Sprachübung - sprogtræning II

Deutsche schreiben auf Dänisch &
Danskere skriver på tysk!
tuppi

Sprachübung - sprogtræning II

Beitrag von tuppi »

Hej allesammen,

dieser Thread ist der Nachfolger von [RT] Hvorfor dansk/Warum Deutsch“
http://www.dk-forum.de/forum/link.asp?topic_id=2563 und
http://www.dk-forum.de/forum/link.asp?topic_id=2832
Hier besteht für alle Sprachinteressierten die Gelegenheit, sich in der jeweiligen Fremdsprache zu äußern. Thema und Niveau der Sprachkenntnisse spielen dabei keine Rolle. Es muss auch nicht ausschließlich in der Fremdsprache geschrieben werden. Es wäre schön, wenn sowohl von deutscher als auch von dänischer Seite viele mitmachen, damit ein interessanter Austausch zustande kommt und jeder die Chance erhält, dass sein Beitrag kommentiert/berichtigt wird.

Denne thread afløser: "(RT) Hvorfor dansk / Warum deutsch?"
Her har alle sproginteresserede lejlighed til at træne deres sprogfærdigheder på nabolandets sprog - tyskere på dansk og danskere på tysk. Man kan frit vælge emner, og den enkelte bidragyders sproglige niveau spiller ingen rolle. Man er naturligvis heller ikke tvunget til udelukkende at skrive sit indlæg på det andet lands sprog.
Det ville være dejligt, hvis der var flere på såvel tysk som dansk side, som ville deltage aktivt med bidrag til denne thread. Formålet er jo at skabe en interessant sproglig udveksling, som giver alle en chance for at få sit indlæg kommenteret/korrigeret.
Zuletzt geändert von tuppi am 06.03.2005, 10:15, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Martin!
Jeg indrømmer, at såvel nordmænd som danskere ynder at fortælle vitser, som handler om svenskere. - De bliver ligesom ”Den grimme ælling” altid kanøflet. – Vi kalder dem jo ”Broderfolket”, og holder meget af at drille dem. - Svenskerne har ikke samme behov for at drille nordmænd og danskere. (Min opfattelse).
Et par rettelser: …<s>spørgede</s> - > spurgte.
¤¤ ”…<s>vigger</s> en baby på den anden arm” - > hvis der er tale om at berolige barnet, eller få det til at sove på armen, siger man: lulle (i søvn).
Hvis det er en baby i en vugge eller i en barnevogn, siger man at man vugger barnet (i søvn).
- Berndt
tuppi

Beitrag von tuppi »

<font color=blue>God søndag Berndt,</font id=blue>

jeg hilser dig på i vores nye tråd!

Vinteren: Her er den tilbage! I morges tidligt kunne man se, at det sneede hele natten ... Nu er det hvidt igen og en af vore naboer skraber (!) med frygtelig larm sne fra fortovet (det minder mig om dit ”job” i den senere tid <font color=blue>:-)</font id=blue>)

Tak for dine rettelser, især henvisningen, at der var talen om <i>stavelser</i>. Undskyld, halb hingeschaut und davon nur die Hälfte geistig verarbeitet. Eine andere Ausrede fällt mir im Augenblick leider nicht ein. Men nu ser jeg logikken!

Bilister: Det ser ud, som om du havde ret: Der må have spioneret én ... Også de to sætninger ligner hinanden: <font color=green>Als ich an die Kreuzung kam, erhob sich ein Zaun, um meine freie Sicht zu behindern.</font id=green> - - > <font color=red>Da jeg nåede til et vejkryds, sprang en busk op, forhindrede mit udsyn, og jeg så ikke den anden bil.</font id=red>
Her kan jeg bare citere mig selv: De er allesammen mennesker. Hvorfor skulle danskere og tyskere komme med forskellige udflugter?


Nu skal jeg fortsætte med at bemale påsekæg, mens det fortsat sner udenfor ...
Mange hilsener fra Uta.

Bearbeitet von - Tuppi am 06.03.2005 11:44:17
Zuletzt geändert von tuppi am 21.03.2010, 01:16, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Da jeg konstaterede, at vi nu befandt os på side 12, tænkte jeg: nu er det nok snart på tide at starte på ”et nyt kapitel”. Og vupti! – ”Tuppi” har endnu engang sørget for en problemløs fortsættelse!
Jeg læste i en anden thread om ”engelske undersættelser”. Da du jo har en sprogmappe til den slags, kommer her endnu nogle misforståede oversættelser: (Nogle er gode – andre er mindre vellykkede)

The more we are together
Min mor hun har to geder

Old man river
Den gamle man river

It doesn’t matter
Et dusin måtter

It was a long marriage
Det var et langt mareridt

Sweetheart, you’re wonderful
Svigerfar er en vandrefugl

The gate was shut
Da geden blev skudt

A lovely slim girl
En lovlig slem pige

All was forgiven
Alle blev forgivet

Knightsbridge March
Knækbrøds-march

Ostrich feathers
Østrigske fædre

He took leave of his master
Han tog livet af sin moster

Ich stelle mir vor, dass es auf deutsch schwieriger sein muss, solche ”Untersetzungen” zu bilden, oder? Übrigens ein sehr schönes Wetter mit Sonnenschein und + 1 Gr.
Einen schönen Sonntag noch, Uta. Ich komme später auf deinen letzten Eintrag zurück – Mange hilsener fra Berndt
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej igen Berndt,

tak for de fine "undersættelser", jeg vil straks indlemme i min sprogmappe! Jeg læste for resten også dem i den anden tråd.
Ja, ja, bin immer noch nicht bei meiner Malerei ...

Hav også en fortsat god søndag - Uta.
GabyR

Beitrag von GabyR »

Hej Uta,

jeg er altid i baggrunden, selvfølgelig også i den nye tråd.

Har en god restsøndag
Gaby
tuppi

Beitrag von tuppi »

... det er beroligende at læse, Gaby! Min restsøndag består for resten af at hjælpe ved lektier ...

Hav det også godt - Uta
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Det er fortsat et fantastisk godt vintervejr med masser af såvel sne som sol her i årets første forårsmåned!
Jeg nævner lige et par sætninger (altså med rettelser):
¤¤” I morges tidligt kunne man se, at det <s>sneede</s> hele natten ... - > at det - havde sneet - hele natten.
(Hvis man selv befandt sig ude i snevejret hele natten: ”vi konstaterede, at det sneede hele natten”). Men når det konstateres den følgende morgen: ”.. at det havde sneet…..”
¤¤ Stengels ”Wortadella” (Kuriositätenkabinett). Ganz und Gar: Simpelthen det hele / Alt, helt og holdent.
- - > ”Ich habe beobachtet, daß ”ganz gut” weniger ist als ”gut”, hingegen ”ganz ausgezeichnet” mehr als „ausgezeichnet”. Daraus ist messerscharf zu schließen: Substantiell weniger wichtige Eigenschaftswörter werden durch „ganz“ qualitativ vermindert, wogegen dem Sinn nach superlativische Adjektive bei Hinzufügen von „ganz“ Wertsteigerung erfahren”.
¤¤ <font color=blue>Det er fuldstændig det samme på dansk: A. Huset er ganske godt (= dårligere end ”godt”) – B. Huset er godt (= gennemsnitsværdi) – C. Huset er ganske fremragende (= bedre end ”fremragende”).
A = Substantiell weniger wichtiges Eigenschaftswort (qualitativ vermindert). B = Durchschnitt/neutral. C = Superlativisches Adjektiv = Wertsteigerung</font id=blue>.
¤¤ Sehr gute Beschriebung: ” Hier ist eben, wie so oft im Sprach- und Sprechleben, Gefühl, namentlich Formulierungsgefühl, ganz und gar alles.
Bemaling af påskeæg: Jeg ser tydeligt billedet af dig: meget koncentreret med alle rekvisitterne omkring dig.
En god mandag aften, Uta. – Mange hilsener - Berndt



Bearbeitet von - Berndt am 07.03.2005 17:38:46
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

du ”ser tydeligt billedet af mig: meget koncentreret med alle rekvisitterne omkring mig” ... i øjeblikket mangler jeg nye idéer og så vil jeg benytte malepausen til at skrive et par danske linier. Tak for din hilsen. Vintervejr har vi her også, ganske vist måtte vi undvære solskinnet, som I har haft i dag. I går var hele Dresden i snefog i modsætning til Leipzig, som jo ikke er langt fra DD. Jeg synes rigtig godt om vinteren med masser af sne. Men nu kunne jeg godt forestille mig, at have mere forårsagtige temperaturer – efter de mange frost(man)dage ...

sneede/sneet: Ja, efter du har rettet det, ser det helt nemt ud og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke kunne klare det selv... tak.

Simpelthen det hele/Alt, helt og holdent: Det er spændende at læse, at det er fuldstændig det samme på dansk (sprogbrug). I andre tilfælde (husk de engelske undersættelser) kan tysk og dansk sprog ikke sammenlignes med hinanden (sætningsbygning). Den ligner mere det engelske sprog. Det er jo det du mener med dit spørgsmål i går: Pga. den forskellige sætningsbygning er den slags undersættelser på tysk ikke at realisere.

Det er bestemt bare en skrivefejl: <s>Beschriebung</s> Beschreibung.

Jeg har læst i ordbogen: af hinanden; fra hinanden. Hvornår bruges hvilken vending?
Man går fra hinanden. Man står ved siden af hinanden. De holder meget af hinanden. Er det rigtigt? Und dann z.B. Sie wissen viel von einander …

Nu skal jeg tilbage til mine <font color=red>f</font id=red><font color=blue>a</font id=blue><font color=orange>r</font id=orange><font color=green>v</font id=green><font color=purple>e</font id=purple><font color=gold>r</font id=gold>. Ønsker dig en god aften, Berndt!

Mange hilsener fra Uta.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Trods en smule nattefrost er der faktisk ved at være lidt ”forår i luften”: Solen skinner, + 4 Gr., fuglekvidder, solsortefløjt, næsten ingen vind.
Dit indlæg var i øvrigt omtrent fejlfrit! – Kun denne lille bemærkning: ”Pga. den <s>forskellige</s> afvigende - sætningsbygning er den slags undersættelser på tysk ikke () at realisere. - >”… ikke <font color=blue>til</font id=blue> at realisere på tysk” – eller: ”ikke muligt at realisere på tysk”.
¤¤ Af hinanden; fra hinanden. Hvornår bruges hvilken vending? – Jeg kan fornemme følgende forskel: ”Fra hinanden” er tydeligt en bevægelse (fysisk – geografisk): De var ved at gå fra hinanden (sich zu trennen) – ”Af hinanden” er mere en stilstand eller noget følelsesmæssigt eller abstrakt: ”Man kan lære meget af hinanden, man holder af hinanden". Ordet ”von” i ”von einander” skyldes noget andet, idet det knytter sig til verbet ”wissen” - og ordet ”om” knytter sig tilsvarende til verbet ”vide”: Man siger: Was weisst du davon? På dansk: ”hvad ved du derom, (eller:)...om det”?
Apropos ”wissen”: Man bruger som regel udtrykket: ”So viel ich weiss…. – men undertiden også (som på dansk): so weit ich weiss... - Er der en betydningsforskel? – Eller er det bare et spm. om stil?
Hav en god tirsdag – Viele Grüsse – Berndt.
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej!

Her i Regensburg sneer det igen ... vi venter alle på foråret, men det kommer ikke. Jeg tror, jeg løber ski i weekenden :-)

Om sprog og logik:
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Der Tomatensaft ist aus Tomaten, der Hustensaft nicht aus Husten. Im Kinderbett liegt meistens nur ein Kind; im Kindbett darf es nicht liegen, in dem liegt die Mutter; die liegt überdies im Wochenbett. Der Schoßhund sitzt auf dem Schoß, aber der Schäferhund nicht auf dem Schäfer. Die Feuerwehr bekämpft das Feuer, die Bundeswehr hoffentlich nicht den Bund. Eine Arbeitspause ist eine Pause zum Nichtarbeiten, eine Atempause jedoch keineswegs eine Pause zum Nichtatmen, sondern zum Atmen -- ist nun eine Denkpause eine Pause zum Denken oder zum Nichtdenken?<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>
(Citat fra Wolf Schneiders sjovt bog "Deutsch für Profis")

-- Martin
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Martin,

hvis du synes godt om sådanne ordspil, kender du sikker Bastian Sicks lille bog „Der Dativ ist dem Genitiv sein Tod“? Det er en samling af hans Zwiebelfisch-kolumner, som han skriver i Spiegel. Bogen er min morgenmadlæsning af og til, og jeg må konstatere, at det er en herlig måde, forbinde sprogets sjov og alvor med hinanden. Jeg tror, det også kan anbefales Berndt ...

Eftermiddagshilsen (næsten uden sne igen) – Uta.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

her er det en rigtig grå tøvejrsdag. Endelig er det ikke mere så koldt. Ja, hver gang jeg kommer forbi min lille have, kigger jeg længselsesfuld deri ... Men i øjeblikket ligger det hele begravet under et tykt snetæppe. Der er jo masser af andre gøremål, som er vigtigere lige nu. Jeg var for resten på biblioteket i eftermiddags for at låne en byplan af København!

Tak for dine to rettelser. Så havde du engang ikke så meget travlt med mit dansk sprog ;-) (Jeg er også glad for det.) Ordbogen siger i øvrigt til <i>unterschiedlich > forskellige</i>. Men jeg synes, at afvigende lyder bedre. Det ville det også på tysk!

Kan du forklare mig, hvorfor det engang skrives <i>med</i> til og den anden gang uden det? (”… ikke <i>til</i> at realisere på tysk” – eller: ”ikke muligt at realisere på tysk”)

wissen von/ vide om: En fin systematisk forklaring, som jeg kan godt følge. Tak for den, Berndt.

So viel/ so weit ich weiß … der er ingen betydningsforskel. Men jeg ville bestemme mig for <i>viel</i>, denn so viel ich weiß, ist das der bessere Stil. Normalerweise ist es ja so, dass man <i>viel</i> weiß, auch wenn das Wissen manchmal nicht <i>weit</i> reicht … ;-)

Rettelse: So viel ich <s>weiss</s> weiß
Både efter den gamle og den nye retskrivning skrives det med ”ß“.
http://www.korfftext.de/recht.htm#ss

Sikker har du læst mit indlæg til Martin med min henvisning, at det nævnte bog ville være noget for dig. Jeg sender dig en link til den sidste ”Zwiebelfisch”-kolumne. Jeg tror, du vil more dig. Først og fremmest den sidste sætning er passende til vores tråd!
http://service.spiegel.de/digas/servlet/epaper?Q=SPX&JG=2005&AG=3&SE=6

Nu fra sproget til kunsten igen! Hav også en god tirsdagaften.
Mange hilsener fra Uta.
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej tuppi,

ja, jeg kender bogen -- den er en af de ti bøger der ligger ved min seng og venter :-)
Men jeg har allerede læst nogle kapitler.

Danskere har problemen om dativ og genitiv naturligvis ikke -- indtil de prøver at lære tysk. Berndt, kender du Mark Twains "The Awful German Language" ( http://www.crossmyt.com/hc/linghebr/awfgrmlg.html , eller på tysk: http://www.schneid9.de/twain.html ).

<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Es gibt zehn Wortarten, und alle zehn machen Ärger. Ein durchschnittlicher Satz in einer deutschen Zeitung ist eine erhabene, eindrucksvolle Kuriosität; er nimmt ein Viertel einer Spalte ein; er enthält sämtliche zehn Wortarten – nicht in ordentlicher Reihenfolge, sondern durcheinander; er besteht hauptsächlich aus zusammengesetzten Wörtern, die der Verfasser an Ort und Stelle gebildet hat, sodass sie in keinem Wörterbuch zu finden sind – sechs oder sieben Wörter zu einem zusammengepackt, und zwar ohne Gelenk und Naht, das heißt: ohne Bindestriche; er behandelt vierzehn oder fünfzehn verschiedene Themen, von denen jedes in seine eigene Parenthese eingeschlossen ist, und jeweils drei oder vier dieser Parenthesen werden hier und dort durch eine zusätzliche Parenthese abermals eingeschlossen, sodass Pferche innerhalb von Pferchen entstehen; schließlich werden alle diese Parenthesen und Überparenthesen in einer Hauptparenthese zusammengefasst, die in der ersten Zeile des majestätischen Satzes anfängt und in der Mitte seiner letzten Zeile aufhört – <i>und danach kommt das Verb</i>, und man erfährt zum ersten Mal, wovon die ganze Zeit die Rede war; und nach dem Verb hängt der Verfasser noch „haben sind gewesen gehabt haben geworden sein“ oder etwas dergleichen an – rein zur Verzierung, soweit ich das ergründen konnte –, und das Monument ist fertig. <hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>

:-)))

-- Martin
tuppi

Beitrag von tuppi »

... ja, det læser sig morsomt! Nur ein Satz kann einem Angst machen ;-)

<font color=red>„Vielleicht sollte man in Deutschland lieber auf Freunde verzichten, als sich all diese Mühe mit ihnen zu machen.“</font id=red>

Ich habe auch schon mehrfach kundgetan, dass ich froh bin, Deutsch nicht als Fremdsprache lernen zu müssen.

@ Berndt: Ich freue mich aber, das du das getan hast!

Uta.