Mejerigiganten og det lille andelsmejeri - & smørpriser.

Handel, karriere, brancher, eksport, import, produkter, messer o.s.v.
Antworten
Berndt

Mejerigiganten og det lille andelsmejeri - & smørpriser.

Beitrag von Berndt »

Det vakte opsigt, da den danske mejerimastodont begyndte at ”tryne” de små mejeriselskaber, bl.a. blev Hirtshals andelsmejeri’s produkter fjernet fra hylderne hos ”Metro”.
Der er nu fældet dom i sagen. Hirtshals andelsmejeri har fået oprejsning: Arla skal betale 5 mio. kr i bøde for på ulovlig vis at have udbetalt et ”markedsføringsbidrag” til Metro for at kunne være enerådende på hylderne med mejeriprodukter.

Forbrugerne begyndte derefter i solidaritet at købe de små mejeriers produkter, hvilket efterhånden kunne mærkes hos Arla. Men da Arla på grund af ”Mohammed-konflikten” pludselig mistede en stor del af sit marked i Saudi-Arabien og andre steder i den islamiske verden, begyndte de samme danske forbrugere i stor udstrækning igen at købe Arla’s produkter. Så her kan man bruge den gamle talemåde: ”Hvad udad tabes skal indad vindes”.

Jeg forstår ikke logikken; det er jo igen til skade for de små mejeriselskaber, der nu på ny mister omsætning, indirekte p.g.a. 12 tegninger, som iøvrigt allerede i efteråret blev vist i en ægyptisk avis uden at vække synderlig opsigt. Hvad er folks bevæggrunde egentlig? Hvad er det der foregår?

For resten undrer det mig også, at dansk smør koster ca. 11,50 kr/250 g, hvorimod nederlandsk og holstensk smør kan købes i DK for 7,50/250 g – en betydelig prisforskel - på trods af de større transportomkostninger. I en arrangeret blindsmagning for et par år siden blev det holstenske smør i øvrigt kåret som det mest velsmagende.

Jeg aner ikke, hvordan disse markedsmekanismer virker. Er der nogen, som kan komme med en god forklaring på den urimelige prisforskel?

Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 13.02.2006, 18:10, insgesamt 1-mal geändert.
henningnielsen

Beitrag von henningnielsen »

Hej Berndt,

her kommer en mulig forklaring.

Så vidt jeg ved hersker der ikke rene markedvilkår indenfor landbrugsområdet i EU (bl.a. findes der et kvotesystem!).

I Danmark er det endda endnu værre, fordi der indenfor forskellige områder hersker monopolignende tilstande. Herunder hører også forsyningen af mejeriprodukter. Det er derfor ikke uden grund, at Dansk Supermarked er begyndt at købe ind i udlandet. Men hovsa, hvad var det. Er Dansk Supermarked ikke en del at et oligopol? Minsanten jo.

For nu at give et konkret svar på dit spørgsmål: forklaringen er, at prisen ikke kan presses så højt op i Holland, som den kan i Danmark. Muligvis fordi de hollandske bønder ikke har en så stærk repræsentation, som de danske har det igennem ARLA (selvom de mest af alt meler deres egen kage -> lav indkøbs pris høj vidresalgs pris).
mhnielsen

Beitrag von mhnielsen »

Hej Berndt
Som tidligere ansat på et lille mejeri som Arla var med til at lukke, har jeg haft nogenlunde samme tanker som dig.

Jeg læste et læserbrev sidst jeg var i Danmark hvor teksten lød "Mellemøsten boykotter Arla - det har vi andre gjort længe"

Arla piber, og med god grund, men når man sammenholder det med alle de små mejerier i Danmark (og muligvis også Sverige? jeg ved det ikke, kun et gæt, da det jo var det svenske selskab Arla og MD-foods der futionerede i sin tid) som de har været med til at lukke i tidens løb, medarbejdere der er blevet fyret, ja så sidder man med underlig smag i munden og har lidt svært ved at føle medlidenhed.

Mht. prisforskel, har jeg længe undret mig over, at jeg her i Braunschweig kan købe æg produceret i Holland billigere end æg fra Tyskland.
Køber iøvrigt så vidt muligt muligt varer produceret i det land jeg bor.

Hilsen Mette
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

Det er vel fra tyske og hollandske produkter, folk vender sig fra og tilbage til Arlas. Jeg kan ikke tro, at Arla vinder hos folk, der i den senere tid har købt varer fra de små mejerier i Danmark.

Den dybere mening bag at købe dansk smør frem for den langt billigere tyske og hollandske har jeg aldrig forstået, men det er vel myten om Danmark, det rene land!? Dansk mælk er måske 12 timer friskere - men når den først har stået i supermarkedet i 3 døgn, vil jeg mene er det lige meget?

Men specielt nu i nødens stund, da "udlandet" viser sit gremme fjæs, da vil man da gerne støtte "sine egne"?

Hilsen
Michael
Berndt

Beitrag von Berndt »

Jeg vil lige genopfriske denne thread.
Det er godt nok i en anden anledning, men det er den samme problematik. - Jeg hørte for nogle dage siden i tv en dansk landmand brokke sig over, at discountforretningerne solgte mælk alt for billigt.

Jeg er ikke helt klar over, om han mest tænkte på den billige udenlandske mælk eller den i DK producerede mælk. Men tv-indslaget fik mig til at kigge mig lidt omkring på nettet, og jeg fandt bl.a. dette:
"Med 1.163 butikker spredt ud over landet har discountkæderne for alvor møvet sig ind på dagligvaremarkedet. Billigbutikkerne har taget store markedsandele af de 93 mia. kr., der årligt bliver handlet dagligvarer for, og især salget af mælk er flyttet over i billigbutikkerne".
Vi ved jo at tysk mælk og såvel new zealandsk, nederlandsk som tysk smør sælges 4-5 kr billigere pr. pk. i DK end de danske produkter, uanset om de er produceret på store eller små mejerier. Hvordan kan det lade sig gøre :?:

De danske landmænd har vel samme fordel af EU's landbrugsstøtteordninger som mælkeproducenterne i Nederlandene og Tyskland; så årsagen til den højere pris på de danske produkter kan jo ikke ligge der.
Og de new zealandske landmænd klarer sig jo fint uden tilskud overhovedet, og kan trods den lange transportvej alligevel afsætte deres varer billigere i DK end deres danske konkurrenter/kolleger.

En bemærkning, som jeg stødte på undervejs i et diskussionsforum på nettet, viser, at det ikke altid kun er pris og kvalitet, som ligger til grund for folks indkøbsvaner, men den ofte omtalte aversion mod alt tysk (biler tilsyneladende undtaget :roll:).
Da dansk jo - sowieso - er ved at blive fortrængt af engelsk på alle niveauer, kan jeg jo passende sige: "The never ending story!" -- Der stod i kommentaren bl.a. :arrow:
"Jeg vil ikke give min støtte til de tyske bønder, når jeg bor i DK... Jeg vil hellere putte vand på mine børns cornflakes om morgenen, end tysk mælk!"
Men altså: Hvem svigter man i grunden, når man er prisbevidst og går uden om den dyre danske mælk :?: den danske landmand :?: - transportvirksomhederne :?: - mejeriselskaberne :?: - butikskæderne :?: - staten :?:
runesfar

Beitrag von runesfar »

Jeg har et bud; men desværre ingen empiri....da Tyskland modsætter sig en offentliggørelse af tallene. (I UK og DK, bl.a. kan man slå op, hvem der modtager hvad i landbrugsstøtte fra EU).

Jeg så nogle tal på hvor meget Müller - dem med Müller Milch - modtog i EU-støttte for at bygge nye mejerier. Det var ret meget...og måske var der et konkurrenceforvridende element her.

Ang. smør: Prøv at stege med lurpak og med en tysk smør - osse økologisk. Vandindholdet er meget større i den tyske smør - det sprutter ad h. til.
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

runesfar hat geschrieben:Ang. smør: Prøv at stege med lurpak og med en tysk smør - osse økologisk. Vandindholdet er meget større i den tyske smør - det sprutter ad h. til.
Det er et udbredt fordom i Danmark, at dansk smør indeholder mere fedt og mindre vand end tysk. Dette er dog forkert. Ifg. EU-bestemmelserne har smør en fedtindhold på mindst 75%.

Deutsche Markenbutter (og Deutsche Molkereibutter) indeholder, hvis den er usaltet, mindst 82% fedt, og hvis den er saltet, mindst 80%. Vandindholdet må højst være 16%, se f.eks. http://www.cma.de/content/butter/butter-handelsklassen.php

Lurpak smør, der helt overvejende forhandles i en let saltet version, indeholder 81% fedt og 16% vand, se http://www.lurpak.com/C1256ED9004B44F5/O/UWEN626GHD

Også for sødmælk gælder det, at fedtindholdet er det samme (3,5% for standardprodukterne).

Hilsen
Michael
Zuletzt geändert von MichaelD am 22.05.2007, 11:35, insgesamt 1-mal geändert.
Ursel
Mitglied
Beiträge: 3539
Registriert: 22.02.2002, 11:23

Beitrag von Ursel »

Hej Berndt!
Men altså: Hvem svigter man i grunden, når man er prisbevidst og går uden om den dyre danske mælk den danske landmand - transportvirksomhederne - mejeriselskaberne - butikskæderne - staten
Jeg siger:
Barnet --- fordi jeg lige forestiller mig mine börns reaktion paa cornflakes (själdent nok) med vand paa --- nej tak!

Hilsen Ursel, DK - som gerne köber tyske varer... :D
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...
nielsen
Mitglied
Beiträge: 138
Registriert: 17.10.2006, 18:03
Wohnort: Frankfurt a.M.

Beitrag von nielsen »

Jeg tror, at i hvert fald én af grundene til at dansk smør er dyrere end tysk/hollandsk smør, er at det generelle prisniveau i Danmark er højere end i nabolandene. Lønningerne til landmanden samt evt. medhjælpere på gårdene er højere, og det samme gælder for mejerimedarbejderne samt chaufføren, der kører ud til gårdene, for at indsamle mælken. Dette gør sig gældende på mange områder i Danmark, prisniveauet i supermarkederne er jo også generelt højere end det man ser f.eks. syd for den dansk-tyske grænse, også efter korrektion for forskellen i momssatserne. Det skyldes i hvert fald delvis de "meget høje" lønninger til folk specielt i typiske "lavtlønsjobs" a lá kasseassistenter, fabriksarbejdere, rengøring, etc. Det er vel også denne forholdsvise lighed i indkomst mellem rig og fattig, der er så unik for Danmark - om man så bryder sig om det eller ej...

M.h.t. dansk smør er det da klart bedre end tysk smør, udelukkende fordi det er saltet, og tysk saltet smør er jeg efter snart 3 år i Hessen endnu ikke stødt på!

...men toppen af poppen inden for smør er og bliver nu det franske med masser af havsalt, mums!! :D
"Und aus dem Chaos sprach eine Stimme zu mir: Lächle und sei froh, es könnte schlimmer kommen! Und ich lächelte und war froh - und es kam schlimmer."