Der er en spændende artikel i dag i Politiken om, at danske unge fravælger tysk i gymnasiet og på HF:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=375250
Tysk taber i gymnasiet og på HF
-
henningnielsen
Hej....
nu har jeg godt nok ikke helt fuldt med i, hvad der helt præcist sker i forbindelse med gymnasiereformen, men lidt har jeg dog hørt.
For nyligt kunne man i Orientering på P1 hører, at Retoren fra DTU også var nervøs for tilbagegangen af studerende med kemi, fysik og matematik på højt niveau.
Spørgsmålet er efterhånden blot, hvis eleverne ikke tager sprog eller naturvidenskabelige fag, hvad tager de så? Der kan ikke være meget tilbage at vælge imellem. Om ikke andet bliver spændende at følge. Måske kan man alligvel få overtalt nogle af de kommende elever til at tage de "svære" fremmedsprog (såsom tysk og fransk. Findes der mon også "nemme" fremmedsprog?).
Mange solskinshilsner i blandet en let undren fra...
nu har jeg godt nok ikke helt fuldt med i, hvad der helt præcist sker i forbindelse med gymnasiereformen, men lidt har jeg dog hørt.
For nyligt kunne man i Orientering på P1 hører, at Retoren fra DTU også var nervøs for tilbagegangen af studerende med kemi, fysik og matematik på højt niveau.
Spørgsmålet er efterhånden blot, hvis eleverne ikke tager sprog eller naturvidenskabelige fag, hvad tager de så? Der kan ikke være meget tilbage at vælge imellem. Om ikke andet bliver spændende at følge. Måske kan man alligvel få overtalt nogle af de kommende elever til at tage de "svære" fremmedsprog (såsom tysk og fransk. Findes der mon også "nemme" fremmedsprog?).
Mange solskinshilsner i blandet en let undren fra...
-
henningnielsen
-
Martin H.
-
Kim Pehrson
- Mitglied
- Beiträge: 5
- Registriert: 27.01.2003, 16:12
- Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Det ser ud til, at diskussion kører i to tråde, så jeg sniger lige mit indlæg ind her også. 
Kim Pehrson hat geschrieben:Dette emne er højaktuelt for mig, da jeg lige har overlevet min skriftlige eksamen i Tysk Fortsætter (Højniveau) på sproglig linie i gymnasiet og snart skal sluses helt ud af gymnasiet.
Tendensen til, at meget få elever vælger tysk efter de obligatoriske to år i 1. og 2.g har gjort, at vores tysklærer betvivler, om højniveau-holdet overhovedet kan blive oprettet næste år.
På mit hold her i 3.g (dvs. holdet for hele 3.g-årgangen bestående af 5 klasser) var vi til at starte med kun 7 mennesker, og det blev formindsket til 6, da en faldt fra. Vi snakker her om et mellemstort gymnasium, hvor der typisk er over 20 mennesker i klasserne, så det har været meget uvant for mig. Dertil kommer, at folk ofte pjækkede eller var syge, så vi havde ofte noget, der mindede om privatundervisning. Det passede mig så vidt godt nok, for det tvang een mere eller mindre til at være 100% til stede, hvilket jo kun har gjort een bedre til faget.
Nu skal jeg så til at vælge, hvad jeg vil fortsætte med. Jeg har ligesom Henning ikke set mange muligheder i at fortsætte med tysk. Mit indtryk er, at det at læse tysk på et højere uddannelsessted normalt er ensbetydende med, at du har tænkt dig at læse sproget i undervisningsøjemed. Jeg er meget glad for det tyske sprog og alt hvad dertil hører, men jeg har altså ikke tænkt mig at blive underviser. Jeg ved kun, at jeg vil have en uddannelse, som der er mange muligheder i, som ikke indsnævrer mig til en bestemt slags arbejde, og som lader mig bruge de sprog, jeg kan. Det forekommer mig derfor, at tysk på universitetet er udelukket, så jeg er begyndt at undersøge, hvad man kan læse i sammenhæng med sproget på handelshøjskolen.
Jeg gik indtil for nyligt egentlig og regnede med at søge ind på Asian Studies Programme på handelshøjskolen og læse kinesisk i sammenhæng med handel, for mit indtryk er, at der er mange flere muligheder i at læse kinesisk. Den lille mediestorm omkring de manglende tysk-studerende kom lidt bag på mig, for jeg har aldrig bemærket, at der har været en stor efterspørgsel efter tysk-kyndige uden for læreranstalterne. Hvis færre og færre elever vil læse tysk, kan der vel heller ikke være et stort krav om tysklærere, ville jeg tro.
Jeg har nu arrangeret en samtale med min studievejleder omkring hvilke muligheder, der er i at fortsætte med tysk, men jeg er meget interesseret i at høre fra mennesker, der faktisk befinder sig ude i erhvervslivet. Jeg vil jo helst læse videre med tysk og undgå at skulle lære et helt nyt (og ekstremt svært!) sprog som kinesisk, men jeg vil også gerne kunne finde et godt job om 3-5 års tid. Det gør jo heller ikke noget, hvis der er nogle penge i det.
Tiden er ved at løbe ud, inden jeg skal til at beslutte mig, for jeg regner ikke med at tage et sabbatår. Så skulle det da kun være, hvis jeg valgte at arbejde og samtidig tage Matematik på B-niveau eventuelt et sted i Tyskland (Berlin er jo en dejlig by!)... Så vidt jeg kan huske er Matematik (B) et krav for at komme ind på SPRØK i modsætning til Asian Studies Programme. Øv-bøv.
-
Anders_S_P
Hej Kim
Jeg synes helt klart du skal vælge at studere tysk.
Jeg ved ikke hvem der har bildt dig ind at du kun kan bruge tysk til at blive underviser, men det skulle vel ikke være en der tilfældigvis var uddannet i kinesisk? Det er rigtigt at der er 1½ mia. kinesere, og at de sikkert begynder at røre på sig (=handle) på et tidspunkt. Men indtil da er Tyskland stadig danmarks største handelspartner, og vil du studere et sprog i handelsøjemed er tysk bestemt ikke noget dårligt valg!
I en Kronik i Politiken sidste år opregnede professor Chr. Hjorth-Andersen hvor meget (i %) vi eksporterer til hvilke sprog:
engelsk: 20,8%
tysk: 20,4%
Svensk: 12,7%
Fransk: 7,7%
Spansk: 4,0%
Italiensk: 3,4%
Russisk: 1,7%
Øvrige sprog: 29,4%
kinesisk hører til et eller andet sted blandt de 29,4% mens Tysk tales af næsten lige så stor den del af Danmarks handelspartnere som engelsk; 20,4%.
Hvis du interesserer dig for kinesisk, så vælg da endelig det, men gør det ikke fordi du tror det er mere fremtidssikkert end tysk!
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jeg synes helt klart du skal vælge at studere tysk.
Jeg ved ikke hvem der har bildt dig ind at du kun kan bruge tysk til at blive underviser, men det skulle vel ikke være en der tilfældigvis var uddannet i kinesisk? Det er rigtigt at der er 1½ mia. kinesere, og at de sikkert begynder at røre på sig (=handle) på et tidspunkt. Men indtil da er Tyskland stadig danmarks største handelspartner, og vil du studere et sprog i handelsøjemed er tysk bestemt ikke noget dårligt valg!
I en Kronik i Politiken sidste år opregnede professor Chr. Hjorth-Andersen hvor meget (i %) vi eksporterer til hvilke sprog:
engelsk: 20,8%
tysk: 20,4%
Svensk: 12,7%
Fransk: 7,7%
Spansk: 4,0%
Italiensk: 3,4%
Russisk: 1,7%
Øvrige sprog: 29,4%
kinesisk hører til et eller andet sted blandt de 29,4% mens Tysk tales af næsten lige så stor den del af Danmarks handelspartnere som engelsk; 20,4%.
Hvis du interesserer dig for kinesisk, så vælg da endelig det, men gør det ikke fordi du tror det er mere fremtidssikkert end tysk!
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
-
Susan
Studievalg...
Hej Kim,
jeg vil råde dig til at vælge studie ud fra interesse. Jeg har ikke så megen kendskab til kinesisk, men har en fornemmelse af, at det er et marked med fremtidsperspektiver.
Jeg har læst tysk på Roskilde Universitet og det var mit klare indtryk, at det er svært at få job uden for undervisningssektoren. Men også at der til gengæld også bliver mangel på tysk-lærere...
Under alle omstændigheder er det alligevel meget arbejde og tid, som skal investeres i en universitetsuddannelse og der får man altså brug for en stærk motivation... Det er jo også ikke kun sproget man lærer, men kultur, historie, litteratur etc.
Held og lykke -
Kh
Susan
jeg vil råde dig til at vælge studie ud fra interesse. Jeg har ikke så megen kendskab til kinesisk, men har en fornemmelse af, at det er et marked med fremtidsperspektiver.
Jeg har læst tysk på Roskilde Universitet og det var mit klare indtryk, at det er svært at få job uden for undervisningssektoren. Men også at der til gengæld også bliver mangel på tysk-lærere...
Under alle omstændigheder er det alligevel meget arbejde og tid, som skal investeres i en universitetsuddannelse og der får man altså brug for en stærk motivation... Det er jo også ikke kun sproget man lærer, men kultur, historie, litteratur etc.
Held og lykke -
Kh
Susan
-
henningnielsen
Hej igen...
selvom jeg kom med min noget negative mening tidligere, så mener jeg faktisk ikke, at det er spild af tid eller en dårlig idé at studere/ lære tysk.
Jeg har selv gjort mig mine erfaringer i forbindelse med erhvervslivets brug af hhv. tysk og dansk som fremmedsprog. Muligvis (= ahr! Det er nok nærmest sikkert!) har jeg i den forbindelse været uheldig.
Jeg kan fortælle så meget som, at jeg har taget en 2½ årig tysk handelsskoleuddannelse i Hamborg i forbindelse med en såkaldt dansk/tysk uddannelse - desværre havde de selskaber, der stod bag samme uddannelse ikke lavet i ordentligt forarbejde og udførte i det hele taget uddannelsen meget uproffessionel.
Efter min uddannelse fik jeg arbejde i Hamborg og sidenhen i Flensborg. Der fik jeg god brug for mine sprogkundskaber, eftersom jeg arbejdede i et servicefag med meget kundekontakt.
Desværre kunne jeg bare ikke rigtig komme videre uden at begynde på en ny uddannelse (dvs. et studie). Grunden hertil er, at de kompetancer man erhver sig ikke rigtig tæller så længe man "kun" har taget en handelsskoleuddannelse. Og da slet ikke i Danmark (dér kan man se, hvor "international" man er når det kommer til stykket), hvor samme uddannelse ikke bliver anerkendt - selvom den på nogle punkter måske er bedre (jeg overvejer, at søge om godkendelse alligvel!).
Så nu studere jeg i Tyskland, men denne gang er uddannelsen anerkendt på forhånd! Både i Danmark og Tyskland! Jeg er rimelig sikker på, at jeg kan få arbejde bagefter, men jeg ved blot ikke indenfor, hvilken branche. Denne usikkerhed gør også, at man nogle gange er lidt bange for at stå med håret i postkasse bagefter....
Ét er dog sikkert og det er, at jeg ikke har tænkt mig at starte hos Fleggaard bagefter
Så mit råd til dig Kim er følgende:
Hvis du stadig er interesseret i tysk og overvejer at studere det, så skulle du prøve at opleve det i hverdagen. Det er meget mere spændende end den tørre undervisning (ok det var en fordom) og du får lært at bruge det "rigtigt". Når du skal bruge det til hverdag er der nemlig ikke noget med lige at slå over i dansk eller overveje om det nu er 100% rigtig med en genitiv her. Et sabbat år er altså en god idé - så kan du samtidig få lidt livserfaring og det skader bestemt heller ikke (taler af erfaring ).
selvom jeg kom med min noget negative mening tidligere, så mener jeg faktisk ikke, at det er spild af tid eller en dårlig idé at studere/ lære tysk.
Jeg har selv gjort mig mine erfaringer i forbindelse med erhvervslivets brug af hhv. tysk og dansk som fremmedsprog. Muligvis (= ahr! Det er nok nærmest sikkert!) har jeg i den forbindelse været uheldig.
Jeg kan fortælle så meget som, at jeg har taget en 2½ årig tysk handelsskoleuddannelse i Hamborg i forbindelse med en såkaldt dansk/tysk uddannelse - desværre havde de selskaber, der stod bag samme uddannelse ikke lavet i ordentligt forarbejde og udførte i det hele taget uddannelsen meget uproffessionel.
Efter min uddannelse fik jeg arbejde i Hamborg og sidenhen i Flensborg. Der fik jeg god brug for mine sprogkundskaber, eftersom jeg arbejdede i et servicefag med meget kundekontakt.
Desværre kunne jeg bare ikke rigtig komme videre uden at begynde på en ny uddannelse (dvs. et studie). Grunden hertil er, at de kompetancer man erhver sig ikke rigtig tæller så længe man "kun" har taget en handelsskoleuddannelse. Og da slet ikke i Danmark (dér kan man se, hvor "international" man er når det kommer til stykket), hvor samme uddannelse ikke bliver anerkendt - selvom den på nogle punkter måske er bedre (jeg overvejer, at søge om godkendelse alligvel!).
Så nu studere jeg i Tyskland, men denne gang er uddannelsen anerkendt på forhånd! Både i Danmark og Tyskland! Jeg er rimelig sikker på, at jeg kan få arbejde bagefter, men jeg ved blot ikke indenfor, hvilken branche. Denne usikkerhed gør også, at man nogle gange er lidt bange for at stå med håret i postkasse bagefter....
Ét er dog sikkert og det er, at jeg ikke har tænkt mig at starte hos Fleggaard bagefter
Så mit råd til dig Kim er følgende:
Hvis du stadig er interesseret i tysk og overvejer at studere det, så skulle du prøve at opleve det i hverdagen. Det er meget mere spændende end den tørre undervisning (ok det var en fordom) og du får lært at bruge det "rigtigt". Når du skal bruge det til hverdag er der nemlig ikke noget med lige at slå over i dansk eller overveje om det nu er 100% rigtig med en genitiv her. Et sabbat år er altså en god idé - så kan du samtidig få lidt livserfaring og det skader bestemt heller ikke (taler af erfaring
).-
Kim Pehrson
- Mitglied
- Beiträge: 5
- Registriert: 27.01.2003, 16:12
- Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Tusind tak for de gode råd og deling af erfaring. Jeg vil helt sikkert bruge det i min overvejelse, når jeg snart skal til at bestemme mig. Jeg er meget glad for og interesseret i tysk - også uden for klasseværelset, så motivationen er der i hvert fald. Jeg tror, at jeg vil overveje et 'semi-sabbatår', hvor jeg arbejde samtidig med, at jeg tager Matematik på B-niveau.
For at vende tilbage til emnet:
D. 30.04. viste Politiken et læserbrev fra en kursusleder og lektor i tysk, desværre kan man ikke få adgang til læserbreve via avisens arkiv. Her noget af det kun skriv - i mine ord:
Opdagelsen af at tysk taber terræn med gymnasiereformen er ikke overraskende. En række bindinger i fagkombinationerne gør det særdeles vanskeligt at få placeret andre sprog end engelsk i studieretningerne. Der skulle vælges fra, og det blev tysk. Hvorfor tysk? Fordi forventningerne og forudsætningerne i tysk (og fransk) er meget forskellige imellem eleverne, når de kommer fra folkeskolen. Nogle har motivationen i orden, men ikke de basale kundskaber. Andre har slet ikke lært sproget i flere års undervisningen. For nogle år tilbage blev det undersøgt, hvor mange tysklærere i folksskolen havde haft tysk som liniefag på seminariet: Det var kun 40 procent. Det er ikke overraskende, at undervisningen mislykkes under disse betingelser.
Jeg har en folder fra Greve gmnasium i hånden, der skitserer, hvad der undervises i/hvad der kan vælges i gymnasium efter reformen:
Engelsk er fredet som obligatorisk fag fra start til slut. Henholdsvis tysk og fransk som fortsættersprogfag er slet ikke obligatorisk mere. I tre halvår skal der vælges andet sprog end engelsk, men det må lige så godt være lidt spansk eller italiensk til turistformål. Så er der studieretningsfag og valgfag: De fleste studieretninger har tilsyneladende ingen sprog eller bare engelsk. Hvis de indeholder tysk, er tysk typisk et ud af flere alternativer, f.eks. til engelsk og spansk; man må så gå ud fra, at engelsk er mindste fællesnævner og dermed det sprog, der foretrækkes af gruppen i de tværfaglige projekter. Studieretningskombinationer, hvor tysk står stærkt, er typisk sådanne der kombinerer med fag som turistsprogene, musik, naturgeografi - hvor attraktivt er disse? (Et helt andet spørgsmål er så, hvor mange af disse udbudte kombinationer kommer til at opleve den efterspørgsel, at de faktisk oprettes.) Endelig valgfagene: Her er udvalget enormt, og eleverne går naturligvis efter det sjoveste, som må være mediefag, design, astronomi eller lignende.
Jeg ser disse betingelser som udtryk af politiske valg. Jeg lægger mærke til følgende: Andre sprog end engelsk er blevet nedtonet. Engelsk er obligatorisk i 6 halvår, historie i 5, Religion og Oldtidskundskab i 2 hver. Matematik er kun obligatorisk i 2 ud af de 6 halvår. Biologi og kemi er slet ikke obligatoriske. Osv., osv.
Ideen med studieretninger er indlysende for mig, hvis man er enig i at fremme tværfaglig projektarbejde på noget højere niveau. Nogle fag er mere egnet til tværfaglige projekter end andre. Man har valgt at frede historien for indirekte fravalg via studieretninger. Det har man ikke valgt at gøre for fortsættersproget.
Hilsen Michael
D. 30.04. viste Politiken et læserbrev fra en kursusleder og lektor i tysk, desværre kan man ikke få adgang til læserbreve via avisens arkiv. Her noget af det kun skriv - i mine ord:
Opdagelsen af at tysk taber terræn med gymnasiereformen er ikke overraskende. En række bindinger i fagkombinationerne gør det særdeles vanskeligt at få placeret andre sprog end engelsk i studieretningerne. Der skulle vælges fra, og det blev tysk. Hvorfor tysk? Fordi forventningerne og forudsætningerne i tysk (og fransk) er meget forskellige imellem eleverne, når de kommer fra folkeskolen. Nogle har motivationen i orden, men ikke de basale kundskaber. Andre har slet ikke lært sproget i flere års undervisningen. For nogle år tilbage blev det undersøgt, hvor mange tysklærere i folksskolen havde haft tysk som liniefag på seminariet: Det var kun 40 procent. Det er ikke overraskende, at undervisningen mislykkes under disse betingelser.
Jeg har en folder fra Greve gmnasium i hånden, der skitserer, hvad der undervises i/hvad der kan vælges i gymnasium efter reformen:
Engelsk er fredet som obligatorisk fag fra start til slut. Henholdsvis tysk og fransk som fortsættersprogfag er slet ikke obligatorisk mere. I tre halvår skal der vælges andet sprog end engelsk, men det må lige så godt være lidt spansk eller italiensk til turistformål. Så er der studieretningsfag og valgfag: De fleste studieretninger har tilsyneladende ingen sprog eller bare engelsk. Hvis de indeholder tysk, er tysk typisk et ud af flere alternativer, f.eks. til engelsk og spansk; man må så gå ud fra, at engelsk er mindste fællesnævner og dermed det sprog, der foretrækkes af gruppen i de tværfaglige projekter. Studieretningskombinationer, hvor tysk står stærkt, er typisk sådanne der kombinerer med fag som turistsprogene, musik, naturgeografi - hvor attraktivt er disse? (Et helt andet spørgsmål er så, hvor mange af disse udbudte kombinationer kommer til at opleve den efterspørgsel, at de faktisk oprettes.) Endelig valgfagene: Her er udvalget enormt, og eleverne går naturligvis efter det sjoveste, som må være mediefag, design, astronomi eller lignende.
Jeg ser disse betingelser som udtryk af politiske valg. Jeg lægger mærke til følgende: Andre sprog end engelsk er blevet nedtonet. Engelsk er obligatorisk i 6 halvår, historie i 5, Religion og Oldtidskundskab i 2 hver. Matematik er kun obligatorisk i 2 ud af de 6 halvår. Biologi og kemi er slet ikke obligatoriske. Osv., osv.
Ideen med studieretninger er indlysende for mig, hvis man er enig i at fremme tværfaglig projektarbejde på noget højere niveau. Nogle fag er mere egnet til tværfaglige projekter end andre. Man har valgt at frede historien for indirekte fravalg via studieretninger. Det har man ikke valgt at gøre for fortsættersproget.
Hilsen Michael