Danske og Tyske vendinger

Til alle de indlæg som ikke hører til nogle af de andre specifikke mappe-kategorier.
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

Det sidste (forskel Jylland-København) vil jeg gerne kommentere. Ja, det er rigtigt, at vi jyder ikke snævrer så meget. Årsagen er ganske enkel. I et lille, traditionelt landsbysamfund har alle mennesker en fælles referenceramme. Der er simpelthen en hel masse ting, som er alment kendte, og derfor vil det ofte være nok med en ganske kort henvisning hertil, så ved den anden, hvad det drejer sig om.

Man siger f.eks. "ligesom den dag til sommerfesten" eller "det er næsten ligesom Peter Hansen". Så er det ikke nødvendigt at sige mere, for de andre var jo også med til sommerfesten og de kender Peter Hansen.

I et større samfund vil det i den situation være nødvendigt at fortælle hele historien - hvad var det der skete til sommerfesten og hvad er der specielt ved Peter Hansen. Det kræver mange flere ord.

I et stort land med mange flere regionale kulturer, som i stort omfang er blevet blandet sammen, vil det naturligt føre til et større ordforbrug.
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 24.08.2003, 10:44, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
Berndt

Beitrag von Berndt »

---> FH
Tak for dit forfriskende indlæg, Frank. Så er man da nede på jorden igen.
Ausgetretener Quark wird breit, nicht stark!
M.h.t. det større ordforbrug på tysk: Jeg har hørt danskere sige, at de ikke gider se/høre tyske musikudsendelser, fordi der snakkes mere end der musiceres. Jeg har prøvet at lægge mærke til, hvad der egentlig tales om mellem musikstykkerne, og det drejer sig faktisk ofte om noget teknisk eller analytisk, som på dansk ville blive kommenteret ganske kort, med simplexord, uden at ”snævre” så meget, for at bruge ljhelbo’s udtryk. Da jeg er videbegærlig, generer den tyske form mig naturligvis ikke.
Emnet i mit første indlæg: simplexord / analytisk sprog, er med opdelingen i en mængde underemner blevet mere vidtspændende med de forskellige indlæg end jeg havde forestillet mig. Men jeg nævnede altså tilfældige danske simplexord, der, som du bemærker, måske ikke alle var specielt hverdagsagtige. Men hvis man holder sig til hverdagsagtige ord, er der altså en tendens til på dansk at bruge simplex-ord, mens man på tysk ikke nødvendigvis bruger ord, som fylder mere, men ord der er mere beskrivende /analytiske: klam = nasskalt, firkløver = vierblättriges Kleeblatt, kue = unterdrücken, seler = Hosenträger, rat = lenkrad. Jeg synes ikke, fænomenet alene kan forklares med, at der er tale om et større land med flere regionale kulturer. Hvor danskerne skyder genvej, vælger tyskerne altså ikke ”einen kürzeren Weg”.
Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 24.08.2003, 13:09, insgesamt 1-mal geändert.
Frank H.

Beitrag von Frank H. »

Hej igen, - nogen gange vågner vi, når der kommer en udefra og slår i bordet, - jeg er jo nytilmeldt som aktiv i forum. Der er såmænd ikke mere i min hidser, end at jeg synes, så mange som muligt skal kunne være med i vores interesse for da#ty- & ty#da-forbindelser, hvis den nuværende (katastrofale) tilstand i DK skal ændres. Og så kan sproghistorie fange mig mere end besøg på forgyldte fyrstepaladser.
-> Berndt : Som du skriver, er temaet uforudset blevet delt i en række underemner, som vi måske hver især har forskellig interesse i. Hvad med om vi startede med at få delt de underemner ud på nogle "ønskeseddeler", - personligt er jeg stadig nysgerrig efter at få opklaret den med hvad det ordbogs-/høj-/skrifttyske jeg lærte i skolen er for en størrelse. Indlæggene fra MichaelD giver ikke svaret : "stræben efter at være forståelig" - ja, men hvis stræben, næppe bondebefolkningens. Iøvrigt aner jeg ikke engang noget om den tilsvarende danske udvikling. Altså et eller andet i retning af ikke at glemme dit tema, men have lov til at dele forespørgslerne på nogle underemner, så vi ikke taber overblikket. Jeg ville også gerne have et underpunkt, som kunne belyse, om specielt dialekterne i Tyskland har haft indflydelse på, at de tyske ord vitterligt kan være meget forklarende.
Og mit fantasifoster med talehastigheden kunne måske være et underemne - -
(-> ljhelbo, muligvis er jeg lidt tung, men jeg forstod ikke den med at I jyder ikke snævrer så meget - det er da jer, som kender hinanden ?)

Måske skulle vi bare lige stille og roligt få det overblik, emnet er ved eftertanke jo kolossalt stort, hvis underemnerne skal medtages ?
Og det gør vel ikke noget, om det kørte over en længere periode.

- Og du fornemmer ligesom Martin også hurtigt : Quark-citatet lige i min ånd.

Hlsnr Frank.
Zuletzt geändert von Frank H. am 25.08.2003, 00:50, insgesamt 1-mal geändert.
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

Jeg synes egentlig ikke, at diskussionen er så spredt. Og jeg synes bestemt ikke, at diskussionen af de forskellige mulige betydninger af ordet svinesti faldt udenfor rammerne. Tværtimod synes jeg, at det var et glimrende eksempel på, hvad det hele drejer sig om. Forklaring følger ;-)

Et ord som svinesti er et godt, kort og præcist dansk ord. Men hvis det og andre simplexord skal fungere efter hensigten, så kræver det at _alle_ er _helt_ enige om betydningen af ordet. Sådan er det i en jysk landsby. Her vil der næppe kunne opstå en diskussion om betydningen af sådan et ord. I de fleste tilfælde vil man næppe heller kunne blive uenig med nogen fra en nabolandsby.

Men kommer man lidt længere væk, kan der udmærket opstå uenighed. Hvis man kommer 100 km eller mere væk fra hjemegnen, vil man _både_ opdage, at der bruges andre ord om de samme begreber, og at kendte ord pludselig har en anden betydning. I det meste af Danmark er en boelsmand en forvokset husmand, men i Sønderjylland har han en rigtig gård. En sognefoged på Bornholm er noget helt andet end i resten af landet. Og kommer vi til Norge eller Sverige vil vi jo opdage, at rar og rolig pludselig har helt nye betydninger.

Når man er sammen med mennesker, der er vokset op et helt andet sted, bliver man derfor nødt til at bruge mere beskrivende udtryk. Man kan ikke bare sige "svinesti" i forventning om, at modparten straks ved, hvad det er for en indretning. Måske kommer han fra et sted, hvor det er en sti, som svinene følger, når de vandrer til slagteriet. Så må man beskrive, hvordan den ser ud og hvad den bruges til. Istedet for et enkelt ord, har man brug for tre-fire sætninger.
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 25.08.2003, 08:09, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
Ursel
Mitglied
Beiträge: 3539
Registriert: 22.02.2002, 11:23

Beitrag von Ursel »

Hej allesammen, isär Frank (FH) i denne omgang!
Dette er mit andet forsög, idet den förste mail forscand i caberspacet, ssa hvis der kommer to med samme indhold, siger jeg paa forhaand undskyldt.

Jeg fölger stadigväk diskussionen med stor interesse og haraldrig meldt mig ud, Frank -bestemt ikke fordi der skulle väre "fagfolk" der deltager.
Tvärtimod synes jeg det er god og hjälpsom at der er begge dele: dem der er "bare" interessede i sprog og BRUGER det jo, og andre der beskäftiger sig mere eller mindre videnskabeligt eller professionelt med det.

Til din bemärkning, at det forskräkker maaske andre, der klikker sig ind i emnet:
Jamen, dette her en fri forum, derstaar en overskrift og hvis eens forbentninger til emnet bliver ikke fulfyldt, saa er man baade velkommen at bidrage med egne synspunkter eller ogsaa stille et helt nyt spörgsmaal (maaske ogsaa et andet sted) med hensyn til eens egne forventninger.
Der er i hvertfald ingen grund at afskräkke saakaldte "fagfolk" fra at skrive her.

Jeg melder heller ikke ud p.g.a. min daarligere dansk end tysk.
Berndt, du har aabenbart godtforstaaet hvad jeg mente, selvom du, Frank, ogsaa kom med nogle forklinger,som jeg sagtens kan underskrive: jeg jonglerer ogsaa gerne med ordenen, leger med sprog, experimenter etc. - men det gaar bedre paa tysk end paa dansk for mig.
Er det nu fordi jeg er födt tysker og vokset op med dette sprog, som jeg brugte ligesom Frank beskriver.
Eller er det fordi tysk er bedre egnet til det end dansk?

Med hensyn til underdelinger af emnet tror jeg det vill forskräkke folk (som mig) meget mere end faglige bemärkninger. Skal vi virkelig hele tiden undersöge om vores bidrag nu passer hellere ind i den ene end i den anden underafdeling af emnet? Nej tak!
Og som i enhver diskussion er det maaske lige saa charmerende som viderebringende at vi kommer paa "sidespring" og afveje...

Nu pröver jeg at sende denne mail, för den forsvinder igen, kan I have en god start i ugen?
Ursel
Zuletzt geändert von Ursel am 25.08.2003, 09:23, insgesamt 1-mal geändert.
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

Så er jeg på nettet igen - til alles udelte begejstring, håber jeg.
Tja, der stod een åbenbart op med det forkert ben først (forsøg på at oversætte fra tysk). Det er i hvert fald et retorisk mesterstykke først at kræve kilder og kildekritik for så i samme åndetræt at kalde folk for fagbogsfanatiker.

Men jeg skal nok komme med nogle kilder til næste gang for de interesserede.

Hvad angår diskussionen har jeg det helt fint med, at nogle prøver at gå fagligt i dybden, kombineret med spekulative udskejelser, nogle beskriver fornemmelser ud fra et lille antal eksempler, mens andre er mere til løs snak med flere løse ender end klare tanker. Mangfoldigheden er det demokratiske i internetfora, den er dets styrke ift. andre medier.

Til emnet:
Klamm findes også på tysk i samme betydning, så her var det formentlig igen ordbogen, der
svigtede.
Svinesti og ødegård: Jeg forstår ikke, hvorfor det omtales som simpleksord - det er da sammensætninger!
Firkløver er heller ikke noget simpleksord, men naturligvis meget kortere end oversættelsen. Spørgsmålet er bare, om tyskere ikke heller vil tale om Glücksschwein, Fliegenpilz, Schornsteinfeger eller Pfennigstück som alternative lykkesymboler.

Der er uden tvivl masser af danske korte ord, som der ikke findes tilsvarende tyske, men det gælder også omvendt:
wegen
mittels
mangels
angesichts
kraft
bezüglich
zwar
vermeintlich (OBS: Mange fejl i tysk-danske ordbøger: betydningen er "som det formodes fejlagtigt".)

Man tænke også på Fön (hårtørreapparat), Handtuch, Taschentuch/Tempo, First (tagrygning, bjergrygning), gängeln (holde een/folk i ledebånd/snor) osv.

I min ordbog opdagede jeg også, at salbadern bliver oversat med "at vrøvle". Men jeg vil mene, salbadern betyder at holde ligegyldige, selvhøjtidelige taler.

Jeg er stadigvæk ikke overbevist over, at simpleksordene forklarer meget af fænomenet, at tyske oversættelser oftest er de der 20-30% længere end danske originaler.
Jeg mener det har mere at gøre med:
- Skrivetraditioner
- Visse væsentlige strukturord som ein-
- Oversættelsestraditioner, samt muligvis en overvægt af danskere som oversætterer fra dansk til tysk,
- Ordbogsmangler, herunder en tendens til at forklare danske ord frem for at give tyske synonymer i en bredere forstand,
- at mange kort tyske ord og udtryk blev overtaget i dansk ordforråd i tidernes løb, mens tysk stort set ikke overtog fra dansk.
Zuletzt geändert von MichaelD am 25.08.2003, 14:05, insgesamt 1-mal geändert.
Grüsse
Michael
Berndt

Beitrag von Berndt »

-- > Hej igen alle sammen!
Jeg tænker på Ursels indlæg og siger derfor, at vi alle sammen bare skal komme med det, vi bobler over med, og så hver især prøve at finde de løse ender og opfordre de andre til at besvare åbne spørgsmål, der angår de to sprog. På en måde har jeg tabt den røde tråd, men fortsætter ufortrødent!
Først ljhelbo --> Både dit allerførste bidrag til emnet og dine senere kommentarer indeholder forskellige ting, som underbygger min fornemmelse af, at tysk er mere analytisk i sin opbygning end dansk. Overfører man de forhold du beskriver, dagliglivet i de danske landsbyer osv., til livet i de tidligere tyske småstater, er dine forklaringer på fænomenet meget sandsynlige. Forresten var det ikke mig, der bragte svinestien på banen, men MichaelD, da han bl.a. nævnede Koben. Men da han nu kommer med flere tyske simplexord i et – ikke helt mislykket - forsøg på et skyde min teori i sænk, vil jeg efter fornyet gennemlæsning af alle øvrige bidrag i debatten ændre beskrivelsen af mine iagttagelser til: danskerne har en forkærlighed for ”fyndord” (kan godt være sammensatte ord), hvorimod man på tysk så vidt muligt vælger at beskrive ordene, pensle dem ud: udseende, formål, funktion osv. Således skal et dansk barn, der har lært at læse og som første gang støder på et specielt ord eller fænomen, nødvendigvis have det forklaret, mens det på tysk nærmest er børnelogik, der ikke kræver en forklaring. Vi er så tilbage ved min tyske fremmedordbog: Hvad betyder: firkløver = vierblättriges Kleeblatt. Hvad betyder: et rat = Lenkrad. Hvad betyder: dåne = ohnmächtig werden. Ambulance = Krankenwagen. Sydlige halvkugle = Die südliche Hälfte des Erdballs. Herse = herumkommandieren. Gold = unfruchtbar. Gylp = Hosenschlitz. fogedforbud = Verbot durch einstweilige Verfügung (måske ikke lige børnelogik). Egentlig kunne man igen medtage ødegård, hvor det tyske ord Aussiedlerhof, som jeg ikke kendte, egentlig også er analyserende. Når man taler om tagryggen på et stråtækt hus, hedder det på dansk mønning (simplexord!), og det svarer til First.
Simplexordet Koben er en af undtagelserne i min liste, som bekræfter reglen. Fön hører vist også hjemme her. Min kone, som bl.a. har boet i Schweiz, har så langt tilbage jeg husker, kaldt et hårtørreapparat for en hårtørrer eller føntørrer, så det troede jeg det hed. Det må i hvert fald siges også at være et tysk simplexord hørende til samme gruppe som Koben.
Jeg er enig i nogle af MichaelD’s kommentarer vedrørende den mere fyldige tekst på tysk: Oversættelsestraditioner, samt muligvis en overvægt af danskere som oversættere fra dansk til tysk, ordbogsmangler, herunder en tendens til at forklare danske ord frem for at give tyske synonymer i en bredere forstand. Men hvad nu med brugsanvisningen til et udmærket elapparat ”Made in China”? Vejledningen er trykt som et lille hæfte på engelsk-tysk-dansk-svensk-finsk. Det er tydeligt, at den engelsksprogede version er grundlaget for de øvrige, og på engelsk fylder den omtrent 2 sider. Den danske, svenske og finske version fylder præcis 2 sider. Den tyske udgave fylder 2 sider og 8 linier. Jeg tror ikke den tyske og danske oversættelse har været i indbyrdes ”nærkontakt”, så det med overvægt af oversættere ”den ene vej” osv. forklarer ikke den fyldigere tyske udgave.
MichaelD’s øvrige eksempler på korte tyske ord er (bortset fra wegen og zwar, som kan oversættes ligeså kort på dansk) et spørgsmål om brug af genitiv på tysk og forholdsord på dansk: ved hjælp af, af mangel på osv., og det synes jeg ikke rigtig vedrører det, jeg prøver at fremføre. - Apropos korte og lange ord: Der er jo optaget flere engelske ord i tysk, velsagtens fordi de netop er kortere: bl.a. Crew, Ticket, Kickers – Hvilket ord brugte man på tysk for fartbegrænsning, før udtrykket: tempo limit blev indført?
Berndt.
Zuletzt geändert von Berndt am 26.08.2003, 01:09, insgesamt 1-mal geändert.
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

Hej Berndt.
Jeg tror vi kan fortsætte i al evighed. Når vi taler landbrugssamfund tænker jeg bl.a. på ord som Dorf, som på dansk kun findes som landsby. Jeg tænker på Landstadt, hvad der betyder en mindre by på landet. Weiler er en lille bitte landsby, rettere bare et antal gårde/huse. Gemarkung er et landsbys territorium. Flur bliver oversat med mark, men er faktisk et stykke land uden hensyn til brugsformen.
Rat bliver til dagligt udtrykt med simpleksordet Steuer.

Jeg synes Berndt, du har en tendens til at erklære mine eksempler som værende ugyldige og at insistere på dine, samt at gentage dem gang på gang. I øvrigt vil jeg gerne vide, hvordan man oversætter zwar og wegen på dansk med et ord. Hvis du mener, wegen oversættes med "for", så vil jeg bede dig forklare, hvorfor man bruger "pga." alle vegne.

OG så til kilderne:
Jeg kan anbefale Deutsche Sprachgeschichte (i 2 bind), Hans Eggers, Rowohlt Taschenbuch, Reinbek, 1986. I bind 2, s. 161-179 findes et afsnit om Martin Luther. Jeg anbefaler dog at læse lidt bredere, ikke mindst videre, for så bliver Luthers betydning for det tyske sprog noget relativeret.

DTV-Atlas zut deutschen Sprache er nævnt før, jeg har d. 8. oplag, hvor der på side 204/205 behandles Möhre.
Zuletzt geändert von MichaelD am 26.08.2003, 10:00, insgesamt 1-mal geändert.
Grüsse
Michael
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

Der findes nu også et gammelt dansk ord, der hedder torp. Det er det, man genfinder i bynavns-endelserne -rup, -drup og -trup. Bemærk iøvrigt, at ordet "landsby" er et ord, der kun bruges af byboer. Os der rent faktisk bor i en "landsby" ville aldrig bruge det ord. Vi siger by - uanset hvor lille den så ellers er.
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 26.08.2003, 10:34, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
Berndt

Beitrag von Berndt »

@ MichaelD.
Jeg er bestemt ikke så kompetent, at jeg kunne drømme om at erklære dine eksempler ugyldige, nogle af dem blot mindre gode eksempler. Tysk er dit modersmål. Men når der vitterligt findes danske simplexord svarende til de tyske, du nævner, eller tyske svarende til de danske, jeg nævner, må vi da begge gøre opmærksom på det, ellers virker det jo ikke overbevisende. Jeg har nu kasseret en del af de udtryk, jeg er stødt på i tidens løb, fordi du har ”korrekset” mig.
Og du har med dine egne eksempler skaffet beviser på, at tysk også har mange simplexord. Det seneste du nævner er i øvrigt rat = Steuer. Her vil jeg så igen nævne, at en lille Dorf eller Weiler på dansk, foruden det gamle ord torp, kan kaldes en flække. Men det er rigtigt, som ljhelbo siger, at den lokale befolkning blot siger: her i byen (og bruger aldrig ordet flække om deres eget lille samfund).
Som svar på dine spørgsmål, og med fare for gentagelse, må jeg vende tilbage til WEGEN og ZWAR: Heller ikke gode eksempler, fordi man på dansk i stedet for pga., som er nemt at skrive (= på grund af) kan sige GRUNDET: GRUNDET sygdom blev fødselsdagen aflyst = WEGEN Krankheit wurde der Geburtstag abgesagt. ZWAR gengives på dansk med: DET (pronomen), f.eks: han kunne læse hele teksten, og DET uden briller = Er konnte den ganzen Text lesen, und ZWAR ohne Brille.
Men det har ikke rigtig noget med mit ærinde at gøre: Nemlig den nu omformulerede teori, at ”danskerne har en forkærlighed for ”fyndord” (kan godt være sammensatte ord), hvorimod man på tysk ofte vælger at beskrive ordene, pensle dem ud: udseende, formål, funktion osv.” og jeg har jo forsøgt at nævne nogle typiske eksempler på ”fyndord”/simplexord fra hverdagen, som jeg oprindeligt ikke mente/mener fandtes/findes tilsvarende på tysk.
Dette her ville jeg ikke have kunnet forklare ordentligt på tysk, selv om jeg har rimeligt styr på grammatikken, og jeg ville ønske, jeg kunne formulere mig lige så godt på tysk, som du udtrykker dig på dansk, Michael.
Forresten, jeg gentager lige mit spørgsmål: hvad hed tempo limit oprindeligt på tysk? Jeg ved det faktisk ikke.
Hilsen, Berndt.
Zuletzt geändert von Berndt am 26.08.2003, 20:11, insgesamt 1-mal geändert.
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

Geschwindigkeitsbegrenzung - ganske enkelt ;-)
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 26.08.2003, 20:23, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

Tak Berndt, for din forståelse.

Jeg vil prøve at opstille en afvigende teori:
Når man ser i ordbøger, er der en tendens til at ordforklare danske ord i den dansk-tyske del, men i det tysk-danske del at give tilnærmelsevise danske synonymer. Se på Flur=mark (et stykke skov kaldes ikke mark, vel?), men ødegård=einsam gelegener Hof. Jeg havde flere andre eksempler, som jeg ikke kommer i tanke lige nu. Hvad mener I til den tese?

I en tekst vil ordet ødegård næppe oversættes med "einsam gelegener Hof", ingen tvivl om det!

Og så det andet:
Jeg fornemmer, at man på dansk oftere end på tysk foretrækker det enkle ord, også hvis det medfører tab af nuancer.

Det er ikke præcis det samme som følgende: Beboer af en ødegård/Aussiedlerhof vil naturligvis referere til deres gård med gård/Hof, på samme måde som beboer i en dansk landsby/flække/by ifølge dig refererer til stedet med by, eller at tyske producenter/forhandler af lykkesouvenirs vil kalde en firkløver for Klee. Eller at døve kalder en Gebärdendolmetscher bare for Dolmetscher. Her gør dagligdags sprogøkonomi sig gældende (tysk simpleksord for at gøre sig gælde: herrschen).

Men det er åbenlyst afgørende, hvem man taler med (den aspekt havde vi tidligere), og hvilket kontrasterings-, præciserings- hhv. knaphedsbehov der er eller vælges. Det kan da godt være, at forskellige folkeslag har forskellige præferencer her.

(Vores diskussion har ikke fastlagt nogle klare definitioner af, hvad vi taler om, derfor var vurderingerne noget uens, hvorfor jeg talte om ugyldig hhv. insistere. Schwamm drüber.)

Et eksempel vedr. tab af nuancer: Jeg læste en produktbeskrivelse på en pakke med flere plakatmalingsfarver i går. Zinnoberrot blev oversat med rød, gelbgrün med grøn (det var grøn!), ultramarin med mørke blå. Her havde oversætterne for den spanske producent valgt de præcise oversættelser til tysk, og de mere dagligdags forenklende til dansk.

Sådanne forenklinger findes også på tysk, f.eks. når gylp betegnes med Latz, som er funktionelt beslægtet. Latz vil i daglig kommunikation altid blive anvendt for Hosenschlitz uanset den præcise betydning.

(Vedr. malingen blev jeg i øvrigt noget småirriteret over, at det var et tysk firma, der producerede i Spanien, men ikke var i stand til at give produkterne korrekte tyske betegnelser: Lichter Ocker (hollandsk) for ocker, gelbgrün i stedet for grün, "Gebrante, Siena" for Siena(braun) m.m.)

Tak for "grundet". Mht. "zwar" tænkte jeg ikke så meget på anvendelsen til præcisering, men til indrømmelsen af modargument, dvs. betydningen "ganske vist". Her er der mig bekendt ikke en kortere dansk vending, selvom "selvom" er tæt på.

Vedr. nogle af dine eksempler:
Ambulance findes også på tysk, alternativt siger man Rettungswagen. Krankenwagen er en vogn med langt mindre udstyr og uden læge.

Sydlige halvkugle = Südliche Halbkugel (el. Erdhalbkugel) hedder det også på tysk.

fogedforbud = Verbot durch einstweilige Verfügung: Her taler vi om juridiske metoder, som ikke nødvendigvis er det samme i begge lande. Jeg kender ikke de danske forhold, men det tyske begreb dækker over en foreløbig (einstweilige) kendelse af en dommer - mig bekendt altid ifm. et krav på undladelse. Derfor er udtrykket "einstweilige Verfügung" formentlig altid tilstrækkelig - hvis ikke andet så i sammenhæng.
Zuletzt geändert von MichaelD am 27.08.2003, 14:21, insgesamt 1-mal geändert.
Grüsse
Michael
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

"Beboer af en ødegård" tænker du på spøgelser eller rotter ;-)

når vi nu er ved de præcise detaljer i betydningen, så betyder ødegård altså en ubeboet gård, en gård der ligger øde hen - det er ikke en gård, der ligger på et øde sted.
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 27.08.2003, 14:46, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
MichaelD
Mitglied
Beiträge: 717
Registriert: 18.04.2002, 14:33
Wohnort: Kopenhagen, Danmark

Beitrag von MichaelD »

Mit dansk er måske ikke altid kunstfærdigt. Jeg syntes ellers det var meget smukt..

Dvs. ødegård er en verlassener Hof, måske endda en Wüstung! Det er da straks noget andet.
Zuletzt geändert von MichaelD am 27.08.2003, 14:51, insgesamt 1-mal geändert.
Grüsse
Michael
Benutzeravatar
Lars J. Helbo
Mitglied
Beiträge: 7370
Registriert: 23.06.2002, 22:08
Wohnort: Sall
Kontaktdaten:

Beitrag von Lars J. Helbo »

Ifølge Gyldendals Røde Tysk-dansk betyder Wüstung ødemark eller forladt land, så det ligger i hvert fald tæt på. Ødemark ville jeg dog også bruge om tundraen i det nordlige Skandinavien - uanset at det aldrig har været dyrket. En ødegård har været beboet og dyrket på et tidspunkt.
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 27.08.2003, 14:58, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig