Seite 1 von 1

Til alle danskere i udlandet / An alle Dänen im Ausland

Verfasst: 04.08.2007, 09:49
von Ursel
Hej allesammen!

Jeg sender denne e-mail videre (efter aftale) og håber I har lyst til at hjælpe!

Kære udlandsdansker / forening af udlandsdanskere

I Danmark er det en stadig mere udbredt opfattelse, at veluddannede borgere rejser til udlandet for at arbejde, samt at få vender hjem igen. For at belyse denne problemstilling gennemfører Dansk Industri en spørgeskemaundersøgelse blandt udlandsdanskere. Undersøgelsens formål er at afdække årsagerne til, at danskere vælger at tage til udlandet for at arbejde, og at en del vælger ikke at flytte tilbage til Danmark. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget i 2003, og som har fået megen opmærksomhed i Danmark.

Spørgeskemaet tager ca. 15 minutter at udfylde, og det kommer frem ved at klikke på linket nedenfor. Vi beder dig udfylde spørgeskemaet senest den 20. august 2007. Dit svar er anonymt.

Hvis du kender andre danskere i udlandet, som vil være interesserede i at deltage i undersøgelsen, er du meget velkommen til at videresende spørgeskemaet. Et stort antal besvarelser er nødvendigt for, at undersøgelsen kan indgå med vægt i vores arbejde.

Tryk her for at begynde... http://inqsrv.di.dk/cgi-bin/qwebcorporate.cgi?MZJBV7

Spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen eller spørgeskemaet kan rettes til Steen Nielsen, Dansk Industri via mail (snn@di.dk) eller telefon (+ 45) 33 77 33 18. Du kan få tilsendt hovedresultaterne af undersøgelsen ved at opgive din email-adresse i slutningen af spørgeskemaet.

Med venlig hilsen
Tine Roed
God weekend - Ursel, DK

Verfasst: 17.08.2007, 11:04
von maybritt h
Hej!

Nu har jeg deltaget - men idag ringede min mor og sagde at hun havde modtaget et brev fra danmarks statistik som sendte et spørgeskema vedr. mig som udenlandsdansker...
Jeg gaar ud fra at det er det samme skema?

Maybritt

Verfasst: 17.08.2007, 11:16
von Ursel
Hej Maybritt!

Det kan jeg desvärre ikke svare paa, men maaske kan ham der, Steen?

Mon de ogsaa laver noget lignende for os tyskere???

Hilsen og god weekend - Ursel, DK