De slår hælende sammen. De heiler med strakt arm. De råber "nazist" og "tyskersvin" og "Schweinehund". Som dagene og månederne og årene går, gemmer han på oplevelserne, fordi han ikke vil såre sine forældre. Esben Geists far er nemlig fra Tyskland".
Min kommentar hertil: det er åbenbart meget svært for danskere at forstå, hvad der sættes igang i tyskere, når de hele tiden bliver sammenlignet med forbrydere fra 1930 og 1940erne. Hvad ville du selv sige til at blive kaldt en morder hele tiden, når du ikke kan gøre for fortidens forbrydelser. Er vi danskere modige nok til at give grønlænderne og de vestindiske slaveefterkommere en undskyldning for vores gerninger? Nej. Der i mod har Tyskland flere gang undskyldt deres handlinger under anden verdenskrig. Dertil kommer at heller ikke Danmark dengang var fri for højreorienterede tendenser (dette er ikke nogen undskyldning for forbrydelserne!).
Sidste barn: "...David Hopmann gennem hele sin opvækst kommer på lejrskoler og idrætsstævner og udvekslingsophold i Danmark, fordi han går i skole hos det danske mindretal i Flensborg, lægger han øre til skældsord som "hipposvin" og "Heil Hitler" og andre mobberier, der tager fart, så snart danske børn fra 9- 10- års- aldreren får færten af et par tyske nummerplader."
Min kommentar dertil: samme som ved andet barn, dog med den tilføjelse, at der vidst også er en del misundelse iblandet her, da det muligvis er de bedre/ større/ dyre biler, som sætter gang i tingene (ud over nummerpladerne).
Endvidere fremgår det af artiklen (og andre kilder jeg har læst), at meget af hadet til tyskerne er væsentligt ældre end anden eller første verdens krig! Meget er opstået i mere konkret form i forbindelse med den danske nationalstats opbygning. Den danske nationalisme skulle netop tjene som modpol over for de kulturelle strømninger fra hovedsageligt Preussen. Det direkte had blev for alvor skabt efter tabet af hertugdømmerne. Bl.a. var gode gamle Grundtvig med i denne proces.
Bemærkelsesværdigt er hadet mod alt tysk også når man ligger mærke til sproget og kulturens tidligere stilling i Danmark. Sproget blev talt af store dele af embedsværket, såvel som adlen (eksempler findes der mange af, men bl.a. et finder jeg yderst interessant, nemlig forskellige indskrifter i kirken på Kronborg, hvor stort set alt er på tysk!). Måske var det netop fordi, at det var overklassens sprog at hadet også opstod. Dertil kommer, at enkelte personer havde gjort sig uheldigt bemærkede.
En positiv udvikling er dog at spore, nemlig at hadet mod det tyske skulle være på tilbagetog. Dels pga. af almen glemsomhed, men dels også pga. at de ældre generationer dør ud og med dem "hadkulturen".
Man kan så i øvrigt diskutere, hvorfor hadet har været så selektivt? Tyskerne i sig selv var nogle skidte folk, ja det var ganske vidst, men deres produkter (specielt biler) var der skam ikke noget i vejen med ("tysk kvalitet", har stadig en særdeles positiv klang).
- - - -
Mit indlæg tager bl.a. udgangspunkt i:
- Forskellige observationer igennem årene
- Forskelligt literatur om nationalstaternes opståen fra Universitet
- Avisartiklen fra Politiken: "Tyskersvin" af Jens Lenler, fra den 18.3.2007
og omtalen af følgende bøger:
* Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden", samtale herom førtes også på Danmarks Radio P1 hos Lykkegaards.
Link til udsendelsen:
http://www.dr.dk/P1/Loekkegaards/Udsendelser/2006/08/22120447.htm
* Lotte Tarp: "Det sku' nødig hedde sig"
i forbindelse med en nyligt udgivet bog af Knud Romer* er der opstået lidt af en tiltrængt debat i Danmark om vort (dvs. danskernes) syn på tyskerne. Heldigvis tyder noget på, at en selvransagelse er ved at komme igang, således at mange af de skrøner, der går om tyskerne, bliver manet i jorden. Ikke kun Romers bog er med til at understøtte tendensen også det faktum, at Berlin er blevet en meget moderne by hos de unge, hjælper med til at ændre danskernes syn på tyskerne. Mange unge må sande, at deres fravalg af tysk i skolen ikke var særligt fornuftigt, men bedre sent end aldrig. Man kan lære tysk, det er ikke en umulighed.
Mit lille indlæg her tager sit udspring i Politikkens artikel fra i går, søndag den 18.3. Titlen på er artiklen er meget signe: "Tyskersvin". Her beskrives forskellige oplevelser, som børn af tyske statsborgere har haft i Danmark i 1980 og 1990erne. Som dansker burde man, når man læser artiklen, få en noget flov fornemmelse! Her følger et nogle uddrag:
Jessica Pingel, feriebarn fra det danske mindretal i Sydslesvig: "....Hun taler dansk. Men - opdager hun - naboens børn skyer hende som pesten. En dag spørger hun dem hvorfor. De vrænger: "Fordi du er tysker" De må ikke lege med en tyskerpige for deres forældre, siger de"
En kommentar fra min side hertil: her har nogen åbenbart fået noget helt galt i halsen (eller også er det journalisten). "Tyskerpiger" var udtrykket for danske piger, der havde haft samkvem med tyske soldater el. lign. fra besættelsesmagten under anden verdenskrig, og ikke for børn af tyske forældre. Lotte Tarp* beskrev for få år siden hendes egen historie, der omhandler netop samme emne, eftersom hun var resultatet af et sådanne dansk/ tysk forhold.
".... I en landsby nordøst for Ringsted går den danske dreng Esben Geist ind i en skolegård. Hans klassekammerater står klar til at tage imod ham. De slår hælende sammen. De heiler med strakt arm. De råber "nazist" og "tyskersvin" og "Schweinehund". Som dagene og månederne og årene går, gemmer han på oplevelserne, fordi han ikke vil såre sine forældre. Esben Geists far er nemlig fra Tyskland".
Min kommentar hertil: det er åbenbart meget svært for danskere at forstå, hvad der sættes igang i tyskere, når de hele tiden bliver sammenlignet med forbrydere fra 1930 og 1940erne. Hvad ville du selv sige til at blive kaldt en morder hele tiden, når du ikke kan gøre for fortidens forbrydelser. Er vi danskere modige nok til at give grønlænderne og de vestindiske slaveefterkommere en undskyldning for vores gerninger? Nej. Der i mod har Tyskland flere gang undskyldt deres handlinger under anden verdenskrig. Dertil kommer at heller ikke Danmark dengang var fri for højreorienterede tendenser (dette er ikke nogen undskyldning for forbrydelserne!).
Sidste barn: "...David Hopmann gennem hele sin opvækst kommer på lejrskoler og idrætsstævner og udvekslingsophold i Danmark, fordi han går i skole hos det danske mindretal i Flensborg, lægger han øre til skældsord som "hipposvin" og "Heil Hitler" og andre mobberier, der tager fart, så snart danske børn fra 9- 10- års- aldreren får færten af et par tyske nummerplader."
Min kommentar dertil: samme som ved andet barn, dog med den tilføjelse, at der vidst også er en del misundelse iblandet her, da det muligvis er de bedre/ større/ dyre biler, som sætter gang i tingene (ud over nummerpladerne).
Endvidere fremgår det af artiklen (og andre kilder jeg har læst), at meget af hadet til tyskerne er væsentligt ældre end anden eller første verdens krig! Meget er opstået i mere konkret form i forbindelse med den danske nationalstats opbygning. Den danske nationalisme skulle netop tjene som modpol over for de kulturelle strømninger fra hovedsageligt Preussen. Det direkte had blev for alvor skabt efter tabet af hertugdømmerne. Bl.a. var gode gamle Grundtvig med i denne proces.
Bemærkelsesværdigt er hadet mod alt tysk også når man ligger mærke til sproget og kulturens tidligere stilling i Danmark. Sproget blev talt af store dele af embedsværket, såvel som adlen (eksempler findes der mange af, men bl.a. et finder jeg yderst interessant, nemlig forskellige indskrifter i kirken på Kronborg, hvor stort set alt er på tysk!). Måske var det netop fordi, at det var overklassens sprog at hadet også opstod. Dertil kommer, at enkelte personer havde gjort sig uheldigt bemærkede.
En positiv udvikling er dog at spore, nemlig at hadet mod det tyske skulle være på tilbagetog. Dels pga. af almen glemsomhed, men dels også pga. at de ældre generationer dør ud og med dem "hadkulturen".
Man kan så i øvrigt diskutere, hvorfor hadet har været så selektivt? Tyskerne i sig selv var nogle skidte folk, ja det var ganske vidst, men deres produkter (specielt biler) var der skam ikke noget i vejen med ("tysk kvalitet", har stadig en særdeles positiv klang).
- - - -
Mit indlæg tager bl.a. udgangspunkt i:
- Forskellige observationer igennem årene
- Forskelligt literatur om nationalstaternes opståen fra Universitet
- Avisartiklen fra Politiken: "Tyskersvin" af Jens Lenler, fra den 18.3.2007
og omtalen af følgende bøger:
* Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden", samtale herom førtes også på Danmarks Radio P1 hos Lykkegaards.
Link til udsendelsen:
http://www.dr.dk/P1/Loekkegaards/Udsendelser/2006/08/22120447.htm
* Lotte Tarp: "Det sku' nødig hedde sig"