Sprachübung - sprogtræning II

Deutsche schreiben auf Dänisch &
Danskere skriver på tysk!
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej!

Du har mindet mig om endnu en anden citat:
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>TOP 10 REASONS FOR BEING GERMAN :
1. Oktoberfest.
2. Oktoberfest-beer.
3. BMW.
4. VW.
5. Audi.
6. Mercedes.
7. On a highway you can travel at a speed that would bring you to jail in any other country of the world.
<b> 8. You do not have to learn German as a foreign language.</b>
9. You think Sauerkraut is delicious.
10. Contrary to common belief laughing is not forbidden by law (yet).<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>
( http://www.antra.dk/top_10_reasons_for_being.txt )

-- Martin
tuppi

Beitrag von tuppi »

;-)) ... de masser af biler er virkelig ikke vigtig for mig, oktoberfestens øl heller ikke ... mens surkål kan smage godt ... meeen det vigtigste er helt og holdent Nr. 8 :-)

Uta.
tuppi

Beitrag von tuppi »

God morgen Berndt,

inden jeg skal på arbejde kunne jeg ikke lade være med det at prøve, om jeg kommer i forum ... Nu går det igen. Tusind tak for din mail! - Så var du meget opfindsom (som sadvænlig <font color=blue>:-)</font id=blue>) med at fremstille en byplan selv. Det skal jeg også prøve. For resten fik du på denne måde einen <s>ge</s>brauchbaren Stadtplan in Farbe<s>n</s>.
Hav en god dag, Berndt. Her skinner solen og vi har et nyt tynt snetæppe på gaden ...

Mange Hilsener fra Uta.
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej,

ja, forumet var "down" igen i går for en meget lang tid. Men vi arbejder allerede på "DK-forum 3.0", måske kan vi flytte forumet snart ...

-- Martin
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Tak for din morgenhilsen. Nu følger endelig det svar, som jeg havde forberedt i går:
¤¤ ”Her er det en rigtig grå tøvejrsdag. Endelig er det ikke mere så koldt. Svar: - - > Trods afstanden til havet er der m.h.t. forår og efterår ikke nogen særlig stor forskel på vejret i Sachsen og DK. Man kan måske sige, at foråret kommer senere i DK ,og efteråret lidt tidligere.
¤¤ ”Ordbogen siger i øvrigt til unterschiedlich > forskellige. Men jeg synes, at afvigende lyder bedre. Det ville det også på tysk! - > Svar: Jeg har tænkt over anvendelsen af ”forskellig” og ”afvigende”: Set fra engelsk/amerikansk side er tysk på visse punkter afvigende – set fra tysk side er engelsk logisk set også afvigende – set fra dansk side (som neutral iagttager) er sprogene engelsk og tysk i mange henseender forskellige….. -> Er det en forvirrende forklaring?
I øvrigt tror jeg ikke, at sætningen, du nævner (Mark Twain) skal tages særlig alvorligt, når man læser det i den pågældende sammenhæng: ”Nur ein Satz kann einem Angst machen” : „Vielleicht sollte man in Deutschland lieber auf Freunde verzichten, als sich all diese Mühe mit ihnen zu machen”. Der er tydeligvis gjort meget for at forklare det tyske sprogs opbygning på en humoristisk måde. (Ich kann aber nicht beurteilen, ob der Artikel irgendwie herablassend gemeint ist?) - Selv om det er lidt gammeldags sprog, har jeg faktisk lært noget grammatisk af at læse teksten. Men man burde jo også tænke på, hvor forvirrende en tysker måske finder opbygningen af det engelske sprog. – Jeg har ganske kort berørt emnet nedenfor i mit svar til Martin.
¤¤ ”Kan du forklare mig, hvorfor det engang skrives med ”til” og den anden gang uden det? (”… ikke til at realisere på tysk” – eller: ”ikke muligt at realisere på tysk”) – > ”til” betyder i forskellige forbindelser ”muligt at”: A. det er ikke til at finde ud af – B. det er til at løse – C. det er ikke til at se en ende på. Svarer til: A. det er ikke muligt (er umuligt) at finde ud af – B. det er muligt at løse – C. det er ikke muligt at se en ende på.
¤¤ Tak for forklaringerne ”so weit – so viel”: ” Normalerweise ist es ja so, dass man viel weiß, auch wenn das Wissen manchmal nicht weit reicht. – Erinnert mich an die Philosophie in der Sentenz ”der Verstand” (von Tati)
¤¤ Jeg sender dig en link til den sidste ”Zwiebelfisch”-kolumne. Jeg tror, du vil more dig. Først og fremmest den sidste sætning er passende til vores tråd! Svar: - > Jeg har – forgæves - forsøgt at læse teksten i det anførte link.
Rettelser: ”… en <s>byplan af</s> København!” - > et bykort over København…
¤¤ Så havde du <s>engang</s> ikke så… - > så havde du for en gangs skyld ikke så… eller: ..denne gang ikke så…
Tak for dine rettelser. - Hvorfor hedder det egentlig ”brauchbar”. Hvis man på dansk tænker logisk her, betyder det ”som behøves”, hvorimod ”gebrauchen” betyder ”bruge – anvende”, altså skulle ”anvendelig” jo svare til (gebrauchbar)?
Mange hilsener fra Berndt.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Martin
¤¤ Mark Twains: "The Awful German Language" - m.m. - Tak for dine henvisninger. Jeg har engang læst brudstykker deraf et eller andet sted. Men nu har jeg den fulde tekst på begge sprog. Ein solcher Hinweis wäre aber schlecht angebracht, wenn ich als Ausländer auf den humorvollen Text aufmerksam gemacht hätte.
Er ist aber sehr lustig - nicht zuletzt für die (vielen) Dänen, die für die deutsche Sprache überhaupt kein Interesse haben.
Ich hätte eigentlich gerne gewusst, ob Mark Twain imstande gewesen wäre, das Problem ”auf den Kopf zu stellen”, also die Eigenart seiner eigenen Sprache zu sehen: ”How are you” (wie bist du) – ”I’m fine” (ich bin fein) – ”How do you do” – (wie tust du tun) – ”We’re looking forward to meeting him” (wir sind sehend vorwärts zu treffend ihn) – ”What does he mean?” (was tut er meinen?) – Es wäre lustig, wenn ein(e) Deutsche(r) einen entsprechenden Artikel schriebe: ”Die Schreckliche Englische Sprache”!
Übrigens kommt mir die deutsche Übersetzung des Artikels sehr gut vor.
Dein Hinweis: Sprog og logik: sehr interessant. – Auf dänisch kann man in gewissen Fällen den Unterschied zeigen / Mißverständnisse vermeiden: P a p i r s p o s e (= Tüte aus Papier) – P a p i r p o s e (= Tüte für Papier(abfälle)) – Wie Papirkurv (= für Papier).
- Berndt
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej Berndt,

Mark Twains tekst er en ægte "klassiker" og mange tysker kender den (eller dele af den). Det er meget interessant at læse, hvordan ens egen sprog virker på menneskene der har en anden modersmål.

Engelsk er også ikke meget logisk, men på en anden måde end tysk, synes jeg. Når man kender nogle tysk ord og ved, hvordan de udtales, ved man normalt også, hvordan et nyt ord udtales. Men engelsk har optaget så mange inflydelser fra så mange sprog (keltisk, skandinavisk, latinsk ...) at man kan aldrig være sikker på, hvordan et ord udtales:
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Rough-coated, dough-faced, thoughtful ploughman John Gough strode through the streets of Scarborough; after falling into a slough on Coughlin road near the lough (dry due to drought), he coughed and hiccoughed, then checked his horse's houghs and washed up in a trough.<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>
I denne sætning findes stavelsen "ough" 14 gange -- og hvert gang udtales den forskelligt. :-)

Men engelsk grammatik er meget simpel (enddog simpler end de danske grammatik), og derfor er det meget vanskeligt for en englænder (eller en dansker) at lære tysk, som er et sprog med en meget forvirrende grammatik.

-- Martin
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

fint, at forum virker igen. Så vil jeg straks begynde med at lave mine lektier:
Først vejret: Tror du det virkelig, at foråret kommer senere hos jer og efteråret tideligere? Det kan jo sammenlignes i de næste uger. Jeg synes godt om, at det ikke er så varmt om sommeren i DK. Det skyldes jo den herlige vind p.g.a. havet. 35 gr. i skyggen uden et lufttæk (eller siger man luftstrøm?), det er ikke det vejr jeg ønsker mig ... Til de næste dage blev for resten annonceret noget omskifteligt, vinterligt og stormfuldt vejr.

Forskellige/afvigende: ”Er det en forvirrende forklaring?” - - > Nej, overhovedet ikke, Berndt. Det er en fin anskuelig forklaring.

Mark Twain: ”I øvrigt tror jeg ikke, at sætningen, du nævner skal tages særlig alvorligt …“ - - > Det troede jeg heller ikke!! <font color=red>:-)</font id=red> Jeg er klar over, at det var sjov ment. Jeg ser artiklen som en humorististk resumé af alle vanskeligheder, som en udlænding, den er ved at lære dette sprog, er konfronteret med. Og jeg kan ikke konstatere, at teksten ville være ment nedladende. Du skriver, at du har lært noget grammatisk af at læse den. Hvad var ny for dig?

til/muligt at: Jeg er meget tilfreds også med denne forklaring. Jeg må bare beholde den!

So weit – so viel: ”Erinnert mich an die Philosophie in der Sentenz ”der Verstand” (von Tati)“ - - > Har <i>jeg</i> sentensen skrivet til dig??? Hvordan lyder den?

Zwiebelfisch: Det er klart, at du ikke kunne læse det. Men prøv det her.
http://www.spiegel.de/kultur/zwiebelfisch/0,1518,343920,00.html
Der findes flere emner på siden, så har du noget sjovt og lærerigt til at læse for flere gange. Jeg synes godt om bogen, fordi efter den morsomme sproglige betragtning følger en samling af eksempler, man kan godt benytte til at slå op, når man har brug for hjælp. Måske er der noget, som kan indlemmes i din sproglige samling ...

Bykortet (tak) studeres på søndag. På lørdag er messedag ...

”... gebrauchen” betyder ”bruge – anvende”, altså skulle ”anvendelig” jo svare til (gebrauchbar)?” - - > Det er ikke <u>til at</u> oversætte 1:1, Berndt. Es heißt eben <i>brauchbar</i> (lt. Duden). Men du kan jo også bruge <i>anwendbar</i> eller <i>nutzbar</i>. I det nævnte tilfælde ville jeg dog bruge <i>brauchbar</i>. – For sikkerheds skyld læste jeg lige lidt på internettet. Der fandtes kun to eksempler mit <i>gebrauchbar</i>. Men jeg tror, det kan ikke generaliseres.

Rettelser: Ingen.

Hilsener: Masser af dem.

Hav en god aften. Uta
tuppi

Beitrag von tuppi »

... und noch was: Wenn du auf der Zwiebel>((((°>seite bist, Berndt, sieh dir mal das Alphabet an. Da hast du die ganze Sammlung der möglichen und unmöglichen Stolperfallen. Ich habe übrigens gerade den Newsletter abonniert ...

Bis bald - Uta.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Martin,

”... hvordan ens egen sprog virker på menneskene, der har en anden modersmål.” - - > Der har jeg stadig interesseret mig for. Også hvordan vores udtale lyder i (fx.) danskernes øre. Men det kan vi desværre ikke fornemme selv. Så må vi forlade os på det, som de fortæller (eller skriver), der har et andet sprog.

Hilsen – Uta.
GabyR

Beitrag von GabyR »

Hej Uta,
den Zwiebel-Newsletter habe ich auch heute abonniert. Ihr bringt aber auch die kuriosesten Themen in diesen Thread - rigtig morsomt.
Hilsen
Gaby
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Gaby,

hatte vorhin gerade die Idee, dich mal wieder "anzusprechen" - bist mir aber zuvorgekommen! <font color=green>:-)</font id=green> Ja, beim Stöbern kommt Eins zum Anderen, von der Buchbeschreibung stolpert man in die Internetseite und von da winkt der Newsletter ... Ist nicht allzu oft, dass man was findet, das gleichzeitig unterhaltsam und lehrreich ist. Sådan, det var en lille tysk hilsen forinden jeg skal i seng,

god nat! Uta.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Martin.
¤¤ ”Rough-coated, dough-faced, thoughtful ploughman…..” - > Ja, hvis man med dansk som modersmål også skulle kæmpe med den tyske udtale af sådanne ord (og ikke blot grammatikken), så måtte de fleste vist give op ……
Jeg vil lige korrigere nogle ord i dit indlæg: ”..mange <s>tysker</s> kender den… - > mange tyskere…
¤¤ ”ens <s>egen</s> sprog…....<s>en anden</s> modersmål…” - > ens eget sprog………..et andet modersmål…
¤¤ ”Engelsk er <s>også</s> ikke meget logisk…” - > er heller ikke ….
¤¤ ”….meget simpel (enddog <s>simpler end de</s> danske grammatik), - > endog simplere end den danske…..
Tak for dine henvisninger og interessante eksempler, som jeg ikke kendte.
Hilsen - Berndt
A_Remus

Beitrag von A_Remus »

Hej Berndt,

Martin skriver:
Men engelsk har optaget så mange inflydelser fra så mange sprog (keltisk, skandinavisk, latinsk ...) at man kan aldrig være sikker på, hvordan et ord udtales:

Jeg ville her have skrevet: ..., at man aldrig kan være sikker....

Dette i modsætning til ordstillingen i en hovedsætning . Man kan aldrig være sikker.

Mit modersmål er tysk, men efter 17år har forhåbentlig opbygget en vis sprogfornemmelse
på dansk. Når jeg for en gangs skyld er på besøg i Tyskland, tager det altid nogle dage,
inden mit tyske er fejlfrit igen. Ikke forstået på den måde, at jeg taler gebrokkent
tysk, men der kommer dog nogle enkelte smuttere i begyndelsen.

Hilsen
Alexander
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Nu komer jeg endelig til dit indlæg. – Det sner, men sneen forsvinder ret hurtigt igen. – ” Tror du det virkelig, at foråret kommer senere hos jer og efteråret tideligere? – Forårets komme kan iflg. en eller anden dansk ekspert måles således: Når æbletræerne blomstrer i det sydvestlige Tyskland (Oberrhein), kan man i DK forvente, at de første frugttræer springer ud ca. 3 uger senere. Da I bor tættere på Rhindalen, er der en mulighed for at min antagelse er rigtig. Men nu må vi se….
ARD viste i aftes en film: ”Meine große Liebe, (den sædvanlige handling med hendes tidligere flamme fra DDR-tiden, som efter mange års forløb pludselig dukker op, kort før hendes sølvbryllup). Men det var ikke sa meget filmens handling, men derimod, at filmen foregår i Dresden og omegn: Forskellige bydele, Das Blaue Wunder, die Elbwiesen mit Radweg, der Waldpark, en restaurant med en udendørs terrasse og med en flot udsigt ned på Elben og over på skråninger med vinstokke. En fin reklame for Dresden og Elben.
¤¤ ” Du skriver, at du har lært noget grammatisk af at læse den. Hvad var ny for dig? (nyt for dig): - > Der var ikke noget nyt i egentligste forstand, men det var interessant at læse om problemerne med mascul. – feminin. – neutrum, som ikke anvendes på engelsk. Jeg kan pludselig se det fra ”den anden side”.
”Erinnert mich an die Philosophie in der Sentenz ”der Verstand” (von Tati)“ - - > Har jeg sentensen skrivet til dig? - > Ja, hier kommt sie: ”Nichts auf der Welt ist so gerecht verteilt wie der Verstand: Jeder glaubt, genug bekommen zu haben”. (Jacques Tati).
¤¤ Zwiebelfisch: - Ich habe die Webseite noch nicht gelesen. Werde ich aber heute abend tun, und alles interessantes herunterladen.
¤¤”... gebrauchen” betyder ”bruge – anvende”, altså skulle ”anvendelig” jo svare til (gebrauchbar)?” - > ”Es heißt eben brauchbar. – Eine sehr brauchbare Erklärung!
¤¤ En anden mærkværdighed: ”Stadtplan in Farbe”: Man siger på dansk, at et kort f.eks. er trykt i 4-farvetryk – altså: ”bunt, in vier Grundfarben”. Alligevel sagt man ”in Farbe”. … - De er altså begge nogle af de undtagelser, man må skrive sig bag øret. - Logisk er det jo ikke.
Rettelser: ” 35 gr. i skyggen uden et <s>lufttæk</s> (eller siger man luftstrøm?), - man siger: ”..og helt vindstille” -eller: ”…uden en vind, som rører sig” – eller: (”35 gr. i skyggen,) og luften står stille” (En almindelig vending).
¤¤ ”fordi () efter den morsomme sproglige betragtning - > fordi der efter den morsomme….
¤¤ <s>Men jeg tror, det kan ikke</s> generaliseres. – Men jeg tror ikke, det kan generaliseres (På dansk sættes nægtelsen (= ikke) i hovedsætningen).
Nu vil jeg slutte. Rigtig god fornøjelse på påskemessen i morgen, Uta!
Mange hilsener - Berndt