www.dk-forum.de

Das Diskussionsforum für Dänemarkfreunde.
Aktuelle Zeit: 21.09.2020, 15:19

 

Fuer Datenschutzerklaerung
hier klicken


Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde [ Sommerzeit ]




Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 64 Beiträge ]  Gehe zu Seite 1, 2, 3, 4, 5  Nächste
Autor Nachricht
 Betreff des Beitrags: Danske og Tyske vendinger
BeitragVerfasst: 17.08.2003, 17:24 
Jeg har et - synes jeg - interessant spørgsmål til sproginteresserede tyskere og danskere. Det drejer sig om forskellen i tankegang, eller hvad man nu kalder den egenskab, der bestemmer, hvordan man danner ord på hhv. dansk og tysk. Jeg har nemlig bemærket, at man på dansk har en tilbøjelighed til at vælge ”nemme” løsninger med korte ord (jeg har lært, at det hedder simplexord), hvorimod man på tysk mange gange foretager en nøje beskrivelse af ordet (man kan sige, at det tyske sprog er analyserende). Her er nogle få eksempler på danske simplexord efterfulgt af den tyske oversættelse (virker med den forklarende tyske tekst næsten som en fremmedordbog):

Dansk: Tysk:

skøde = Grundstückkaufvertrag
slud =Schneeregen
letmælk = fettarme Milch
rasp = Paniermehl
døgn = Tag und Nacht
rat = Lenkrad
dvale = Winterschlaf
skule =böse schielen
dy sig =sich ruhig verhalten
seler =Hosenträger
drøj (f.eks tobak) = wirtschaftlich im Verbrauch
ødegård = einsam gelegener Hof
døvetolk = Gebärdensprach -dolmetscher(in)
moster = Schwester meiner Mutter


Disse eksempler er kun en brøkdel af de eksempler jeg er stødt på, hvor ovenstående fænomen med danske simplexord gør sig gældende. Jeg har spurgt danske sprogeksperter, som umiddelbart ud fra mine eksempler giver mig ret. De vil dog prøve at modbevise min påstand og vende tilbage, hvis de finder lige så mange eksempler den modsatte vej, altså tyske simplexord, som ved oversættelse til dansk ”pensles ud”. Jeg håber, en eller anden med interesse for dansk/tysk sprogsammenligning vil melde sig med eksempler fra det tyske sprog på, at simplexord er lige så almindeligt brugt på tysk, og lige så ofte bliver ”penslet ud” på dansk.
(Jeg har også forelagt spørgsmålet på tysk i Dk-Forum.de, hvor man tidligere har berørt emnet, idet én bad om at få oversat udtrykket: se sig blind på (der blev oversat med:) sich so auf etwas konzentrieren, dass man den Wald vor Bäumen nicht mehr sieht. – Altså særdeles analyserende på tysk!).
Er der nogen her i Tysk.dk, som vil udtale sig om dette lidt specielle emne?

Hilsner til alle, Berndt.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 17.08.2003, 18:04 
Offline
Mitglied
Benutzeravatar

Registriert: 23.06.2002, 22:08
Beiträge: 7370
Wohnort: Sall
Jeg skal ikke kunne afgøre, om det stemmer ;-)

Drøj kan dog også oversættes som ergiebig og Gyldendals Røde ordbog oversætter simpelthen skule med schielen.

Men bortset fra det, så mener jeg, der er en anden forklarings-mulighed, som du skal have med i betragtning. Ethvert samfund udvikler ord for "kendte begreber", og vigtige ting får tildelt kortere og mere differentierede ord.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af dine begreber er ting, som var vigtige i det danske bondesamfund, eksempelvis skøde og slud. Måske gælder det også et ord som moster (dansk har ekstremt mange specialord for slægtsforbindelser - men sammenlignet med f.eks. engelsk og norsk er det ikke særlig præcist, når vi kommer ud over næstsøskendebørn), i en landsby for 100 år siden, var alle i nær familie med alle, og derfor var disse ord vigtige.

Men der, hvor jeg vil hen er, at disse specielle ord fra bondesamfundet måske har overlevet i Danmark, fordi landet er så lille og fordi industrialiseringen var så moderat (og nært forbundet med landbruget).

I Tyskland vil du måske finde tilsvarende ord, hvis du går ind og kigger på de regionale dialekter? Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.

Jeg har imidlertid også iagttaget, at dansk "fylder mindre". Hvis man oversætter en tysk tekst til dansk, vil resultatet typisk være 10 - 20% kortere. Jeg tror dog, at det især skyldes vores brug af "s" til dannelse af både genetiv og passiv - begge former er ret så efficiente.

_________________
www.helbo.org - www.sallnet.dk - www.salldata.dk - www.frijsendal.dk
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 17.08.2003, 18:50 
Berndt >> Jeg synes det er en meget interessant teori :)

ljhelbo skrev:<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>
Det ville være en overdrivelse at sige, at jeg har forstand på emnet, men dit udsagn lyder sandsynligt; i og med at Tyskland (i forhold til resten af Europa) er et ret "nyt" land, og at det op igennem middelalderen har været delt op i småstater, kunne man godt argumentere for, at for at alle skulle kunne forstå alle - om ikke andre steder, så i hvert fald i administrations-sproget - har man valgt at bruge mere beskrivende ord istedet for de simplexord, som (måske?) forekommer i dialekterne.

Bearbeitet von - andreask am 17.08.2003 18:50:58


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 18.08.2003, 15:30 
--- > ljhelbo
Det er meget interessante oplysninger du anfører: De isolerede danske bondesamfund (næsten ø-samfund), den til landbruget knyttede industrialisering, og den samtidige dannelse af nye ord og begreber. Selv med indlægget fra andreask med supplerende historiske oplysninger synes jeg ikke, det rigtigt forklarer, hvorfor ord som egentlig hører til dagligdagen, ”pensles ud” på tysk, mens der på dansk ofte benyttes en slags ”fyndord”. Flere eksempler: fogedforbud = Verbot durch einstweilige Verfügung gylp = Hosenschlitz stejleplads = Trockenplatz für die Netze hævd = Gewohnheitsrecht hysse på en = einem bedeuten, dass er schweigen soll (jeg kunne fortsætte i lang tid).
Eksemplerne kan alle henføres til ting, begreber eller forhold, som findes og fandtes i såvel Tyskland som Danmark, da ordene blev dannet (de afsondrede bjergområder kan vel udviklingsmæssigt sammenlignes med de danske ø-samfund). Hvorfor har de tyske dialekters særlige terminologi på dette punkt ikke smittet af på højtysk, hvis simplex-ordene fandtes? Det er jo det der er sket i Danmark. På dansk skal man egentlig have forklaret ordets betydning, mens man på tysk ser det umiddelbart for sig; det svarer næsten til forklaringen i en fremmedordbog.
Du nævner at en dansk tekst fylder 10-20% mindre end en tysk. Jeg har erfaret, at der, hvad angår betjeningsvejledninger / bruganvisninger / montagevejledninger, er et ”merforbrug” på tysk på over 30%. Det skyldes, tror jeg (ud over den konstaterede mangel på tyske simplex-ord), at tysk passiv, som du også er inde på, nødvendigvis skal dannes med werden (hvor man på dansk klarer sig med –s), den tyske sammenstilling sch, hvor dansk ofte klarer sig med sk (ell. s), au - ei – eu – ie, hvor man på dansk nøjes med en enkelt vokal.
Ja, det var hvad jeg ville tilføje. Jeg synes, det er et spændende emne.
Berndt


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 18.08.2003, 17:53 
Offline
Mitglied
Benutzeravatar

Registriert: 23.06.2002, 22:08
Beiträge: 7370
Wohnort: Sall
Jeg sidder faktisk lige, og er ved at oversætte en tysk brugsanvisning til dansk ;-)

Den tyske original har 28138 tegn (med mellemrum) fordelt på 3530 ord. I min danske oversættelse blev det til 25430 tegn (ligeledes med mellemrum) fordelt på 3366 ord. Det skulle give en reduktion på 9,6% målt i tegn og 4,6% i ord.

Jeg ved ikke, om det er interessant for nogen.

_________________
www.helbo.org - www.sallnet.dk - www.salldata.dk - www.frijsendal.dk
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 19.08.2003, 00:50 
Hej ljhelbo (samt øvrige),
uden at bidrage med ret meget : Din optælling er vildt nørdet, men berettiget; den åbner, ligesom temaet generelt, en spøjs indfaldsvinkel for tysk-sprogs-interesserede.
For en nysgerrig: Hvordan er "høj-tysk" opstået, forstået som det "høj-tysk" enhver tysker bruger som skrivesprog (officielt) og som enhver tysker åbenbart behersker ved siden af sit eget tyske, dialekten ? Tyskerne er vel egentlig 2-sprogede i deres eget sprog.
Er "høj-tysk" historisk set et sammenkog af tyske dialekter ?
Det er næppe genitiven fra Bayern, som bidrager til det forøgede bogstavforbrug, - for lige at (frem-)provokere eventuelle dialektkendere til et indlæg over mine evner.
Hlsnr FH.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 19.08.2003, 01:33 
FH >> Selvom der er en vis forskel på dansk og tysk sprogstil, og i hvor høj grad de varierer fra ex. myndighedssprog til det "almindelige" sprog, så adskiller det højtyske sprog sig vel ikke så meget mere fra "almindeligt" tysk end "officel"/"høj"-dansk gør (eller har gjort) fra "almindeligt" dansk. Læs blot en skrivelse fra danske myndigheder (selvom de er blevet noget bedre(*) til at skrive på almindeligt dansk i løbet af den senere år).

(*) om det er til det bedre, vil jeg ikke dømme :-)


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 19.08.2003, 09:17 
Offline
Mitglied
Benutzeravatar

Registriert: 23.06.2002, 22:08
Beiträge: 7370
Wohnort: Sall
@FH

Ja, selvfølgelig er det en nørdet optælling ;-) - men den viser noget typisk. For mig er det nemlig helt normalt, at jeg får et tysk Word-dokument på 24 sider, og når jeg så er færdig med at oversætte det til dansk, er der kun 21 sider tilbage. Og så er forskellen mellem sprogene måske endda endnu større. Berndt sagde 30%, og det vil jeg slet ikke afvise. Når man oversætter noget som skal være helt korrekt (som en brugsanvisning). Så vil man nok ofte bruge og overføre originalens vendinger - selvom det samme muligvis kunne siges på en anden og enklere måde. D.v.s. jeg formoder (men ved det ikke), at en brugsanvisning, som er oversat fra tysk til dansk stadigvæk vil være længere end en tilsvarende brugsanvisning som er skrevet i original på dansk - men det er nok håbløst at bevise ;-)

Hvad angår betydningen af "højtysk", så er det et omfattende spørgsmål, men begynd med at læse denne side:

http://www.lrz-muenchen.de/~hr/lang/dt-hist.html

Hvis du så vil vide mere om sagen, så anskaf "dtv-Atlas zur deutschen Sprache" (kan absolut anbefales).

_________________
www.helbo.org - www.sallnet.dk - www.salldata.dk - www.frijsendal.dk
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 19.08.2003, 15:01 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 14:33
Beiträge: 717
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Spændende emne. Jeg vil gerne prøve at bidrage som tysker.

Vedr. simplexord findes et hav af modsatte eksempler, f.eks. Reif (rimfrost), Koben (svinesti), Klops (kødbolle) - for at bidrage med nogle, der måske sætter spørgsmåltegn bag nogle af jeres teser.

Alligevel giver jeg Berndt ret i en vis forstand: Jeg ved, at sprogvidenskabsfolk de senere årtier har konstateret, at tysk har tendens til at erstatte ord som "steigen" med sammensætninger som "ansteigen", og ord som "entscheiden" med fraser som "zur Entscheidung bringen". Betydningerne er ikke helt de samme, men ofte kan man godt tvivle på, om nuancen er umagen værd.

Vedr. oversættelser og teksternes længde vil jeg bemærke, at det er en stor forskel, om der oversættes fra dansk (eller engelsk) til tysk, hvormed teksterne typisk bliver 20-30% længere på tysk, eller omvendt, hvormed de bliver stort set lige lange. Jeg har mange gange observeret, at danskere oversætter meget frit fra tysk til dansk, herunder alt for ofte uden hensyn til nuancerne. Omvendt er min fornemmelse, at der i oversættelser fra dansk til tysk (af tyskere) prøves at være originalteksten så tro som mulig - helt frem til forfatterens individuelle stil. (Det bør også bemærkes, at oversættelser i turistbrochurer o.lign. er komplet uduelige for sådanne sammenligninger, fordi de meget ofte er imponerende dårlige.)

Hvad angår at tysk kender til skrivetraditioner, som gør ordene betydelige længere, end de ville være efter dansk tradition, er der nogen sandhed i. Se bare på "lim". Var det tysk, ville man skrive "Liem". Ud over e'et vil den store bogstave også gøre forskel i typiske bogtryksskrifttyper. Desuden rykker visse tyske strukturord som "einen" en del - som i diverse regioner realiseres mundtligt som et svagt "'n". Der er dog også mange stumme konsonanter på dansk (og stumme e'er på tysk). Så under stregen tror jeg ikke, at skrivetraditionerne forklarer meget.

Hvad angår passivkonstruktioner, så må man huske, at de bliver brugt langt hyppigere på dansk end på tysk, hvor passiv af kulturelle grunde ofte er ildeset, eller hvor der anvendes ordstillingen, "man" m.m. i stedet. Men i oversættelser fra dansk vil den tunge tyske konstruktion være over det hele. Især i kogebøger og manualer rykker passivformen en del.

Efter min bedste overbevisning er det imidlertid mere fastholdelsen af en vis sprogstil i den brede (ikke private) kommunikation, der gør forskel. Jeg oplever danske arbejdsnotater, avisartikler, taler o.lign. ofte som værende utrolig plat formuleret, som om forfatteren slet ikke stræbte efter at dokumentere sine sprogfærdigheder. Jeg mener vel at mærke ikke start- og slutformlerne, men selve brødteksten. Her er uden tvivl en kulturel forskel.

Endelig bør de dansk-tyske og tysk-danske ordbøger (fra begge lande) nævnes. De har efter min bedste overbevisning tendens til at forælde, specielt hvad angår det tyske talesprog - som i forvejen har det svært ind i ordbøger, fordi det ofte ikke anses som værende værdigt. Jeg mener langt oftere end det gælder dansk. Tysk talesprog er også ofte regionalt - det ved jeg ikke hvordan det forholder sig med dansk.

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 20.08.2003, 00:04 
Mit spørgsmål om, hvordan "høj-tysk" er opstået, var blot affødt af Berndts efterlysning omkring den eventuelt manglende indflydelse fra dialekterne på det øjensynligt bogstavmæssigt i forhold til dansk mere fyldige og "forklarende" højtysk.
I den danske skole blev oplyst, at vi lærte højtysk, underforstået det tysk som skriftligt kan efterkontrolleres i en ordbog. Udtalemæssigt skulle skolens (lærerens) tysk ligge tæt på anvendt sprogbrug et eller andet sted i Hannover-området, - men, fik vi oplyst, - der findes egentlig ikke en korrekt udtale af tysk, da alle tysktalende har et regionalt islæt i talesproget. Tiltænkt en opklaring af, hvorvidt dialekterne overhovedet har haft en indflydelse på det eventuelt "forklarende" tyske/højtyske, vil jeg blot vide, hvad "tysk"/"højtysk" er for en størrelse historisk set. Vedtaget som tyskernes fællessprog ? - nogle må have besluttet på et eller andet tidspunkt at nedsætte et sprognævn eller lignende, hvis afgørelser efterfølgende er at betragte som det "tyske" (skrift-)sprog, med eller uden regionale dialektiske påvirkninger.
Posthuse i Tyskland kan være oplevelsesrige; lokale indbyggere, hvis løbende samtale er nærmest uforståelig grundet dialektindflydelse, kan i samme moment udfylde en blanket på formfuldendt højtysk (skriftsprog).
Et svar kunne måske afsløre, om tysk/højtysk har tendenser til at være "forklarende" og dermed have længere ord i forhold til det mindre og tættere danske sprogområde, uanset antallet af ø-boere i DK.
Gætter på, at ordet rundstykke er anvendt af alle danskere > opslag i Gyldendals Røde giver det neutrale og forklarende : Brötchen. Ty#da opslag på Brötchen giver rundstykke. Jeg har bare ikke indtryk af, at et rundstykke hedder Brötchen ret mange steder i det tyske sprogområde, og Gyldendal afslører da også ordet Semmel som værende et "rundstykke", men kun i ty#da-udgaven. Jeg har ikke slået Wecken, Kipfl, Laabla, m.fl. efter i ordbogen. Beklager eksemplet, det danske ord er længere.

Anvendelsen af ordet "højtysk" var ikke i betydningen administrationssprog, kancellisprog, lovtekstsprog, osv., kun som jeg forstod højtysk = Hochdeutsch i Berndts indlæg. Iøvrigt er det vel (ordbogs-)tysk, som anvendes i den sammenhæng.

Hlsnr Frank.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 20.08.2003, 07:55 
Offline
Mitglied

Registriert: 01.12.2002, 10:42
Beiträge: 1079
Wohnort: bindslev, Danmark
hej,
hvis ikke jeg har sovet i timerne, så var det matin luther, som "opfandt" hochdeutsch, da han oversatte bibelen, fer at alle skulle kunne forstå den, og han tog vist lidt af hver dialekt, men som grundlag havde han den sächsische dialekt, altså en dialekt som bliver talt i midten af tyskland, og derfor havde ligheder både med nordtyske dialekter og med sydtyske. det er det jeg har lært - tror jeg....
hilsen, evi


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 20.08.2003, 11:52 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 14:33
Beiträge: 717
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Jeg har faktisk beskæftiget meget en del med emnet, så jeg tror godt jeg kan forklare det ene eller andet. Højtysk var som udgangspunkt et ord, der stod i modsætning til nedertysk, og som betegnede alle dialekter, der blev talt syd for en linie fra Köln via (nord for) Kassel til (nord for) Leipzig. Skillelinien har altid været meget markant og var derfor en naturlig udgangspunkt for al sprogbetragtning i Tyskland. Nord for den har vi plattysk, nederlandsk og frisisk, syd for den har vi resten. Denne rest, de højtyske dialekter, er følgelig basen for højtysk.

Det standardiserede sprog, som man kalder højtysk idag, er opståede ud fra en mange generationers stræben efter at formulere sig på en måde, så så mange som muligt kan forstå een. Af primært politiske årsag har de sächsische, tysk-bömische og fränkische dialekter haft den største indflydelse. Sprognævn, en dominerende hovedstad eller det helt dominerende magtcentrum fandtes ikke, derfor varede processen også fra ca. år 1100 til 1700 (med tilbageskridt undervejs). Luther var en væsentlig skikkelse, men de uendelig mange mindre bidrag før og efter vejede alt i alt langt tungere.

Ja, ifm. denne stræben efter at være forståelig blev simplexord erstattet af sammensætninger af mere gængse ord, f.eks. Möhre af Mohrrübe og Gelberübe, men i det lange løb slog Möhre igennem alligevel. (Det interessante er, at mere eller mindre alle tyske dialekter kendte til ordet Möhre, så her blev forebygget misforståelser, der ikke ville have forekommet alligevel.) Alt i alt er jeg derfor i tvivl, hvorvidt denne stræben forklarer den begrænsede brug af simplexord i dag.

Jeg har også altid spekuleret over, hvad det egentlig betød, at de bedste tyske hoveder helt overvejende kommunikerede skiftligt med hinanden modsat lande med entydige kulturcentre. Jeg kan derfor forestille mig, at korte replikker ikke blev værdsat lige så høj som andetsteds. Det kunne være medvirkende til, at behovet for at pleje de korte ord ikke var så udpræget.

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 20.08.2003, 22:45 
--- > MichaelD

Det er nogle interessante sproglige kommentarer du kommer med, og det er interessant at se det med tyske øjne. Inden jeg fik besvaret dit indlæg fra 19.8 havde du bidraget med en endnu længere og interessant udredning. Jeg har i øvrigt aldrig tænkt på, at passiv ofte erstattes med en formulering med ”man”. Mine iagttagelser med danske simplex-ord, som i tysk oversættelse tit bliver til en udførlig beskrivelse af ordet eller fænomenet, gælder alle områder, tit noget teknisk, og det med det analyserende dukker op gang på gang. Jeg synes ikke, de forskellige indlæg forklarer, hvorfor så mange hverdagsagtige ting udtrykkes så omstændeligt. Et par ekstra eksempler: firkløver = vierblättriges Kleeblatt ødegård = einsam gelegener Hof (at) rutte = verschwenderisch sein dåne = ohnmächtig werden.
For resten er dine eksempler på tyske simplex-ord ikke helt gode: Reif hedder rim, når det f.eks. lægger sig på kørebanen og gør den glat, og man siger rimfrost, når der tænkes på vejret. Koben kaldes på dansk normalt bare stald, når man arbejder med svineopdræt. Men hvis du har nogle rigtig gode eksempler, vil jeg gerne høre derom. Jeg har for resten bemærket, at tyskere bedre forstår at beskrive de forskellige begreber inden for computerteknik og internet med tyske ord, sammenlignet med danskerne, som stort set udtrykker alt på engelsk. Vil du også uddybe dine kommentarer om danske og tyske ordbøger? Mener du, at man er for længe om at få optaget de nye vendinger i det moderne sprog i ordbøgerne? Jeg er lige stødt på et udtryk, hvor ældre mennesker siger: ”jeg har på lægens opfordring indledt en afmagringskur”, hvor en yngre dansker ville sige: jeg er på skrump, doctor’s order”.
Hilsen, Berndt


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 20.08.2003, 23:36 
Den havde jeg glemt, Martin Luther-historien har jeg også fået i skolen engang, billedet er der endnu : En slank mandsperson med længere hår iklædt et sort præstekjolelignende klædningsstykke er i færd med at hamre en seddel op på en stor port i en større bygning i Augsburg. Den holder vist ikke helt, men jeg har set en port i Augsburg, hvor det kunne være foregået. Gad vide om det var religions- eller tysklæreren med den historie. At Luther samtidigt hamrede den tids nye dogmer op på et forenet tysk enhedssprog må anerkendes som et kup.

Til MichaelD, en anelse uden for emnet : Skillelinien mellem Niederdeutsch og Hochdeutsch er det dér, hvor en appelsin bliver til en orange, - lærte, at i Nordtyskland var appelsiner fragtet ad søvejen til deres endemål og blev kaldt "Apfel aus China" > "Apfel-sine", mens sydtyskerne fik dem fra Italien : "Arancia" > Orange.

En anden indfaldsvinkel til Berndts inspirerende iagttagelser:
Som pære-dansker (for at blive i frugtgenren), hvor det tyske sprog er en livslang indlæringsproces, fornemmer jeg at huske, at tysk bruger mange ultra-simplexord, simpelthen bogstaver alene som erstatning for hele ordet/ordene; jeg kender ikke det faglige udtryk. Umiddelbart er det svært at genkalde, men GmbH er et, LKW og PKW andre, eller banernes F-Zug for et Fernschnellzug (Eksprestog), D-Zug for et Schnellzug (Hurtigtog), E-Zug for et Eilzug (Iltog) og den pudsige : S-Bahn for Schnell-(el.Stadt-?)Bahn , som dansk har overtaget til S-banen. For 10-15 år siden blev det en dille i DK(!) at bruge den slags bogstavangivelser for hele ord, - kan udelukkende erindre det som en dille, da jeg tænkte, at det da må være en tysk påvirkning. Men det var påfaldende, fordi jeg mindedes at have brugt tid på at opklare de tyske bogstavforkortelser, ofte gætte på hvad løsningen kunne være. Efter det danske sprog har taget forkortelserne til sig, glemmes ret hurtigt, at det tidligere var en forskel til tysk.
Måske andre kan bekræfte den fornemmelse.
Hvis Berndts iagttagelser holder stik, kunne det da tænkes, at tysk i mangel af simplexord, som kompensation har kortet mange flere ord ned til initialer/bogstavbetegnelser end dansk havde/har (de danske bogstavbetegnelser er vist alle nye ord som AUD, ATP, LD, - -), og at det ikke på tysk går igennem til det skrevne sprog, men nok på eksempelvis skiltning.

Hlsnr Frank.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.08.2003, 07:41 
@Berndt

Angående din sætning:
"Jeg har for resten bemærket, at tyskere bedre forstår at beskrive de forskellige begreber inden for computerteknik og internet med tyske ord, sammenlignet med danskerne, som stort set udtrykker alt på engelsk."

Hvad med ordet "hjemmeside"? Jeg har aldrig hørt en tysker sige "Hausseite" (eller hvad man nu ellers kunne bruge på tysk) for at sige "homepage".


Nach oben
  
 
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:  Sortiere nach  
Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 64 Beiträge ]  Gehe zu Seite 1, 2, 3, 4, 5  Nächste

Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde [ Sommerzeit ]


Wer ist online?

Mitglieder in diesem Forum: 0 Mitglieder und 1 Gast


Du darfst keine neuen Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst keine Antworten zu Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht ändern.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du darfst keine Dateianhänge in diesem Forum erstellen.

Suche nach:
Gehe zu:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Deutsche Übersetzung durch phpBB.de