Ny dansk film: Min morfars morder

Til alle de indlæg som ikke hører til nogle af de andre specifikke mappe-kategorier.
Antworten
Lisbeth Rütz

Ny dansk film: Min morfars morder

Beitrag von Lisbeth Rütz »

Min morfars morder
http://www.berlingske.dk/anmeldelser/artikel:aid=507002/

hedder Søren Faulis film om mødet med fortiden.
Søren Faulis morfar, journalisten Carl Henrik Clemmensen, blev under besættelsen likvideret af tre danske SS – officerer, Knud Helweg – Larsen, Valdemar Bitsch og Søren Kam.
Efter besættelsestiden blev Knud Helweg – Larsen henrettet, Bitsch forsvandt og Søren Kam forsvandt til Tyskland, hvor han fik statsborgerskab. Derfor har man ikke kunnet udlevere ham til retsforfølgelse i Danmark.
I filmen beslutter Søren Fauli at opsøge Søren Kam i Tyskland – ikke i hævngerrighed – men tværtimod for at fortælle Søren Kam, at familien har tilgivet ham.
Filmens mest dramatiske øjeblik er nok, da Søren Fauli efter mange forgæves forsøg endelig står ansigt til ansigt med Søren Kam i Kempten. En tvetydig scene, der lader én tilbage med en nagende tvivl om projektets værdi. Har Søren Kam virkelig ændret sig? Eller er han stadig den samme gamle nazist?
Det er slutningen der gør det værd at se denne film, hvor moderens brev til Søren Fauli viser, at han har fået løst op med den smerte, hun har gået med hele sit liv.
Jeg vil varmt anbefale Jer at se denne film, der på det helt personlige plan handler om, hvordan man lærer at leve med sin fortid og komme videre.
Hvis I har nogle kommentarer til den, vil jeg også meget gerne se dem. Filmen går p.t. i Palads
http://www.biobooking.dk/index.jsp