[RT] Hvorfor dansk? / Warum Deutsch?

[Nette]

hejsa Uta !
imedens computeren gemmer billederne, dropper jeg lige nogle linier til dig. Jeg synes idèen med at sammenline udsendelser er rigtig "fedt" ( siger man det ikke på nydansk?) vedr. krimiudsendelserne opdagede jeg at de fleste af de tyske og danske, men også de engelske og svenske kommisarer har familieproblemer. Alt går i kage på grund at de har ingen tid til øverst til familien, kærlighed etc.. Og hver eneste gang er der en "muffeliger" chef
til stede, som broker sig hele tiden om et eller andet. Men til sidst fanger man altid morderen og så er de glade, og alt er i orden igen. Der findes også i andre gendre
udsendelser som ligner meget dem fra de andre lande. Men jeg er jo med i DK-Forum !
Tid bliver så mindre og mindre og jeg seer fære udsendelser . Var det nu korrekt med fære ?
Jeg kan ikke forstå at du synes ikke så meget om hilsen "Mahlzeit" Men jeg er uddannet "Speditionskaufmann" (heute Frau, ha, ha) og arbejdede også på andre områder i erhverslivet. Mahlzeit blev altid brugt. Historien Berndt fortalte er helt præcis det samme ,som jeg har oplevede tid. Det er meget sjov at se mennesker vil gerne være høflig og siger "Maaahlzeit" mindst de skynder sig at spise. Men du har helt afgjort ret, der findes hilsener som er meget smukkere.
Billederne fra strandturen er gemt - im Kasten. Så siger jeg god nat. Jeg ved at jeg er en natugle.
Kan du ha' det ?

Tschuess Annette

[Berndt]

Hej Uta,
Jeg plejer at ”h e n t e DK - Forum-siden med de nyeste svar - n e d” (herunterzuladen), derefter lagrer jeg/gemmer jeg siden (speichern) under dokumenter (Datei?), kopierer teksten, så den kan læses som et dokument i tekstbehandlingsprogrammet, hvor jeg så forfatter mit nye svar. Men det indebærer af og til, at du / I har sendt endnu flere kommentarer, inden mit indlæg er blevet afsendt, hvilket kan bevirke, at noget af det så allerede er blevet uaktuelt eller direkte forekommer malplaceret.
Und ausgerechnet jetzt hast du wieder einen Beitrag abgeschickt, sodaß ich unbedingt meinen Text ändern muß!” - Wird erst morgen, Mittwoch ”versandbereit”. Es geht schon.
 Und hier kan man eigentlig sagen (Umg.sprache, humoristisch): ”Der går kage i det” = zu viele Zutaten im Kuchen, daß man die einzelnen Bestandteile nicht mehr erkennen / sehen kann. – Ebenso (Auch Umg.sprache): ”Der er gået ged i den” = Eine Ziege ist im Zimmer losgelassen worden, die dann an allem kaut / alles durcheinander bringt. Die Ausdrücke sind eigentlich nicht in der Schriftsprache zu verwenden.
 v e r a u s g e s a g t = ausnahmsweise bloß ein Tippfehler (ehrlich!)
 h e r e i n t r e t e n: jemand hat mir mal erklärt, daß (her)ein – (hin)ein bei Verben einer Tat mehr Nachdruck gibt, z.B. in der Beschreibung der Handlung eines Films. Ich verstehe, was du meinst – eine Stilfrage.
 Dän. Kantine – Sitte: (Betr. Mahlzeit): Man sagt beim Eintreten eigentlich nichts, außer ”hej” oder ”davs”. Aber wenn man an einem Tisch einen freien Platz gefunden hat, kann man den Kollegen am Tisch ”velbekomme” sagen. - Bei einer Feier sagt der Wirt ”velbekomme” bevor die Gäste mit dem Essen / Trinken anfangen.
” - - - den tyske tænkemåde” - trykker - - - - ud (udtrykker) Du aner ikke, hvor svært det kan være at oversætte fra tysk p.g.a. disse sammensatte verber, hvor aus – ein – an osv. ”kommer dryppende” til sidst i sætningen (men det gør danskerne jo også af og til – se allerførste linie!). Det sammer gælder en sætning som denne: det skulle jeg have ændret – på tysk (egentlig: das sollte ich haben geändert) = das hätte ich ändern sollen. Det gør simultantolkning vanskelig. Man skal have en god hukommelse for at huske alle ord i en lang sætning, bl.a. på grund af hovedverbernes afvigende placering.
 vertraulich – vertraut: danke für die Erklärung. Ich habe den Unterschied glatt vergessen. Auf Dänisch heißt es ja in beiden Fällen ”fortrolig”.
 Das Quiz: Jeg har fremsat påstanden for at få en diskussion i gang (der er kommet nogle svar, som til dels bekræfter min hypotese, der er ment helt objektivt: at man i et stort land har nok at holde rede på geografisk, samfundsmæssigt osv. og derfor måske ikke fordyber sig så meget i andre landes forhold, trods mange rejser til disse lande som turist. P.g.a. Danmarks lidenhed har vi mere behov for og flere ønsker om at studere fremmede forhold. Det var mit udgangspunkt. Men jeg har intet materiale fra andre lande, som måske ville kunne bekræfte det; måske kom jeg til at servere det, så det ligner en generalisering.
I DK har vi jo tilsvarende quiz’er, og der har deltagerne efter min mening besvaret betydeligt flere spørgsmål af den art (almenviden), end de udvalgte par, vi på det sidste (neuerdings) har set i tysk TV – Måske er udvælgelseskriterierne forskellige - med tanke på underholdningsværdien?
Wurde erst heute mittag fertig.
Hilsen - Berndt

[tuppi]

Hej Berndt,

Her kommer min hilsen efter en dejlig efterårsdag, som jeg desværre skulle tilbringe på kontoret til solnedgangen ...
Tak for dit kæmpestore indlæg. Undskyld, at jeg var for hurtig med mit indlæg i går aftes Det kender jeg også, men det er ikke noget at gøre ved, det er risikoen ...
Før jeg kopierer min tekst i forum, kigger jeg (mest), om der er noget nyt i mellemtiden. Så kan jeg i givet fald foretage nogle forandringer. Det laver jeg online, fordi jeg hører dr.dk ved siden af det.
Din beskrivelse om opførelsen i de danske kantiner svarer til min opfattelse af at hilse på hinanden i middagspausen. Også tak for forklaringen om quiz-emnet. Muligvis har du ret i, at man i sådan et lille land som DK er ”tvunget” at vende sin opmærksomhed til ud ad. Egentlig kan jeg også lide at se quiz-udsendelser i fjernsynet. Men det skulle foregå hurtiger. De masser af show og kunstigt produceret spænding indimellem keder mig. (På dansk var det muligvis den rigtige fart for mig ) Es gab mal eine Quiz-Sendung ( habe vergessen, wann & wo), da wurden mehrere Kandidaten reihum befragt. Die Atmosphäre war ziemlich sachlich. Das hat mir besser gefallen.
Siden jeg er med i forum mangler jeg tid for at se fjernsyn. Og af og til har jeg dog brug for lidt frisk luft ...
Frisk luft: Den skal jeg have i maj. Vi har fået lejekontrakten til sommerhuset. Så bor vi i Store Havelse en uge. Jeg glæder mig til det allerede nu. Især fordi det er længe siden jeg har boet i et sommerhus.
Men i marts er vi allerede på Sjælland et par dage. Det bliver den næste lejlighed for mig til at snakke dansk (og anvende de masser af nye udtryk jeg har lært fra (?) dig). Jeg skal endelig komme i gang med at skrive op det hele, ellers glemmer jeg halvdelen af det igen.
Det skal korrigeres:
(sodaß)—so daß (auseinander schreiben, war aber sicher nur ein Tippfehler oder?)
Das sollte ich--g e ä n d e r t--h a b e n. (pas på rækkefølgen)
Hvad mener du med (Datei?)?
Ellers er dit tysk perfekt. Går det også så fint med at tale det?

Mine spagetti er færdige – Hilsen fra Uta.

Der Spruch mit der Ziege ist ja herrlich ...

[tuppi]

Hej Annette,

solskin, dejlige skyer på en blå himmel, 19°C i skyggen - det var vejret ikke for 5 uger siden, nej, det er det i dag!
Mener du "fedt", man siger på "nydansk"? Sådan noget må du ikke spørge mig. Mens jeg herhjemme har at gøre med at forstå "nytysk" er jeg allerede glad for at forstå det almindelige dansk )
Er du krimi-fan?? Du ved godt besked om denne slags film. P.g.a. forum kan du se--f æ r r e-- udsendelser i fjernsynet. Hvis jeg Berndt har forstået rigtig, skulle du skrive det med doppelt r.
Så hører du også til de mennesker, som heller kigge ind i forum end at se TV.
Ja, ja, jeg er også en natugle. Desværre passer det ikke til arbejdsbegyndelsen kl. 8.00 (gähn) ...

Mange hilsener - Uta.

[Berndt]

Hej igen Uta,
Um über diese Quiz-Sendungen noch was zu sagen: Wir sehen 3 Tage der Woche die ARD-Quiz-Sendung, weil wir sie sehr lehrreich finden, da viele Fragen sich um Deutschland – Sprache – Geographie usw. handeln.
Et forholdsvis let geografisk spørgsmål blev i går (igen til min store forundring) besvaret forkert, selv om det drejede sig om et indenlandsk emne: Hvilket af disse 4 nye ”Bundesländer” er størst (kv.km)? - de blev så vist på skærmen (altså minus Sachsen). Vi vidste begge, skønt vi er udlændinge, at svaret er: Brandenburg. Måske kan forundringen skyldes min store interesse for geografi og tilhørende statistik. - Der var her i DK tidligere en Quiz angående bl.a. historie og arkæologi, hvor alle quiz-deltagere var eksperter. Det var også meget lærerigt.
Jeg kan huske, at du tidligere har fortalt om ferieophold i DK, og at du foretrækker Sjælland, fordi det ligger så bekvemt, geografisk set, og du nævnede Roskilde Fjord. Nu nævner du Store Havelse nord for Frederikssund. - Als Junge besuchten wir im Sommer oft Liseleje, ein herrliches (einen herrlichen?) Badeort an der Kattegatküste, wo wir dann an Store Havelse vorbeigefahren sind. Es gibt von dort eine feine Aussicht auf die Halbinsel Hornsherred, wo ich in einem Dorf, Gershøj, an der Roskilder Förde geboren bin (Ortschaft mit Kleinfischerei (gibt es nicht mehr) an der Westseite – ca. 30 km südw. von Frederikssund)
In Roskilde (am Dom, mit den Königsgräbern) liegt meine alte Schule, Roskilde Katedralskole, jedenfalls das Gebäude. Das Gymnasium befindet sich nämlich jetzt in einem Vorort am westlichen Stadtrand in neuen Gebäuden. Das Wikingerschiffsmuseum liegt auch ganz in der Nähe, nördlich des Roskilder Doms.
Hvordan bor I normalt, når I er på ferie? Vi lejer altid en feriehytte / sommerhus undtagen, naturligvis, de få gange, hvor vi har været på storbyferie.
Nur 2 Korrekturen: ”- -(opførelsen) i de danske kantiner” - -> opførslen i de - - -
O p f ø r e l s e = hat mit Bauen zu tun, z.B: opførelse af et hus. – Richtig: O p f ø r s e l = Benehmen – Verhaltensweise.
”(Mine spagetti) er - - ” - - > min spaghetti er - - (wird auf Dänisch wie Zucker – Mehl – Suppe usw. betrachtet = eine Masse).
-> sodaß: ich verstehe nicht, warum ich es so gelernt habe. Im Wörterbuch steht als Erklärung nur, daß es in Österreich begrenzt vorkommen kann. Ich habe es dann immer falsch geschrieben. Habe es mir jetzt hinters Ohr geschrieben!
- - >: das sollte ich haben geändert - -> det skulle jeg have ændret – Ich habe es absichtlich falsch geschrieben, d.h. genau in der dän. Reihenfolge, damit es deutlicher zu sehen ist, wie verschieden die Satzbildung sein kann, was besonders bei langen Sätzen einem die Übersetzung erschweren kann.
>” - - går det også fint med at t a l e tysk?” – Nein - das heißt, ich weiß es eigentlich nicht, denn manchmal sind wir nicht mal alle 3 Jahre da. – I mange tilfælde går der jo flere år, hvor vi har holdt ferie i DK, Frankrig eller Sverige i stedet for i et tysktalende land. Vi har derfor ikke kunnet øve os rigtigt i mundtlig tysk. Så vores ”aktive ordforråd” (tale) er langt mindre end det ”passive orforråd” (høre). Men skriftligt går det bedre, hvor der er mere tid til at vælge de korrekte verber, kasus, mm. I TV forstår vi stort set alt, også udsendelser med fagsprog. Det er rart med alle de valgmuligheder, som tysk TV giver. Takket være satellitter og parabolskåle! – Ligeledes sætter vi stor pris på underteksterne i film på de 2 franske kanaler, som vi kan modtage (lille aktivt ordforråd – lidt større passivt ordforråd, men så hjælper de franske ”Untertitel” gevaldigt). Det er dog sjældent, at vi ”vover forsøget” med franske film.
- - > D a t e i: Ich meinte damit: dort wo man die Texte, Briefe, usw. aufbewahrt. ”Man afsender det man har skrevet, og gemmer en kopi under: d o k u m e n t e r (= als Datei einlesen), evt. sammen med det man har nedtaget (downloaded). Wie heißt es auf Detsch? Wo wird der Text gespeichert?
Schluß! - Wieder ein Mammut-Bericht.
Hilsen - Berndt

[tuppi]

Hej Berndt,

tusind tak for Deinen schönen Mammut-Bericht!
Jeg er lidt misundelig af dig, at du kan se så meget tysk fjernsyn ... Det er en rigtig god mulighed til at øve høreforståelsen, som jeg ikke (sjælden) har. Men egentlig er det godt som det er, ellers kunne jeg overhoved ikke bestemme mig, om jeg ser fjernsyn eller skriver noget her i forum ...
Normalt rejser vi i en gammel autokamper gennem DK, som min kæreste har p.g.a. at han bor deri mens han arbejder i hele landet (i aften kom han tilbgage fra NL, men der bor han i et sommerhus lige ved vandet). Men vi flytter ikke fra sted til sted, mest er vi på to/tre campingpladser i løbet af to/tre uger. Det er hyggeliger end at køre rundt hele vores ferie. Så cykler vi eller nytter de offentlige trafikmiddler. I Sverige har vi lavet dejlige vandreture. Børnene (min kæreste har to drenge) sover i telt og så er det temmelig komfortabel hvad angår pladsen. Men rejsen i maj er en gave for mine ”næsten”-svigerforældre, fordi de fylder 70 år (én af de to i overmorgen). Vi har planlagt, at tage til København, Roskilde og Helsingør. Da de ikke er gode til fods, bliver det kun korte ture. Så bliver bestemt tid til at lave små afstikker i omgivelsen, du har beskrevet så fint. Jeg skal huske din gammel skole vi spadserer gennem Roskilde
I Roskilde var vi igen sidste forår. Dengang boede vi på det fine vandrerhjem der. Min kæreste er også meget interessert om historie, geografi osv. (Han kan sidde og ”læse” i et atlas timelang, du kan det måske forstå ). Så besøgte han vikingeskibsmuseet med stor begejstring ( men jeg ogsa).
I et sommerhus boede vi i den tid fra 1991 - 1997. 1993 og 1995 var vi i et hus i Melby, det et jo ikke langt fra Liseleje. Ja, det er virkelig et hyggeligt sted der.
Tak for dine rettelser igen. Ja, af og til sker det at man skriver vrøvl (opførsel/opførelse).
Og her er mine: Als Junge (besuchten wir) im Sommer oft L., (ein herrliches) Badeort ...
Der findes to muligheder:
Als Junge--b e s u c h t e--i c h--im Sommer oft Liseleje,--e i n e n--h e r r l i c h e n--Badeort ...
Als ich ein Junge war,--b e s u c h t e n--w i r...
Dritte Möglichkeit: ... Liseleje,--e i n--h e r r l i c h e s--Bade ö r t c h e n ... Genug der Verwirrung.
Datei: Mener du, at man opbevarer(speichert) sine breve osv. i en (på tysk:) Ordner?
Dit skriftlige tysk er virkelig fint. Min mundtlig ordforråd er heller ikke så mangfoldig. Det er lige så du har skrevet: Når man skriver noget, er der mere tid til at vælge de korrekte ord og rækkefølge. Det går godt med at snakke hurtig, men så er ordenes rækkefølge af og til lidt mellem hinanden og jeg må klare mig med lidt færre ord. Men det er ikke slemt.
Når jeg slår op et ord i orbogen sker det temmelig ofte, at jeg siger ”aha”, jeg har fundet det ... d.v.s. jeg havde måtte vide det ... Men jeg kan konstatere, at skriveri her i RT nytter meget.

Hilsen fra Uta.

[Berndt]

Hallo, Uta
Jeg har allerførst en tilføjelse til emnet lærer – lærerinde, skuespiller -- skuespillerinde, hvor man i DK for længst har afskaffet – i n d e. Jeg hørte netop i den omtalte ARD-Quiz, at man i forbindelse med kvindelige soldaters titler/officersrang behandler kvinder og mænd ens: Mine eksempler: Heidi Müller, Soldat, oder Margot Sonnenberg, Oberstleutnant, oder Charlotte Nuppenau, Bootsmann.
Also in der Bundeswehr keine Sonderbehandlung der Frauen.
Jeg lærer meget af rettelserne, såvel på tysk som på dansk. Tak for forklaringerne. Men nu mine uundgåelige kommentarer:
- - - > (nytter) de offentlige… - -> b e n y t t e r – d e - offentlige… (n y t t e r : bruges kun sådan: det nytter, eller: det - nytter – ikke (also: hat keinen Zweck)
- - - > (ikke - er – gode – til – fods) - - > er – dårligt – gående (et fast udtryk for personer med problemer med benene), eller: ikke – er –så – godt – gående.
- - - > (små afstikker i omgivelsen) - - > små - afstikkere - i – omegnen – eller: i – området. (Omgivelsen – omgivelserne: er nærmest ”die Umwelt”)
- - > interessert (om) - - > interesseret – i .
- - -> (timelang) - - -> i – timevis. (t i m e l a n g - er – adjektivisk: et - timelangt – foredrag).
Jeg har haft travlt i haven her før spisetid, da jeg - b e n y t t e d e - mig af, at det var opholdsvejr (ingen regn), så jeg nøjes med dette.
Hilsen - Berndt

[Nette]

Hej Tuppi
Nu er jeg der igen. Jeg kan bare ikke lad det være, at smute ind i foerumet for at kigge om der findes noget nyt. Det er rigtig nok hvad du skriver "færre" skriver man med to rr. Jeg lært en gang , hvis en konsonant stå imellem to selvlyd skal den fordobles. Men jeg skriver måske for spontant, i hvert fald glemmer jeg meget. Jeg skriver altid direkte ind i computeren. Eller mon der er alderen? Jeg ved det faktisk ikke. Desværre må jeg indrømme at jeg er en gange imellem meget sjusket. Nu forstå jeg bare ikke hvorfor man skriver imellem ikke med to "m".
I er der også en selvlyd ? ikke også ?
Du spørger mig om jeg er en krimi fan? Det er jeg faktisk. Den gang var det Edgar Wallace, som var min favorit. Jeg elsker også denne chamerende, gamle dame Miss Marple and hendes ven Mr.Stringer. De to er meget søde. Jeg kan bare ikke lide de krimis hvor man skyder uafbrudt. Så er det bedre med en gamle Tatort" I øjeblikket læser jeg en krimi der hedder "kære Agnes" Forfatteren er norsk og hedder " Håkan Nesser " Krimi handler om to gamle damer der mødes ved en begravelse efter tyve års tavshed, og om en mord. Lekturen er nemt at læse og den er spændende. Har du læst noget af de danske forfatter ? "Babettes Gæstebud" fra Karen Blixen var en af de første bøger jeg har læst. Jeg tror den gang valgte jeg bogen fordi den var ikke så tyk. Ellers er jeg held vil med eventyr og saga og beretninger fra middelalderen.
Men måske har du heller ikke så meget tid til at læse, siden du er med i Forum (lach).
Machs gut, bis bald Gruss Annette

[tuppi]

Hej Berndt,

jeg er lige tilbage fra en af de to fødselsdagsfester, som skal besøges i weekend ...
Her havde vi flot vejr i dag (går). Men jeg havde travlt med at fremstille gaver og kunne ikke nyde solskinnet.
Tak for dine rettelser, som delvis opkaster nye spørgsmål for mig:
Timelang/timevis: i orden, jeg har læst kun halvdelen i ordbogen, men hvornår anvendes timelang?
Omgivelsen: I min ordbog står: Umgebung (omgivelser), Umgegend (omegn), Umwelt (omverden, miljø)
Hjælp, ich sehe nicht mehr durch!
Desuden er det ikke nemt, at finde ud de rigtige præpositioner, de findes ikke i hvert fald i ordbogen (i forbindelse med verbum)
... da jeg benyttede mig af ...: Er det en fast vending?
Det var også kun en kort hilsen. Jeg er træt, og i aften kommer den næste fødselsdag! Jeg er tilbage i løbet af søndag(en?).

God nat – Uta.

[Berndt]

Hej Uta,
Det regner igen, så jeg ser lige lidt på dine nye spm: ”hvornår anvendes timelang?” – Timelang er et adjektiv, f.eks: ”trods – t i m e l a n g e – forhandlinger – endte mødet resultatløst”. – Hvis det skal bruges adverbielt, siger man f.eks: ”jeg kunne betragte delfinerne - i – t i m e v i s”.
Umgebung: = Omgivelse. Men det bruges sjældent i singularis – I pluralis bruges det således: O m g i v e l s e r n e - var trøstesløse (= Umwelt). - Omgivelserne (die Gegend) kan også betyde: naboerne eller ”folk i byen”. (die ganze - G e g e n d - spricht davon). Endvidere (jeg har studeret ordbogen!): Sårets omgivelser (eller: området omkring såret) var blålige (blåligt) = die Gegend (der Wunde) war bläulich.
O m r å d e - og – o m e g n er mest geografiske udtryk: f.eks: i omegnen (= landskabet omkring en sø, et slot, en by). ”Afstikkere i omegnen”.
¤¤ Du fragst: ” da jeg benyttede mig af ...” - - Er det en fast vending? – Forklaring: Det var undtagelsesvis ikke regnvejr, hvilket bevirkede, at jeg skyndte mig at udnytte opholdsvejret til havearbejde (uden at blive våd). D a - betyder her: i d e t eller f o r d i. Altså jeg havde travlt i haven, f o r d i - det undtagelsvis var tørvejr…. Vendingen: ”da jeg benyttede mig af …” er vel nærmest: = indem ich das Schönwetter ausnützte…(man kann ja nie wissen wie lange es dauert.
Jeg føler mig nogenlunde ”der dän. Sprache mächtig”, men har svært ved at forklare grammatiske ejendommeligheder. Forhåbentlig er mine forklaringer trods alt til at forstå på en blanding af da.-ty.
Frühe Abendgrüße – Berndt

[Nette]

einen schoenen guten Abend Berndt !
Ich hoffe , ich darf dieses noch sagen, selv om der er allerede sent. I går var det Uta som fik et svar fra mig, nu er dig som skal har en hilsen. Efterhånden er det meget krævende at svare lige med det samme.
Men jeg følger med hvad i skriver og jeg har også gavn af det. Jeg bliver også ved at skrive, det er en utrolig god øvelse.Nu er jeg mere omhyggeligt med at skrive, for at ungå fejl. for at traine mig skriver jeg direkte ind i computeren og det skal også se ordendligt ud. Men naturlig er jeg hver gang dybt bedrøvet hvis jeg obtager at der findes igen og igen så mange fejl i mine indlæg. især hvis de gentager sig. Men det er jo den beste måde at lære noget. Du navner i en af dine indslæg at man skal ikke falle igen i den tyske tænkemåde. Det er præcis det, at det en gang i mellem kigser med at få ordene på plads hvor de skal høre hen. Vedrørende gramatikken er jeg ikke god til teori at florklare eller fatte rettelser heller ikke lige med det samme. Måske er jeg doven. I min tilfælde lærer jeg mest ved at lytte til andre mennesker.
Også på deres væremåde. Det er jo også en del af sproget. Jeg har lige lært noget nyt: jeg skal ikke slå tingene stort op.
Den sættning kan jeg godt lide. ( slå noget stort op. Da jeg nu gik texten igennem lagdte jeg mærk til at den stil jeg skriver er ikke tilfredsstillende. Mange sættninger begyndt med "jeg". På tysk er det en dårlig måde at skrive på , det gælder også for for mange gentagelserne. Det er også et problem at man kan ikke udtrykke sig på det samme "niveau" som man er vant til, hvis jeg må formulere det på denne måde. Men pyt med det. (også en sættning jeg elsker)
Der findes noget i en af dine sidste indslæg, som jeg synes er meget dejligt. Du er født i Gershøj. Nu bliver du nok forbavset.Jeg kender Gershøj! Må jeg lige fortælle en lille morsomt erindring ?
Det er nu næsten femogtrelve år siden. Min kærste og jeg fik lov at slå vores telt op i en have af en familie. Jeg kan huske vi fik om aften dejlig frisk stegt ål med løg. (mh, mir laeuft immer noch das Wasser im Mund zusammen, wenn ich daran denke). Der var dengang en lille dreng som ville vise os omegn, men han advarede os at gå på marken.
På marken var der anbragt en cirle af sten. Vi troede det var noget fra vikingertiden og gik dertil uden at høre hvad drengen sagde. Pludselig kom de en kæmpe flok af vilde koerne løbene. Foran en vred tyr. Mit kærste kunne med nød og næppe flygte ind i en sump og sener var der nogen fisker som måtte hente ham derfra.Han kunne ikke kom frem, fordi koerne ståede der foran. Han var også klæd i en dejlig lyserød pullover. Da jeg nu læst,at du er født derover kom erindringer op igen og jeg brud ud i latter over denne sjove historie.
Men nu skal jeg slutte. Det var en hel roman jeg skrev. En rigtig hyggelig weekend ønsker jeg. Næste gang hjælper jeg også med at rette de fejl som du måske skriver, hvis da ville være nogen. Jeg synes du skriver meget fint tysk.
kære hilsen Annette

[Berndt]

Hej Annette – natteravn!
Det var en rigtig sjov oplevelse (det er altid sjovt bagefter!) med køerne og tyren. Ja, verden er lille. Gershøj kro var dengang kendt for sine stegte ål, og vi nød godt af fiskernes overskud af f.eks. sild, som vi somme tider fik en spandfuld af helt gratis! Det er ca. 38 år siden, at hele familien forlod Gershøj, men derfor kan de personer I mødte godt have været nogen, som vi har kendt, også fiskerne.
Vi oplevede for 4 år siden noget tilsvarende i Sverige. Min kone og jeg gik en aftentur i udkanten af en skov sammen med vores collie. Vi passerede en indhegnet mark med kvier (junge Kühe – Färsen). Vores hund syntes, de var for store, og at der var alt for mange, så hun begyndte at gø meget højlydt. Kvierne blev lidt opskræmte, og pludselig trådte den modigste af dem hegnet ned, løb ud på skovvejen og nærmede sig os med foruroligende hastighed. De andre kvier fulgte efter! Min kone gav mig den medbragte paraply til at forsvare mig med, hvorefter hun (med et beskadiget knæ, hvilket hun dog i denne situation helt havde glemt) sprang over et hegn på den modsatte side af vejen sammen med hunden, hvor hun så var i sikkerhed. I den anden ende af indhegningen vovede hun sig over hegnet, kom ud på vejen igen og ilede derefter hjem til sommerhuset sammen med hunden (som dog helst ville være blevet for at gø af kvierne!). - Jeg fægtede med paraplyen for at holde bæsterne på passende afstand, fik standset 2 biler, der var dukket op på samme side som jeg befandt mig. Førerne fik stillet bilerne på skrå, så de spærrede vejen for dyrene. På den anden side af kvierne var der også kommet en bilist. Det var en dame, som råbte, at hun mente at vide, hvem der ejede kvierne, og efter ved fælles hjælp at have gennet dem ind på en lille eng lidt længere væk, kørte kvinden efter hjælp.
De andre biler forsvandt bare, og jeg stod så alene tilbage der i et svensk skovområde for at følge med i, hvor kvierne havde tænkt sig at vandre hen, så jeg kunne fortælle ejeren det - og de blev omsider indfanget af ejeren. Jeg undlod at fortælle ham om vores collies medvirken og mulige årsag til dramatikken. Men jeg sov alligevel godt den efterfølgende nat!
Jeg vil gerne rette lidt i din tekst (der var også nogle småfejl, som jeg vil kalde tastefejl), men her kommer det vigtigste:
- - >” …for at (ungå) fejl. For at (traine) mig… - -> for at – u n d g å - fejl. For at – ø v e – mig (andre steder kan man skrive træne – men det er med dansk æ).
- - > ”… flok af vilde (koerne løbene). - -> ..flok af - v i l d e – k ø e r – l ø b e n d e.
- - > ”….(sener) var der (nogen fisker) - -> . . s e n e r e – var – der - n o g l e – f i s k e r e…
- - > ”….(koerne ståede) der - - > …- -> k ø e r n e – s t o d – der…
- - > ”… (brud) ud i latter - - > …b r ø d – ud – i – latter
Jeg synes din historie var godt fortalt. – Jeg kan se, at også du har bemærket den typisk danske vending: ”Men pyt med det.” – Jeg har lyst til at tilføje: ”Det går s’gu’ nok alt sammen”. Typisk dansk. - Jeg havde mindre tid i dag, derfor kan jeg tilslutte mig det du skriver: ”man kan ikke udtrykke sig på det samme "niveau" som man er vant til, hvis jeg må formulere det på denne måde”. – Derfor har jeg i dag skrevet vores oplevelse i Sverige på dansk.
Søndagshilsen fra Berndt.

[tuppi]

Hej Annette,

Tak for din hilsen. Også jeg kigger ofte ind i forumet i stedet for at gå heller i seng og være rigtig vågen om morgenen.
Mine indlæg, som jeg skriver i tekstbehandlingsprogrammet, viser også masser af fejl og glemte bogstaver. Det er lige det, som kræver så meget tid!! Sætningerne at tippe ind i computeren er ikke problemet for mig. Men at slå op i ordbogen derefter for at forbedre det hele ... det varer sin tid.
Jeg håber bare, du skriver dine indlæg ikke online ...
I din hilsen til Berndt har jeg læst, at du er ked af det,at din stil at skrive på dansk er efter din mening ikke er tilfredsstillende. Det er jo normalt! Jeg kender det af mig selv: Man vil fortælle so meget, men der mangler ordene/vendingerne til at udtrykke det på det samme niveau som vant. Der skal man tage afsked med – foreløbig. Jo mere du øver dig i at snakke/høre, jo bedre bliver også niveauet igen.
På lige dette grund af at man vil udtrykke sig så perfekt som mulig, havde jeg store vanskeligheder med at snakke dansk med en af mine tyske venner. Vi ville stadig forklare hinanden vores ”primitive” danske sætninger på tysk ...
Altså, husk din fin sætning (jeg kan også godt lide!) ”Pyt med det!” Bare vent ...
Dit spørgsmål, hvorfor ”imellem) ikke skrives med dobbelt m: Det aner jeg ikke. Måske fordi man kunne skrive bare ”mellem” (i ordbogen står (da)zwischen - ”i” er faktisk et enkelt ord)??
Jeg kan også lide at læse krimibøger, først og fremmest de af Henning Mankell. Jeg er ved at læse ”Inden frosten”, denne gang på dansk. Men jeg læser også masser af andre slags bøger. Af de danske forfattere har jeg læst Karen Blixens ”Den afrikanske Farm”.
”Pigen i den røde frakke” (Roma Ligocka) er en megen spændende bog og faktisk den første jeg kunne læse flydende, næsten uden ordbog. Oprindelig ville jeg læse den på tysk, men så optagede jeg bogen i en dansk bogforretning og jeg kunne slå to fluer med et smæk ...
Det var også fint at læse Exupérys ”Den lille Prins” på dansk.
Sådan, det var læsehestens anbefalinger , jeg skal endelig slutte!

Hilsen fra Uta

[tuppi]

Hallo Berndt,

Tak for dine udførlige og tålmodige forklaringer, som er meget tilfredsstillende for mig. De er meget bedre at forstå for mig end definitioner af en lærebog.
Jeg kan bare understrege en af dine sidste sætninger, hvad angår at forklare grammatiske ejendommeligheder (skift ”dän.“ med tysk). Damit wären wir wieder beim Bauchgefühl )
Vi er tilbage af vores fødselsdagstur til MTL. Vi har nydt det varme sensommervejr og havde ikke lyst til at komme tilbage til storbyen (selvom vi bor i gønt beliggenhed) ... Jeg håber, vejret i Tølløses--o m e g n--var bedre igen og du kunne fortsætte med at lave noget ude i haven.
I vores weekendavisen findes en dejlig artikel om noget sprogligt. Men jeg kunne ikke finde ud om du kan læse den på internettet. Desværre læste jeg artiklen ikke til slut Der blev henvist til en udsendelsen til emnet i WDR i formiddags ...
Det drejer sig om en konkurrence om det dejligste tyske ord. Citat: ”Muttersprachler und Deutschlerner schrieben auf, was sie für wichtig und wunderbar halten. Mancher machte sich einen Jux daraus, und mancher eine Doktorarbeit. Es waren 22.838 Vorschläge aus 102 Ländern, die zusammenkamen – und mit was für witzigen, intelligenten, fantasievollen Begründungen! ...”
Ein Beispiel (von jemandem aus Australien): ”Streichholzschächtelchen” Begründung: ”..., weil wenn man es als Ausländer aussprechen kann, kann man ALLES aussprechen. Und das ist ja schön.” Et udvalg af de kostbarste ord og begrundelser findes i en lille bog. Jeg synes, det skal jeg købe ... Findes der et tysk yndlingsord, som du har?
Jeg har lige læst din morsomme historie, du har oplevet i Sverige. Men i dette øjeblik, man er med til det, er det ikke noget at grine ad, stimmts?! Jeg kan også give mit bidrag til emnet, men ikke mere i aften ... Vores anekdote spiller også i Sverige og har at gøre med heste.

Søndagsaftenhilsener fra Uta.

[Berndt]

Hallo Uta.
Wegen der Auskunft, daß weibliche Offiziere in D ausnahmsweise genau wie die männlichen
benannt/angesprochen werden, fällt es mir eben ein, daß ich im dän. Radio vor ein paar Tagen gehört habe, daß man ab sofort in der Kgl. Leibgarde sich nicht mehr siezen werden. Seit Jahrzehnten ist das Duzen in DK normal, sogar mit dem Staatsminister duzt man. Und jetzt ist die Leibgarde endlich an der Reihe.
Zu den Begriffen: ”Omegn/område” gibt es noch was zu erklären: Man kann auch ”opland” sagen. Wird meist verwendet, wenn es sich um die Bevölkerung rund um einer Stadt (und deren Läden) handelt (Kundenkreis). Kann auch in Verbindung mit dem Verbreitungsgebiet (?) einer Zeitung verwendet werden.
Jetz bist du an der Reihe: Zu der selben ”Familie” gehört: B e r e i c h - und - U m f e l d . Kannst du mir erklären, wie diese Wörter gebraucht wird (Beispiele)? Ich habe sie nur als abstrakt, ”Sektor” , bzw. konkret: ”umliegendes Land” gefunden. Kann es (können sie) einige der anderen genannten Wörter ersetzen?
Ich hätte auch gerne gewußt: Gibt es hier klare, logische Regeln?: backen – bäckt - buk (?) - gebackt – gebacken - -- verwenden – verwendet - verwandt – - senden - gesendet - gesandt ?
Du forklarer helt rigtigt: Hvorfor ”imellem” ikke skrives med dobbelt m: ”Måske fordi man bare kunne skrive ”mellem” (i ordbogen står (da)zwischen - ”i” er faktisk et enkelt ord” . Korrekt. Man udelader det i øvrigt aldrig sidst i en sætning:- -> ” Holder du aldrig pause? – Jo, en gang imellem!”
Korrekturen:…definitioner (af) en lærebog. - -> i – en lærebog…. eller f r a - en lærebog…
* Vi er tilbage (af) vores - - > f r a – vores….
* Vi bor i (gønt beliggenhed) - - > vi – bor – i – et – grønt – o m r å d e. Eller: vores – bolig – har - en – fin – beliggenhed – i – grønne – omgivelser.
* læste jeg (artiklen ikke til slut) - - > læste - jeg – ikke – artiklen – færdig -- eller: (helt) til – ende….
Vores anekdote (spiller) også i Sverige - - > u d s p i l l e r – sig – også…..
de (kostbarste) ord - - > De bedste – de smukkeste – de fineste – ord - eller yndlingsord; - (”kostbareste” lyder ”kunstigt” sammen med ”ord”).
Jeg har for resten fundet det nævnte emne på WDR’s ”home page” – meget interessant og underholdende.
Efter at have spekuleret lidt over det, må jeg vist sige, at jeg ikke kan komme på et yndlingsord. Men jeg kan huske, at vi i det første års tyskundervisning i skolen læste en lille historie om to drenge, som ville stjæle æg i en bondes hønsehus. Bonden dukker pludselig op, drengene taber æggene og løber forskrækkede væk. Dette blev min første yndlingssætning: ”Wie die beiden Bengel die langen Beine gebrauchen können!”. Jeg var meget stolt, da jeg havde lært denne sætning ”auswendig”. Weltmeister im Deutsch!
Hilsen – Berndt.