Det danske retssystem - principielt set
Verfasst: 17.09.2003, 13:45
Forskellige steder i forumet giver danske skribenter udtryk for mere principiel utilfredshed med det danske retssystem. Fra nogle bekendte, der er gift med personer fra den tredje verden, ved jeg, at de er meget utryg over for de store frihedsgrader, som sagsbehandlere i udlændingestyrelsen har. Personlig, som herboende tysker, føler jeg ubehag over for en stribe forhold, der afviger fra Tyskland, og som måske ikke rammer mig personligt, men som skaber distance over for et på mange områder sympatisk land:
1. Det offentlige opererer med store handlingsfriheder til sit personale i forhold, der griber dybt ind i privatpersoners liv og økonomi, se udlændingestyrelsen.
2. Der er ikke noget krav på altid at kunne lægge sag an mod det offentlige, bare man er personlig berørt af afgørelser af eksekutiven.
3. I det omfang, der er en klagemulighed, drejer det sig ikke altid om uafhængige domstole, men i mange tilfælde bare nævne med repræsentanter fra interessegrupper og det offentlige. Flertallet i disse nævne må formodes typisk at være imod skandaler og besvær. Deres afgørelser kan ofte ikke ankes.
4. Der er tilsyneladende ikke mange handlingsmuligheder, hvis myndigheder trækker forespørgelser eller indsigelser i langdrag(?). Tilsynsmyndighedens handlingsmuligheder er defineret af loven, og der kræves ikke en overordnet rimelighed i procedurerne.
5. Det offentlige kan trække penge fra ens lønkonto direkte, hvis man skylder staten penge. Dermed kan det offentlige ensidig begive sig i den bedste position i retsstridigheder.
6. Bliver man mistænkt for at have begået tunge forbrydelser, kan man ikke anke en forkert eller urimelig afgørelse – for de blev behandlet foran landsretten med det samme.
7. Der er ikke nogen forfatningsdomstol, hvor borgeren kan henvende sig, hvis han mener, en given lov eller lovpraksis stritter mod menneskerettighederne eller almindelig rimelighed. Først skal man udtømme det danske retssystem, hvad der kræver rigtig megen tålmodighed – og uagtet om der overhovedet er indbygget kompetencer i de danske retsinstitutioner, der kan løse problemet. Så skal man henvende sig til EU-domstolen, hvad der er yderst besværligt og dyrt.
Hvordan har diskutanterne i forumet det med det danske retssystem? Er det personlige holdninger, eller er der også nogle, der kan referere mere udbredte holdninger? Tager jeg fejl? Og ses der også fordele med de anførte løsninger eller ellers ift. det tyske retssystem?
Bearbeitet von (Redigeret af) - MichaelD am (den) 16.02.2004 11:45:07
1. Det offentlige opererer med store handlingsfriheder til sit personale i forhold, der griber dybt ind i privatpersoners liv og økonomi, se udlændingestyrelsen.
2. Der er ikke noget krav på altid at kunne lægge sag an mod det offentlige, bare man er personlig berørt af afgørelser af eksekutiven.
3. I det omfang, der er en klagemulighed, drejer det sig ikke altid om uafhængige domstole, men i mange tilfælde bare nævne med repræsentanter fra interessegrupper og det offentlige. Flertallet i disse nævne må formodes typisk at være imod skandaler og besvær. Deres afgørelser kan ofte ikke ankes.
4. Der er tilsyneladende ikke mange handlingsmuligheder, hvis myndigheder trækker forespørgelser eller indsigelser i langdrag(?). Tilsynsmyndighedens handlingsmuligheder er defineret af loven, og der kræves ikke en overordnet rimelighed i procedurerne.
5. Det offentlige kan trække penge fra ens lønkonto direkte, hvis man skylder staten penge. Dermed kan det offentlige ensidig begive sig i den bedste position i retsstridigheder.
6. Bliver man mistænkt for at have begået tunge forbrydelser, kan man ikke anke en forkert eller urimelig afgørelse – for de blev behandlet foran landsretten med det samme.
7. Der er ikke nogen forfatningsdomstol, hvor borgeren kan henvende sig, hvis han mener, en given lov eller lovpraksis stritter mod menneskerettighederne eller almindelig rimelighed. Først skal man udtømme det danske retssystem, hvad der kræver rigtig megen tålmodighed – og uagtet om der overhovedet er indbygget kompetencer i de danske retsinstitutioner, der kan løse problemet. Så skal man henvende sig til EU-domstolen, hvad der er yderst besværligt og dyrt.
Hvordan har diskutanterne i forumet det med det danske retssystem? Er det personlige holdninger, eller er der også nogle, der kan referere mere udbredte holdninger? Tager jeg fejl? Og ses der også fordele med de anførte løsninger eller ellers ift. det tyske retssystem?
Bearbeitet von (Redigeret af) - MichaelD am (den) 16.02.2004 11:45:07