www.dk-forum.de

Das Diskussionsforum für Dänemarkfreunde.
Aktuelle Zeit: 21.11.2019, 09:29

 

Fuer Datenschutzerklaerung
hier klicken


Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde




Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 30 Beiträge ]  Gehe zu Seite Vorherige  1, 2
Autor Nachricht
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.05.2003, 09:58 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 13:33
Beiträge: 767
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Jeg ville ønske meget, at flere danskere skriver om deres erfaringer med tyskundervisningen i skolen. Som herboende tysker har jeg ved flere lejligheder hørt om undervisningen i folkeskolen, både fra lærere og elever, og fået på fornemmelsen, at der ofte SLET IKKE bliver talt tysk i folkeskolens tyskundervisning - andet end højtlæsning og eksempelsætninger! Jeg har endvidere erfaret, at lærere UDEN tyskkundskaber - ud over fra deres egen skoletid - skulle undervise i tysk. Passer det?
Endvidere kan jeg ikke fatte, at gymnasiebekendtgørelsen kræver, at afleverede stiler, lektier mv. altid skal rettes FULDSTÆNDIGT, dvs. også mht. grammatik, som ikke blev behandlet endnu.

Al disse forhold kan jeg kun forstå som en bizar blanding af centrale forsøg på at opretholde et højt fagligt niveau kombineret med en nedgradering af faget. En kombination der går ud over eleverne. Jeg er fuldstændig enig med alle deltagerne i diskussionen, der ønsker en langt større fokus på kommunikative evner fremfor grammatiske aspekter. Ved at bruge grammatisk korrekte eksempelsætninger, som så eventuelt varieres, øver man grammatik nok.

Endelig ville jeg ønske, at flere dansker tog stilling, hvis medierne igen transporterer stereotyper, hvis der igen oversættes forkert eller groft forenklende, hvis journalister ikke ænser, hvad for nogle tyske institutioner der relateres til, eller hvis journalister i mangel på bedre ideer spørger eksperter i studioet efter kanslerens valgnederlag, hvordan det bare kunne ske, og hvordan kansleren nu mon har det. Den slags "oplysninger" er for ringe.

Men det værste er altså stereotyperne, især hvis pågældende forhold ikke er omtalt, men en underforstået forudsætning for forståelsen af et andet budskab, hvad det så er. F.eks. er jeg så træt af nyhedsindslag om voldelige demonstrationer i Tyskland, hvor de underliggende billeder ikke viser demonstranterne, men politiet. Var der omvendt bare en eneste gang, hvor demonstrationer af "Ung rebel" blev dækket på samme måde - politi er der jo nok af!

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.05.2003, 12:16 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej allesammen!
Bare et lille bidrag hvordan tysk (og andre sprog? - jeg tvivler for nogle som engelsk ..) indimellem bliver opfattet:
I dag spurgte en dansk mor mig , som kender mig nogenlunde godt gennem 4 skoleaar, som vores börn har tilbragt i samme klasse, om mine börn aldrig bliver "trät" af at jeg taler tysk med dem - offentligt.
Jeg kunne godt märke at jeg blev sur, ogsaa fordi der kom jo nogle nedsättende bemärkninger overfor min datter för, saa derfor svarede jeg bare, at det kunne jeg ikke forstaa hvorfor de skulle - tvärtimod var vi trätte herhjemme naar börnene kommer grädende hjem fordi der er nogen der kalder dem noget dumt i sammenhang med Tyskland (jeg vil ikke videre bringe disse ord) .
Ja, men hun ville ogsaa bare höre om vi var bevidst om at det medgav problemer naar vi gjorde det i offentligheden, og det kunne hun jo höre det var vi.
Jeg kunne ikke tro mine egne örer:
Er det ikke de andres poroblem naar de ikke kan taale at jeg taler tysk med mit barn?
Er det ikkes deres fordomme overfor Tyskland, baseret paa dumhed og/eller uvidenhed, naar de driller (mobber) mine börn med deres anden statsborgerskab og anden andet sprog?
Og jeg henviste vredt (indrömmet!) til en mailingliste for foräldre af tosprogede (flersprogede) börn, som en dansker paa Faröerne har stiftet og hvor mange dansker i udlandet henter og giver tips hvordan de bevarer det danske sprog (og dermed kultur) for deres börn i udlandet. Og at mange af disse danske foräldre taler dansk meget mere konsequent med deres börn end jeg gör,som slaar om til dansk naara ndre dansker er tilstede eller oversätter en smule for dem. Men smaa beskeder og en samtale ved kassen i en kö forgaar bare paa tysk.
Jeg er godt klar over at det spörgsmaal rummer andre problemstillinger ogsaa - men aversionen imod det tyske blandt nogle folk spiller sikkert ogsaa en lille rolle i denne samtale.
Det gav i hvertfald af forskellige grunde nogle sure opstöd i mig .
Ha´alligevel en god dag allesammen ---Ursel
(med to flydende tosprogede börn - tysk og dansk)

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.05.2003, 14:52 
Jeg vil bare lige kommentere indlægget om danske journalisters uvidenhed overfor tyske forhold med et lille eksempel:

Da Johannes Rau sidste år var på besøg hos Dronning Margrethe blev den tyske nationalhymne spillet og det blev kommenteret af DR med ordene: "...og nu rejser alle sig op til ære for den tyske nationalsang "Deutschland, Deutschland über alles"

Der er adskillige af den slags eksempler, som alle bare bidrager til den negative holdning overfor Tyskland og alt tysk. Jeg oplever det dog mere som en "københavner-ting" uden at have noget konkret at hænge det op på. Der opfattes Tyskland som "udland" ligesom fx Spanien, Frankrig eller Italien, hvorimod at Tyskland i (Syd)jylland mere opfattes som vores naboer og her har man også et større kendskab til og færre fordomme om sproget og kulturen. Det ses bla. på Handelshøjskolernes sproguddannelser, i Kbh. er der flere, der læser spansk og fransk end tysk(!), hvor i mod i tysk i Århus og på Syddansk Universitet er langt større end de to sprog tilsammen! Men vi er selvfølgelig også opvokset med tyske turister, "Sesamstrasse" på tv og RSH i radion ;-)

Er det bare mine erfaringer, eller er andre enige?


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.05.2003, 16:50 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej!
Nej, jeg tror at du har ret at i Jylland er der ikke saaaaaaaaaa mange fordomme imod tyskerne som paa Själland.
Jeg har maaske nävnt at jeg ellers er aldrid stödt paa typiske paroler imod Tyskland eller ogsaa had og fordomme,det er bare (og derfor endnu mere trist, synes jeg) i sammenhang med min datters skole hvor jeg personligt bliver konfronteret med det.
Naar jeg diskuterer emnet med (tyske) bekendte, saa viserdetsig ofte at dem paa Själland har meget flere negative erfaringer end jeg!
Nu gaar min datter först i 3. kl., saa jeg er meget spändt paa hvad hendes historie-undervisning vil byde paa, naar Tyskland staar paa programmet - hvis det er kun krieg, besätnigen i de forskellige tider og Nazi-Hitler-Tyskland de hörer noget om, saa skal det nok ikke undre mig at der kommer disse bemärkninger fra skolebörnenes side og at tysk bliver mere og mere et hadefag i skolerne.
Eftertänksomme hilsner fra Jylland --- Ursel

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 21.05.2003, 16:52 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 13:33
Beiträge: 767
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Min pointe var ikke så meget, hvor dårlig dansk journalisme i relation til Tyskland er, men at der tilsyneladende ingen er, der brokker sig over de negative vinklinger offentligt. Det må da være med til at gøre tysk til et hadefag.

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 24.05.2003, 22:48 
Alt for mange tysklærere bruger stadigvæk dødsyge udfyldningsark, som er konstrueret af danskere. på denne måde skal man lære den tyske grammatik... Det er kedeligt. Hvorfor ikke bruge tyskproducerede tekster, som indeholder relevante temaer for målgruppen??? Forslag arbejd f.eks. med tysk rockmusik -- mange gode tekster og god anledning til at indlære grammatik, nye ord mm..


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 02.06.2003, 11:54 
Det er egentlig lidt synd at tysk er blevet et hadefag, naar man nu taenker paa at vel omkring 100 million snakker tysk i Europa.

Som mange har foreslaaet er grammatikken en vaesentlig hindring for at tysk kan blive populaert. Hvor tit sker det for en elev, at han siger en komplet saetning paa tysk uden at blive korrigeret. Min egen errinding er, at det ikke sker saerlig ofte. Jeg er ked af at sige det, men det er nedbrydende for selvtilliden at have tysk i skolen:-(

En anden og vaesentlig grund til at tysk er blevet et hadefag er at de fleste elever ikke kan se en mening med faget. For Skoleelver har det ikke den store gennemslagskraft, hvis man paapeger at Tyskland er vores vigtigste handelspartner og det tyske sprog er det vigtigste i Europa. Jeg er selv vokset op med 1 dansk og 4 tyske tv-kanaler. Paa den danske kanal kunne man se "Der Alte" og i radioen kunne man ogsaa hoere "Neue Deutsche Welle".

Hvis tysk skal blive populaert i skolen, skal man ogsaa moede sproget udenfor skolen.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 04.06.2003, 12:17 
Hej alle,
jeg opfatter diskussionen som meget spændende - og den blev endnu mere relevant, da jeg lige blev ansæt som tysklærer. Jeg vil prøve at huske alle de vigtige ting, som blev sagt her i debatten. Skolen har valgt at beskæftige 3 tysklærer, som alle sammen er tysker og vil undervise tysk som talesprog. Måske kan vi bidrage lidt til at tysk ikke bliver det "hadefag", det er i øjeblikket.
Hilsen
Martina


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 05.06.2003, 20:54 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej Martina!
Tillykke med stillingen - og held og lykke ogsaa.
Og saa gläder jeg mig at läse dine erfaringer, naar du har samlet dem - smil!
Vil du väre saa söd at referere tilbage til forummet???
Tak paa forhaand - Ursel

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 13.06.2003, 13:36 
Jeg hedder Tina og går i 2g matematisk linie, jeg har haft tysk siden 7 klasse og har altid følt at det fag var et af mine ynglingsfag.
her er jeg nok lidt anderledes end andre elever, der er mange der betragter tysk som deres hadefag. men jeg mener ikke tysk skal afskaffes. jeg har selv benyttet tysk mange gange, jeg har venner i tyskland!. jeg har været på sprogrejse i Herzogenaurach i bayern.

jeg mener det der gør tysk til mange elevers hadefag er at undervisningen er for kedelig, det er ikke noget der fanger eleverne. Jeg sidder og skal op til eksamen på tirsdag og taler med min far om en bog, som han også havde i skolen!... det er for dårligt at lærene bliver ved med at køre rundt i det samme materiale og at der ikke laves noget nyt.

materialet der bliver brugt er bøger som Lilli Marleen, og film om 2 verdenskrig, og bøger om jøde forfølgelsen og berlinmurens historie.
der må da komme noget mere interessant, tyskerne er ikke Nazister mere, og det er det eleverne får et indtryk af, de får et indtryk af at tyskerne er et uhumant folk.. tysklærene må komme med noget nyere materiale, eleverne lære allerede om 2nden verdenskrig i historie.

kom med nogle nyere film (nogle moderne nogle) og nogle moderne bøger om noget andet end krig, kom med nogle positive historier!

derudover vil jeg synes det ville være en god ide om tysk-holdene på alle skoler skulle have mulighed for at få en venskabsklasse i tyskland, som de skulle komme ned og besøge og komme med i skole med i 1 eller 2 uger, hvor de skulle bo i familierne. dette skulle forgå i 9ende klasse og i 2g. de fleste elever slutter nemmelig deres tyskundervisning i disse klasser.

grammatikken er der ikke så meget at sige til er svær. der er mange kasuser og begræber, men det er noget der må fortælles om, igen og igen. og laves undervisning i, i stortset hver time! for ellers er det svært at forstå. jeg kender nogle tyskere, og de siger at de aldrig selv har forstået den tyske grammatik, de taler det bare...

måske skulle man gøre Latin til et oblikatorisk fag for alle elever i 8 - 9 klasse... for det hjælper dem i alle sprogfag!

hmmn nu håber jeg ikke jeg har glæmt noget... men jeg håber at tyskundervisningen bliver fortsat, og håber det har hjulpet at få en elevs mening og fortællinger med!!!...

Venlig Hilsen Tina


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 28.06.2003, 22:55 
Debatten synes jeg er meget interessant....
Jeg ser følgende problemstillinger omkring tysk set med en danskers øjne:
(Først skal det lige siges at de kommende synspunkter er mine egne, og at jeg afgjort ikke mener, at tyskerne skal tilpasse sig danskerne for danskernes skyld, men at vi i fællesskab bør være opmærksomme på vores forskelligheder)

1) Lethedsgrad/Sværhedsgrad:
Jeg læser cand.negot. på SDU i Odense med engelsk som hovedsprog og tysk som bisprog.
Min plan er at flytte til tyskland og arbejde med henholdsvis Danmark og England derfra. Grunden til mit uddannelsesvalg er afgjort, at engelsk på et højere niveau er sværere for en dansker at lære end tysk er.
Det lyder måske sjovt i forlængelse af denne debat, men engelsk er fyldt med undtagelser og tilfældigheder, som ikke findes i tysk på samme måde.
Tysk er derimod meget mere overskueligt for en dansker, (på grund af vores sprogstamme) når blot man har overblikket kommer man utrolig langt.... Mange ord og vendinger har vi jo fra tysk.
Grunden til at mange danskere alligevel opfatter engelsk som lettere er pga. den massive påvirkning vi får fra USA og UK - gennem den tidlige introduktion af sproget i folkeskolen (Hvilket jeg mener er fint) og gennem TV, film, internet osv.

2) Tysk TV:
Tysk tv er en stor mulighed for danskerne at lære tysk. Fakta er at, Tysk fjernsyn, som heldigvis stadig er i min antenneforenings programflade, sender en masse godt tv. Dog er der lige det sorte får – Filmene med et andet sprog end tysk. Problemet for både tyskerne og danskerne er, at alt der ikke er tysk af oprindelse bliver overdubbet til tysk. Altså bliver en spændingsfilm altså ændret til en komedie, fordi det bare ikke holder med fortryllende grafik på skærmen og en forkvaklet lydside der ikke passer med mundbevægelserne.
Resultaterne er at tyskerne ikke får finpudset deres engelsk og danskerne ser mindre tysk tv, da det ikke er fangende nok.
Tysk er ikke kun sprog, det er kultur og retorik som man ikke på den måde kan presse ind i en amerikansk film.

3) Indtryk af tysk/Tyskland:

Tyskland mener jeg har et imageproblem set med danske øjne. Det er et tveægget sværd – Tyskland laver nogen af verdens bedste biler, øl osv., men der er bare nogle sider af den Tyske kultur, som ikke ligefrem afspejler de ”trendy unge” i Danmark: Knödel, Lederhosen og – ja det tyske tv bidrager ikke ligefrem til en dybere forelskelse i Tysklands kultur set med en dansk teenagers øjne.
Dette er synd, da Tyskland jo er Danmarks ubestridt største samhandelspartner, og en masse gensidig nytte går tabt.


Hvad kan vi gøre?:

Jeg mener at vi som danskere må acceptere at vi bor i et lille land. Når vi ikke kan få næsten 90 mio. tyskere til at tale dansk må vi jo tale tysk!
Jeg mener at vi som danskere SKAL kunne kommunikere med vores naboer, da vi er et så lille land. De fleste danskere kan forstå svensk og norsk, pga. sammenhængen med det danske sprog, men engelsk og tysk skal også med. – også i tale. Derfor mener jeg at tysk på lige fod med engelsk skal på skemaet tidligere i folkeskolen, hvis vi vil have mere ud af vores sproglige udvikling.
Nogle mener at det er for tidligt, men børn skal ikke undervurderes, igennem leg, spil og kommunikation er det let at lære sprog – se blot på ens eget modersmål, hvordan er det lært…igennem leg, spil og kommunikation.
Så længe der er konsekvens i sprogbruget tror jeg på at det vil være en succes. – Se blot på alle de tosprogede der allerede findes i Danmark – så mange har gjort det, hvorfor skule det så være umuligt?
Fokusering på grammatikken mener jeg heller ikke bør være det første indtryk man får af tysk i skolen – Der er trods alt heller ikke nogen i f.eks. en handelssituation, som vil bekymre sig om man nu lige bøjede den genitiv rigtigt. Det flydende sprog må være vigtigst.


Ved at være opmærksom på disse ovennævnte faktorer mener jeg, at danskerne kan lære en masse af tyskerne, og tyskerne kan lære en masse af danskerne. Vi kan få meget mere gavn af hinanden end vi allerede har.
Vi skal blot acceptere at vi er forskellige og har forskellige præferencer, hvilket jeg ser mere som en fordel frem for en ulempe.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 30.06.2003, 10:45 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 13:33
Beiträge: 767
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Helt enig i, at tyskundervisningen lider af Tysklands image i DK.

Denne image er dog ret besynderligt! Man må da indrømme, at sandsynligheden for at se folk i Lederhosen real er ca. nul - udenfor sydbayerske folkefester, herunder "politischer Aschermittwoch". Og virtuell kan man kun finde dem i bayerskorienterede seniorprogrammer i TV. Med andre ord - imagen bygger på et fænomen, der er forældet (hhv. lokalpolitik).

Samme tendens når man taler tysk mad - imagen er stærkt forældet. Jeg vil påstå, at (vest-)tyskere spiser mindre traditionel end danskere!

Spørgsmålet er derfor, hvem der reproducerer denne image i DK, hvorfor og hvorfor det virker? Og hvorfor er der overhovedet fokus på traditionel tøj og mad - og ikke på nutidige verdenssyn, arbejds- og ikke mindst fritidsliv?

Er det, fordi gentagelse er sjovest?

Men hvorfor nedsætter skotsk folkedragt og fish'n chips ikke danskernes iver ved at lære engelsk?

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 05.07.2003, 11:36 
Hvor ER det rigtigt, hvad hdrud skriver: engelsk er på et højere niveau sværere end tysk. Jeg har i mange år i mit daglige arbejde beskæftiget mig med engelsk og tysk, og ofte hørt kolleger sige, at engelsk var meget nemmere at tale og skrive end tysk. Nøjagtig det samme har min kone, som er engelsk korrespondent og har boet i Schweiz og Tyskland, konstateret, når hun har drøftet oversættelser med sine kolleger.
Vi er kommet til den konklusion, at danskerne p.g.a. den enklere sætningsopbygning på engelsk TROR, det er lettere at tale korrekt engelsk. De er ikke rigtig klar over, hvor mange fejl de begår i en samtale på engelsk. Danskerne føler, at de har et så indgående kendskab til engelsk, at de kan tillade sig at konstruere nye engelske ord og vendinger, som personer med engelsk som modersmål enten ikke forstår eller finder en smule komiske. De er vant til at høre udlændinge tale gebrokkent engelsk, men så høflige, at de ikke gør opmærksom på fejlene. Derfor er man virkelig ude på en glidebane, når en dansker taler engelsk (incl. hjemmelavede ord) med en tysker, som p.g.a. den tyske eftersynkronisering af talen i de engelsksprogede film i tysk TV ikke får lov til at høre nuancerne i det talte engelsk og dermed frarøves muligheden for at få pudset udtalen af.
Men danskerne kunne få et mere indgående kendskab til tysk, hvis DR og TV2 turde sende nogle tyske krimier og andre tyske film med indhold. De er mere lødige end mange af de amerikanske B-film, der ofte vises i DK. Der er ligeledes masser af gode musikprogrammer i tysk TV med både klassisk og nutidig musik. Men disse programmer finder ikke vej til dansk TV. Hvis der en enkelt gang kommer et indslag fra Tyskland af i dag, hører man en eller anden melodi med Heino eller Freddy Breck i baggrunden. For det er jo sådan noget musik alle tyskere lytter til! - Jeg har oplevet en dansk sanger blive stoppet i et program med spontan sangoptræden, fordi vedkommende anvendte den originale tyske tekst til melodien. Begrundelsen var, at der i det pågældende program iflg. Danmarks Radio kun måtte synges på dansk eller engelsk.
Desværre spøger tiden 1933 - 1945 stadig i danskernes bevidsthed med alt det negative man kan komme på. De VIL ikke erkende, at der inden for musik, kunst og litteratur, teknik og videnskab er foregået en mindst lige så stor udvikling i Tyskland som i Danmark. MichaelD kommer i sin omtale af dansk journalistik også ind på den tyske gastronomi, som sagtens kan måle sig med den danske, men danskerne ved det ikke. De tænker kun på den tyske ret Eisbein mit Sauerkraut og lignende.
Der er heller ingen danskere som funderer over, hvorfor der i Tyskland kan ses så mange restaurerede bygninger, ja hele bydele fra middelalderen, i modsætning til i Danmark. Det interesserer dem nemlig ikke. Jeg har ingen enkelt løsning på problemet, men kunne i det mindste ønske, at DR og TV2 bidrog med udsendelser, som ville gøre i det mindste de yngre mere interesserede i vores naboland mod syd og dermed fremme lysten til at lære det tyske sprog mere indgående. Det bliver nemmere og nemmere, jo mere man beskæftiger sig med det, i modsætning til engelsk, hvor det bliver sværere og sværere at vælge de rigtige vendinger, jo mere man fordyber sig i sproget, som nævnt tidligere.
Jeg håber, at tysk (trods afskaffelsen af basissproget latin som obligatorisk fag i gymnasiet)får en større plads i danskernes bevidsthed, både m.h.t. sprog og kultur. Det vil kunne bidrage væsentligt til at fremme den gensidige forståelse.
Berndt


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 17.08.2003, 20:09 
Jeg er selv folkeskoleelev på sidste år ved at mange af mine klassekammerater ikke bryder sig om tysk...En af grundende er at man starter ud med at få smidt en masse grammatik i hovedet (vi fik ikke nogen ordentlig forklaring på hvordan det skulle bruges bare en masse verber og andet gøgl), det gør det jo ikke ligefrem sjovt at man så også sidder med fuldstændig ødelagte bøger der er 20 år gamle hvor det er de samme ting man skal lave om, og om igen.


Nu er et af emnerne i denne debat at tyskere møder stærk modstand fra danskere, en af grundene til det er formentligt at danskerne ikke kan forstå dem, mange tyskere kan jo ikke engelsk (eller fransk) når de kommer herop og ofte forventer de at man SKAL være i stand til at kommunikere med dem, på tysk! Det gør jo at man ikke ligefrem har et godt indtryk af dem og har en hvis modvilje...


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 18.08.2003, 09:04 
Offline
Mitglied

Registriert: 18.04.2002, 13:33
Beiträge: 767
Wohnort: Kopenhagen, Danmark
@Alfen
Nogle gange tænker jeg der er noget gælt med servicementaliteten i Vestjylland. Områdets økonomi er total afhængig af turismen, og i hvert fald over halvdelen af alle udenlandske turister derover er nu engang tyskere. Det burde derfor være en selvfølge, at alle ekspedienter, værte, ja folk på gaden talte tysk i fornødent omfang uden de store emotioner.

Er du i tvivl, at alle folk i en spansk badeby ville tale fransk, hvis byen regelmæssig oversvømmes af franskmænd? Og det samme med alle ekspedienter i nærmeste provinsby? De vil måske ikke være begejstret, men de vil se det som del af "pakken" for deres økonomiske eksistens, ligesom andre føjer sig i at gå i jakkesæt.

Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor det skulle skabe antipati mod at lære tysk hhv. fransk.

Jeg har på fornemmelsen, mange danskere fik fortalt, bare de bruger rigtig megen tid og energi på at lære engelsk, så er de ligesom "internationale" og veludstyret til mødet med udlandet.

Det er bare forkert.

_________________
Grüsse
Michael


Nach oben
 Profil  
 
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:  Sortiere nach  
Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 30 Beiträge ]  Gehe zu Seite Vorherige  1, 2

Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde


Wer ist online?

Mitglieder in diesem Forum: 0 Mitglieder und 1 Gast


Du darfst keine neuen Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst keine Antworten zu Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht ändern.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du darfst keine Dateianhänge in diesem Forum erstellen.

Suche nach:
Gehe zu:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Deutsche Übersetzung durch phpBB.de