Tyske talemåder og vendinger

[Kristine]

Hej her i dansk-tysk forum!

Jeg er begyndt at samle på tyske vendinger og talemåder. Mit forslag er derfor, at man her kan spørge om hvad bestemte talemåder og vendinger på begge sprog betyder, og hvordan de bruges.

Mit første spørgsmål er derfor, om jeg har begrebet denne talemåde rigtigt: "Die Kugel langsam ziehen lassen". Det skulle vist betyde noget med at tage en rigtig slappe-af-dag.

Kender nogen mon udtrykket "ein Drahtesel" om en cykel?

Vh. Kristine

Bearbeitet von (Redigeret af) - maybritt am (den) 16.10.2003 10:19:32

[Danebod]

Hej Kristine, jeg kender kun udtrykket "Eine ruhige Kugel schieben" om at tage det med ro, ikke have travlt.

"Drahtesel" er et ganske almindeligt synonym for en cykel. Det svarer til den danske "trådhest".

mvh Jørg

[Ursel]

Hej Kristine!
Jeg forstaar ikke helt hvad du er ude paa --- du kan jo umuligt amle ALLE tyske eller anske vendinger... "idioms" paa engelsk, ????
Men maaske tänker paa nogle, der mener det samme, men bliver udtrykt paa andre maader?
Som for ex. "Jemand macht Theater" eller "es gibt Theater", so mener danskerne "man laver ballade" eller "der er ballade" (som nogen der er meget interesseret i literatur ved siden af sprog synes jeg det er spändende at se at begge lande bruger begreb fra litteraire omraader.

Men maaske ligger jeg nu ogsaa helt forkert, vil du ikke hjälpe mig?
Fortsat god aften - Ursel fra en kold DK

[Danebod]

Hej Ursel,

Hm, når Du ligger forkert, burde Du måske rede seng? lol

Vendingen "verkehrt liegen" er en af dem, man ikke kan oversætte ordret fra tysk. De svarende danske er "at være galt i byen, galt afmarcheret, have skudt ved siden af", etc.

Der er jo rigtig mange vendinger og talemåder, der kan oversættes ordret fra tysk til dansk, og det forleder os tit til at gøre det, også når det egentlig ikke er mulig.

Her i Sydslesvig taler og skriver vi jo overjende tysk i hverdagen. Derfor bruger vi hernede disse "germanismer" eller "sydslesvigismer" selv tit og ofte, når vi taler dansk.

Meningen med denne tråd kunne godt være at samle på netop de vendinger, mundheld, ordsprog og talemåder, der ikke er identiske på begge sprog.

mvh Jørg

[Ursel]

Hej Jörg!
Smart - hvordan jeg svarer paa mit eget spörgsmaal, ikke ????
Tak for henvisningen, "örestykkerne er faldt paa plads" ... haha.

Naa, saa er jeg med... jeg synes det er spändende at sammenligne, hvordan de sammemeninger bliver udtrykt fra forskellige omraader (som det med ballade og Theater).
I DK er man gerne flue paa väggen, i D er vi gerne "Mäuschen", for at se hvad der forgaar et eller andet sted uden at blive opdaget.
I Tyskland träder vi i "Fettnäpfchen", men her i DK i spinaten.
(Jojo, min mand har forklaret mig allerede at det betyder ikke helt det samme, men er det overhovedet nogensinde muligt?).
Saa, Kristine, jeg tror vi er i gang med et rigtigt godt emne.
Fortsat god aften - Ursel, meget interesseret i sprog(ene)

[Ulli]

Hej Kristine!
I try to learn danish but I´m a bloody beginner!
So what, I write in english.
I hope I understand your spørgsmål!
You are looking for german "phrases" (Redewendungen)?

If we wish someone GOOD LUCK for a examination, we say "Hals und Beinbruch" (brocken neck and broken leg).

If we say "Etwas auf die lange Bank schieben"
(to put something on long bench), it means to do somthing tomorrow or the day after tomorrow, or the day after the day after tomorrow In spain they say "mañana"!

Are there phrases like those in Denmark?

Hilsen
Ulli

[queenie]

Hej Ulli (og Kristine)

<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>If we wish someone GOOD LUCK for a examination, we say "Hals und Beinbruch" (brocken neck and broken leg).<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>

"Hals- und Beinbruch" er oprindeligt jiddisch (Hazlocho weBrocho) og betyder "held og lykke".

Der er mange andre udtryk fra jiddisch hhv. hebraisk som for eksempel "Guten Rutsch!" (jiddisch "gut Rosch" - hebraisk "Rosh Hashana" = "godt nytår!") i det tyske sprog. Er der noget lignende på dansk?

Hilsen, Regina

Bearbeitet von - queenie am 17.10.2003 11:48:55

[Ursel]

Hej allesammen!
Det her fandt jeg blandt mine notater for julefesten etc. Det passer fint til din forklaring, Regina.
Jeg synes ogsaa "held og lykke" er et meget särt udtryk, idet jo begge ord paa tysk bliver oversat med "Glück" - der kan man tydeligt se at sprog har meget med infölselse at göre - jeg kan altid daarligt forklare hvorfor og hvordan forskellen er, men jeg kan föle den...
Jeg önsker alle held og lykke med det de gör i weekenden - Ursel fra en graa DK

"Aktuelles Lexikon
Guten Rutsch
Wieso soll der deutsche Mensch ins neue Jahr "rutschen", gar auf dem Weg
ausrutschen, wie es ihm in der Silvesterzeit abertausendfach gewünscht wird?
Er soll natürlich nicht. Wie so manche deutsche Redewendung kommt auch
dieser Spruch aus dem Jiddisch-Hebräischen. "Rutsch" ist die Verballhornung
von "Rosch" (hebr. Kopf), das im Verbund "Rosch ha-Schana" (buchstäblich:
Kopf des Jahres) nichts anderes bedeutet als "Neujahr". "Guten Rutsch
bedeutet folglich "Gutes Neues Jahr". Wer dann noch nachlegen sollte mit
"Hals und Beinbruch", spräche ebenfalls eine Verballhornung des
Jiddisch-Hebräischen aus. Das Original lautet im Hebräischen "haslacha we
bracha" - Glück und Segen. Daraus wurde im Jiddischen "Hasloche un' Broche",
und von dort aus ist es zum "Hals- und Beinbruch" nicht mehr weit. Weit
daneben aber liegt die Interpretation, die dem Volksglauben folgend wähnt,
dass man das Glück nicht unverhüllt herbeiwünsche dürfe, sondern es nur
durch das Gegenteil heraufbeschwören könne. Mit dem Segensspruch "Hasloche
we Broche" besiegeln noch heute Diamantenhändler (und nicht nur jüdische)
weltweit ihr Geschäft. Apropos Glücksbeschwörung: Auch das Wort "Massel
(wie in: "Der hat aber Massel gehabt") ist gleichen etymologischen
Ursprungs. Es kommt von "masal" (jiddisch: masel) und bedeutet auf Hebräisch
ebenfalls "Glück"."""""

[Kiko]

Det med "held og lykke"...
Det skal jeg lige forklare på tysk, fordi danskerne jo sikkert selv ved hvad forskellen er.
"held" ist das Glück im Sinne von Glück haben.
"lykke" ist das Glück im Sinne von glücklich sein.

[tariq]

Ich habe seit Jahren sowas gesammelt, obwohl ich die Redewendungen und sowas nie niedergeschrieben habe. Warum heißt es auf Dänisch ein "øsken", das ist doch ein typisch (platt-) deutsches Wort "Ösken" - eine kleine Öse. Oder das Tøjhusmuseum... kann man nur verstehen wenn man auf Deutsch das Wort Zeughaus interpretieren kann. Das gleiche gilt "hvad remmer og tøj kan holde", "was das Zeug hält" hat einen klar deutschen Ursprung. Überhaupt. "Fahrzeug" ist ein "køretøj" geworden, aber "Flugzeug" seltsamerweise kein "Flyvetøj". "Steinzeug" ist aber "stentøj" geworden. Wo man hinguckt, sieht man parallelen in einzelnen Worten. Ich habe viele Jahre in Dänemark, Schweden und Deutschland verbracht und wundere mich immer wieder über Ausdrücke und Wendungen, die ich - wie ich meine - nur deshalb richtig verstehen kann, weil ich eben diese drei Sprachen mit einander vergleichen kann. Falls du noch an irgendwelche Ausdrücke denken kannst, die keinen Sinn ergeben, dann kann man oft den Ursprung im Deutschen findeen.

[Danebod]

@allesammen

Det her ligner sgu en interessant tråd.

@Ursel

Tiøren er faldet = Der Groschen ist gefallen.
Man jokker i spinaten, men træder i fedtefadet.

Og fornemmelsen for de små nuancer i sproget er sagtens mere vigtig end at terpe stive regler udenad, det har Du fuldstændig ret i.

@Kiko

Som supplement til forskellen mellem held og lykke: Held kan også oversættes med "Erfolg" (success) i nogle sammenhæng, lykke (Glück) er snarere en tilfældig gunstig tilskikkelse.

@tariq

Der er faktisk en hel masse tyske, speciell plattyske låneord i de nynordiske sprog. Langt færre ord er gået den omvendte vej. Dog er fx. højtysk "Daunen" kommet ind med korrekt diftongering via plattysk "Dunen" fra nordisk dun og har delvis erstattet (fortrængt) det højtyske "Flaum" hhv. plattysk "Floom". Også dyrenavnet "Vielfraß" (jærv, Gulo gulo) er en misforstået og forvrænget norsk "fjeldlos". Her har man oveni forvekslet dyrearterne.

En tysker, der skal til at lære et nordisk sprog, får det langt nemmere, når han aller hun er plattysktalende i forvejen. I hansetiden brugte man plattysk over hele Østersøområdet på en lignende måde, som vi bruger engelsk på i dag, en slags verdenssprog, og ligesom vi låner engelske ord og vendinger i dag, låntes der plattyske dengang.

mvh, Jørg

[maybritt h]

Hej!
Da jeg kom til Tyskland i '92, var nogle af de vendinger jeg lagde märke til: "Mahlzeit" og hos lägen "Machen Sie sich frei". Dem forstod jeg overhovedet ikke.
"Mahlzeit" bliver ofte sagt ved middagstid naar man mödes - lige som Hej/Davs. Men det er undrede mig var, at det jo betyder "Maaltid". Jeg ved ikke hvorfor man siger det, det er der ingen af mine venner der har kunnet forklare mig?

Hos lägen mödte jeg förste gang sätningen "Machen Sie sich frei", og vidste overhovedet ikke hvad min läge mente! "At jeg skulle göre mig fri" - fri for hvad, tänkte jeg?? Men efter at havde spurgt mine venner blev jeg klogere - nemlig: tag töjet/et stykke töj af ....
Idag grinerde fleste af mine tyske venner naar jeg fortäller dem det og er selv overrasket over at de ikke selv har lagt märke til at det er en meget märkelig sätning...

Hilsen
Maybritt
<font color=red>moderator</font id=red>

[Berndt]

Når der tales om talemåder, som ikke er identiske, kommer jeg lige på følgende:
Gå i vandet = hereinfallen, einem auf den Leim gehen
Gå i vasken = ins Wasser fallen (mißlingen).
Disse to udtryk kan man gå i vandet på!
Mvh. Berndt

[Danebod]

In die Binsen gehen - gå i fiskene.

Binse er planteslægten Juncus , siv.

[Kristine]

Hej allesammen!

Langt om længe får jeg svaret! Tusinde tak for de mange kommentarer til emnet )
Det var da fuldstændig overvældende med svar på dette emne!
Til Ursul: Det var lige præcis sådan emnet skulle forstås, selv om jeg måske fik det skrevet lidt kryptisk...

Det her med "Hals und Beinbruch" kan man på dansk oversætte med "Knæk og bræk". Sjovt nok kan man brække benet, og så er der et udtryk der hedder "at knække halsen" på en opgave, hvis den er for stor til at man kan klare den... Ellers "brækker" man normalt også halsen, hvis man skulle være så uheldig...
Forklaringen med Tøjhusmuseet var meget oplysende! Her kan jeg tilføje at en "isenkrammer" på dansk, også kommer fra tysk, og betyder så udfra min sparsomme viden "Eisen"= jern, og "Kram"= ting og sager, eller skrammel, så altså jern-ting-og sager eller -skrammel.

Når man hele tiden forskyder en ting til dagen efter, siger man på dansk "at trække noget i langdrag" (måske noget med åretag at gøre).

Er der noget på tysk der svarer til " at skylle barnet ud med badevandet"? Man siger det om situationer hvor man kasserer noget, og måske smider noget vigtigt ud med bunkerne - i overført betydning altså.

Tak for alle svarene, som jeg kan bruge direkte på mit studie, der lige nu handler om oversættelighed imellem forskellige sprog og kulturer!

Vh. Kristine
Og "knæk og bræk" med det i laver!