efter jeg måtte koncentrere mig på det danske sprog hele den sidste uge, er det mere afslappende at tænke tysk igen. Tak for din hilsen og rettelserne.
Jeg tror, at jeg forklarede, at min foretrukkene (bevorzugte?) variant er (efter logikken) so viel ich weiß. Men dette spørgsmål spalter her familien: Mens min datter ville sige ”so weit …”, mente min mand (O-Ton): ”Man kann doch nur viel wissen, nicht weit.” For sikkerhedens skyld kiggede jeg i min Wortschatz-Link. Der fandtes ved so viel også wissen. Men ikke ved so weit. Jeg tror, at der er masser af ord og vendinger, som bruges af vane uden at kontrollere om det er helt korrekt – også i fjernsynet. Sproget udvikler sig jo ... ikke i hvert fald til det bedre. I hverdagsprog kan du sikker vælge mellem begge udtryk uden at der er en betydningsforskel mellem dem. Men so viel ich weiß, er so viel ich weiß det rigtige udtryk.
Das ”haarige” Thema (se også på afsnits sidste linie): Hvis det drejer sig om Haare helt almindeligt, bruges ordet i flertal: Du kämmst dir die Haare. Man geht zum Friseur, um sich die Haare färben/schneiden/waschen zu lassen. Im Friseursalon liegen auch Haare auf dem Boden. Im Fall, dass jemand schöne Haare hat, kann man beide Varianten gebrauchen: Sie hat schöne Haare oder schönes Haar. In diesem Fall handelt es sich um die Gesamtheit der Haare (oder Frisur). Man kann jedoch auch das berühmte Haar in der Suppe finden, dann ist es wirklich nur ein einziges Haar.
Wenn die Rede davon ist, ein/das Haar in der Suppe zu suchen, ist das im übertragenen Sinn gemeint und bedeutet, dass jemand darauf aus ist, Fehler zu suchen/finden.
Und wenn jemand Haare auf den Zähnen hat, handelt es sich um eine Person, die nicht besonders freundlich ist …
Eine „haarige“ Angelegenheit kann auch als heikel bezeichnet werden. – Kannst du noch folgen, Berndt?
Kommentar til en af dine rettelser: „… står foråret for døren (altid i den bestemte form)” - - > Men et eller andet sted har jeg læst: Jeg har ikke været uden for en dør. (im Sinn von keinen Schritt vor die Tür gemacht haben) Oder verdrehe ich hier was?
Jeg ville jo skrive noget om vore kulturelle oplevelser i København for to dage siden …
Som Dresdnerin må jeg anbefale udstillingen ”Skyggebilleder” – H.C. Andersens Rejse til Dresden og Sachsiske Schweiz 1831 (at se indtil 28. maj) i Det Nationale Fotomuseum (Kgl. Bibliotek). Det var en fin lille udstilling! Det drejede sig om Andersens første udenlandsrejse, da han var 26 år gammel. I udstillingens katalog kan læses:
”Andersen skrev intenst dagbog og nedfældede en pragtfuld rejseskildring ud fra disse optegnelser, der blev udgivet under titlen: Skyggebilleder fra en Reise i Harzen, det Sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831. Nogle år efter udkom bogen på tysk som en del af hans værker. – Dresdens værdensberømte silhuet var blevet til et kongenialt sammentræf mellem Elbens flydende strøm gennem et landskab af overjordisk skønhed og en manisk sachsik barokfyrste ved navn ... August der Starke og senere hans søn Friedrich August II. Under deres regeringstid opførtes en eksorbitant række arkitektoniske mesterværker ... H.C. Andersens Skyggebilleder beretter om alt dette. ... Andersens rejse kulminerer dog med udflugten til Elbsandsteingebirge, et bjergland af stor naturskønhed, bedre kendt som Sachsisk Schweiz, beliggende sydøst for Dresden. For 600 millioner år iden var området en havoversvømmet højslette, bestående af en blanding af sand, slam og kalk fra døde skaldyr. ... I løbet af 70 millioner år gravede Elben, vandløb, gletchere og vinden sig ind i den bløde sandsten, og der fremkom et stykke komplet unik ”urnatur” af afstumpede taffelbjerge, sandstenpyramider, søjlegrupper med lodrette vægge og dybe, snævre og bugtede kløfter. ... Senere , da man skulle bygge de storslåede kirker, palæer og slotte, blev disse sandstensbjerge et uundværligt byggemateriale. ... Ja, og sågar det tidligere Christiansborg Slot i København blev bygget af den kostbare natursten i Sachsisk Schweiz.”
Der var mange næsten samtidige fotografier på væggene, opdagelser fra fotografiens begyndelsen. Så kunne dannes sig en forestilling om, hvordan det hele så ud i H.C. Andersens tid. Spændende var også at se/læse om hans forbindelse til andre digtere og malere.
”Udstillingsarkitekturen er således konstrueret som en labyrintisk oplevelsesyone. Med Andersen som det centrale omdrejningspunkt er der konstrueret visuelle og akustiske områder, der beskriver naturen i Sachsisk Schweiz set med digterens, malerens og fotografens blik. I labyrintens centrum fremstår en lyttezone, hvor Andersens fortælling om naturen i Sachsisk Schweiz reciteres...”
Det var en dejlig oplevelse at se sit egent land med Andersens øjne!
Efter et diset dag i DK og en tåget hjemrejse, havde vi her det dejligste påskevejr: solskin og 15 gr.
Mange hilsener fra Uta.
) kan godt klare rettelserne med farverne - det virker jo bare med et klik!
Når halv- bruges til at gradbøjne forskellige adjektiver, som du skrev, betyder det jo, at man må se en slags forhøjelse. Eksempler: privat – halvprivat (privater), sent – halvsent – senest. Men hvad er fx. med færdig – halvfærdig ?? Enten er noget færdig eller halvfærdig, som i mine øjne betyder ikke (endnu) færdig. Hvordan kan man se en gradbøjning i dette tilfælde? Det rammer også halvgjort. Kan du forklare det?
