www.dk-forum.de

Jeg er i Tyskland som au pair og har kun väret afsted i en uge. Jeg er bare allerede klar til at tage hjem igen! Familien er kanonsöd, men när jeg skal lägge börnene i seng tager det over to timer för de sover, og jeg er helt smadret. Jeg ved godt at jeg lige skal falde til og alt det, men jeg er ret selvständig, og jeg ved bare at det her ikke holder i et är. Jeg skal starte pä sprogkursus, men det starter först i febuar. Jeg er i landet for at läre sproget flydende og det kan jeg da ikke när jeg ikke snakker med nogen. De smä unger har overhovedet ingen respekt for mig, og jeg vil ikke räbe af dem (de er kun 3). Den stor pä 11 har dog hjulpet mig meget..Selvom det er for tidligt at sige, skal jeg sä tage hjem eller finde en anden familie? Jeg har vidt hjemve, og det har jeg ellers aldrig! Jeg ved godt det lyder som en brevkasse, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal göre.

Hej Dakini,
selvfølgeligt er det ikke nemt at være væk fra venner og familie i et helt år. Det kan også være svært at føle sig hjem i en "ny" familie. Men du siger jo, at din au-pair-familie er rigtig sød og den ene af børnene hjælper dig. Jeg har været i en familie med 4 små børn - og de kunne i begyndelsen heller ikke helt acceptere, at der lige pludselig var en anden der skulle tage dem i seng, passe på dem, ... Men de lærte at acceptere og lide mig. Jeg vil sige, at du først og fremmest skal snakke med din gæstefamilie om det. Og hvis det om 3-4 uger ikke er blevet bedre, så kan du jo se, hvad der ellers kan gøres.
Jeg håber det bliver bedre for dig. Men en ting er sikker: det er en utrolig god erfaring at tage sådan et år som du aldrig vil glemme!
hilsen,
annerike

Hej Dakini!
Nu er der en uge mere der er gaaet - hvordan har du det?
Jeg haaber det gaar bedre --- god nat --- Ursel, hvis börn bliver sendt i seng uden diskussioner, men med mange dejlige ritualer...

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust ...

Hej Ursel, tak for din söde meddelelse. Det gär heldigvis meget bedre nu. Jeg er glad for at jeg tog kampen op, har fäet af videe at det er hende jeg bor hos som bare taler meget og hurtigt, sä det er heldigvis ikke mig der er blevet sprog-dum som jeg frygtede. Ungerne er lige sä slemme at lägge i seng när deres mor putter dem, sä det er ok...Men lidt hjemve er der vel altid..:O)