Seite 1 von 1

Advarsel til jer med t-online adresser

Verfasst: 12.01.2009, 22:54
von runesfar
Det her er lidt kompliceret; men KAN være meget vigtigt for nogen af jer. Så derfor poster jeg disse erfaringer.

Jeg har lige været på juleferie i Danmark. Mens jeg var der, ville jeg sende et par mails til min egen mail-konto ved t-online - ting jeg senere skulle se på.

Derfor sendte jeg i julen en håndfuld mails fra min hotmail-konto til min t-online-adresse.

De landede bare aldrig i min in-box!

Tilbage i Tyskland tog jeg kontakt til T-online for at høre, hvorfor mine mails ikke var landet i min mailbox. Deres forklaring:

T-online har blokeret alle mails fra min himmerlandske kommunes server - angiveligt fordi det er en spam-server!

Jeg ved ikke hvor mange danske kommuner og myndigheder, der har fået blokeret deres servere af Tysklands største provider - det kunne de ikke oplyse - men dette filter kan altså meget let betyde, at I ikke får mails fra f.eks skat, skoler, børnehaver eller hvad der nu ellers er af offentlige institutioner.

Og hvis I har undret jer over, at I ikke har modtaget en eller anden mail - så er forklaringen altså her.