Hej,
„Skal vi ikke tage til stranden?“
=
„Wollen wir nicht zum Strand fahren?“
Kann man hier auch „Skulle vi ...?“
– oder bekommt dann der Satz eine andere Bedeutung?
Könnte das jemand bitte erläutern?
Hilsen Leo
skal / skulle
-
Bine 61
-
Berndt
-
Berndt
Ja, genau.
Und Konjunktiv/Imperfekt (+Infinitiv) wird verwendet "um eine Unsicherheit, eine Vermutung, etwas Unwirkliches, nur Vorgestelltes, Gehofftes oder Gewünschtes" auszudrücken:
Vorschlag - Spontan: Skal vi ikke tage til stranden? (Indikativ)
Nach einigen Überlegungen: Skulle vi ikke tage til stranden? (Konjunktiv/Imperfekt)
Mein bescheidener Versuch, es zu erklären.
Und Konjunktiv/Imperfekt (+Infinitiv) wird verwendet "um eine Unsicherheit, eine Vermutung, etwas Unwirkliches, nur Vorgestelltes, Gehofftes oder Gewünschtes" auszudrücken:
Vorschlag - Spontan: Skal vi ikke tage til stranden? (Indikativ)
Nach einigen Überlegungen: Skulle vi ikke tage til stranden? (Konjunktiv/Imperfekt)
Mein bescheidener Versuch, es zu erklären.
-
Berndt
@ Günter.
Spontan: Skal vi ikke tage til stranden?
Nach einigen Überlegungen: Skulle vi ikke tage til stranden?
Beide Aufforderungen deuten eine freiwillige Handlung an.
Bør vi ikke tage til stranden? (= Ich finde, wir sind dazu gezwungen).
Burde vi ikke tage til stranden? (= dasselbe, aber weniger gezwungen)
= Wie ich es empfinde
Schwierig auf eine verständliche Weise, auf deutsch zu erklären.
Spontan: Skal vi ikke tage til stranden?
Nach einigen Überlegungen: Skulle vi ikke tage til stranden?
Beide Aufforderungen deuten eine freiwillige Handlung an.
Bør vi ikke tage til stranden? (= Ich finde, wir sind dazu gezwungen).
Burde vi ikke tage til stranden? (= dasselbe, aber weniger gezwungen)
= Wie ich es empfinde
Schwierig auf eine verständliche Weise, auf deutsch zu erklären.-
Berndt
Hej Günter.
Det kan være svært at forklare sit eget sprogs grammatik, idet indfaldsvinklen til sproget jo er forskellig. Jeg forstår f.eks. ikke forklaringerne i en engelsk grammatik skrevet på tysk, idet man jo naturligt nok ser det fra et andet sprogligt synspunkt
Skal og skulle / bør og burde:
1. Spontan: Skal vi ikke tage til stranden? = lad os tage til stranden!
Svarer til: Wollen wir nicht an den Strand fahren? = fahren wir an den Strand!
(= opfordring med ”indbygget” spørgsmål – eller sagt direkte, da det er en god ide)
2. Hun/han spørger efter nogle overvejelser forsigtigt:
Skulle vi ikke tage til stranden? (kunne måske være en god ide (= hvad synes I om forslaget? - Wie wäre es, baden zu gehen?)
Bør og burde har ikke noget med de ovenstående udtryk at gøre (med mindre man har lovet børnene en tur til stranden, og derfor har fået dårlig samvittighed (denn dann: = burde vi ikke....).
Det kan være svært at forklare sit eget sprogs grammatik, idet indfaldsvinklen til sproget jo er forskellig. Jeg forstår f.eks. ikke forklaringerne i en engelsk grammatik skrevet på tysk, idet man jo naturligt nok ser det fra et andet sprogligt synspunkt
Skal og skulle / bør og burde:
1. Spontan: Skal vi ikke tage til stranden? = lad os tage til stranden!
Svarer til: Wollen wir nicht an den Strand fahren? = fahren wir an den Strand!
(= opfordring med ”indbygget” spørgsmål – eller sagt direkte, da det er en god ide)
2. Hun/han spørger efter nogle overvejelser forsigtigt:
Skulle vi ikke tage til stranden? (kunne måske være en god ide (= hvad synes I om forslaget? - Wie wäre es, baden zu gehen?)
Bør og burde har ikke noget med de ovenstående udtryk at gøre (med mindre man har lovet børnene en tur til stranden, og derfor har fået dårlig samvittighed (denn dann: = burde vi ikke....).
-
Berndt
@ Günter.
Det er bedre at sige: jo mere jeg lærer, des mere forvirret bliver jeg.
Man kan også sige: jo mere jeg forstår, jo mere mangler jeg svar på.
Eller: des mere jeg skriver mig bag øret, des mere mangler jeg at få en forklaring på.
Man kan som regel skrive både: jo - des - og: jo - jo
Des mere - des mere -> er ikke så almindeligt.
Danskere (og vel også tyskere) høster denne erfaring, når de lærer engelsk: jo længere man stikker hånden ind i hvepsereden, jo flere gange bliver man stukket
(= je mehr man der Sprache Englisch mächtig geworden ist, je mehr unbeantwortete Fragen tauchen nachher auf - was einen unsicher macht.).
Mit Deutsch ist es umgekehrt. Man wird damit immer mehr vertraut, wenn man die Grammatik so einigermaßen verstanden hat - Wunschdenken
.
Det er bedre at sige: jo mere jeg lærer, des mere forvirret bliver jeg.
Man kan også sige: jo mere jeg forstår, jo mere mangler jeg svar på.
Eller: des mere jeg skriver mig bag øret, des mere mangler jeg at få en forklaring på.
Man kan som regel skrive både: jo - des - og: jo - jo
Des mere - des mere -> er ikke så almindeligt.
Danskere (og vel også tyskere) høster denne erfaring, når de lærer engelsk: jo længere man stikker hånden ind i hvepsereden, jo flere gange bliver man stukket
(= je mehr man der Sprache Englisch mächtig geworden ist, je mehr unbeantwortete Fragen tauchen nachher auf - was einen unsicher macht.).
Mit Deutsch ist es umgekehrt. Man wird damit immer mehr vertraut, wenn man die Grammatik so einigermaßen verstanden hat - Wunschdenken
.