www.dk-forum.de

Hej Berndt!

Jeg har jo den fordel, at jeg kan modtage tyske fjernsynskanaler ”in jeder Menge”, og kan derfor hele tiden høre, hvordan sproget lyder, når det tales pænt – og mindre pænt.

Ja, det er desværre stadigvæk umuligt an modtage danske kanaler i tyskland. Ikke via satellit (uden at være dansker), ikke via kabel, og ikke via digitalfjernsyn. Jeg har kun en DVD på dansk ("Nattevogten"), og personerne i denne film taler ikke pænt -- jeg forstar stadigvæk nærmest ingenting uden undertitlerne.

Men jeg hører DR via internet på arbejdet (DR Nyheder, DR Andersen, DR Litteratur), og forstår meget mere der.

-- Martin

Wie ist die genaue Übersetzung von Morfemer?? Interessiert mich sehr brennend.

DAnke

God aften, Antonietta,

Morfemer = flertal af morfem.
På tysk: das Morphem (Sprachw. kleinste bedeutungstragende Einheit in der Sprache)

Er det det du mente? En anden forklaring har jeg ikke.

Hilsen fra Uta.

Hej Gaby und Uta.
Ich werde mich hier beschränken, d.h. nur eure obigen Texte korrigieren – alle Angaben sind ohne Gewähr!:
Fra Gaby til Uta: .. i det mindste har vores søn, den er nu 14, - > der nu er 14,…
¤ …plæneklippringen i sommeren – plæneklipningen her til sommer… (se mit svar til Martin andetsteds – jeg tror, du finder det forståeligt).
¤ ..jeg er spændt om hvor længe han skal have lyst - > spændt på, hvor længe han vil have lyst..
¤ .. jeg synes, jeg skulle købe en ny - > jeg tror, jeg vil købe en ny…
Fra Uta til Gaby:
¤ ..om jeres haven. På den ene side lyder det efter I har travlt.. - > om jeres have. På den ene side lyder det som om, I har travlt
¤ ..travlt med nogle havearbejder… - > med havearbejde… (arbejder i flertal betyder det mest større byggeopgaver, naturparker, operahuse, brobyggerier, motorveje osv.)
(Senere kommer svaret på dit lange indlæg - alle gren er nu fjernet, nu skal indkørslen blot fejes pænt!
Hilsen - Berndt

Hej Martin,
Ja, es ist schade, daß man - im Namen der Völkerverständigung - Ausländern nicht die Möglichkeit gibt, die staatlichen dänischen Sender zu empfangen. Vielleicht bin ich naiv, aber irgendwie müsste es möglich sein, in solchen Sonderfällen, die Probleme mit dem Urheberrecht u.s.w. zu lösen. Viele würden bestimmt bereit sein, ein ”symbolisches” Gebühr zu zahlen, um dänische – oder schwedische (?) - Programme - sehen/hören zu können.

Men jeg hører DR via internet på arbejdet (DR Nyheder, DR Andersen, DR Litteratur), og forstår meget mere der.

Du er altså privilegeret, når du i det mindste har disse muligheder. Det er jo for mange tyskere ikke muligt, og privat er det vel teknisk set ikke optimalt, når man kun har et 56 k – modem.
Lad os håbe, at det på dette punkt ”går mod bedre tider”.
Hilsen - Berndt

Hej Uta
Nu får du omsider mit svar på dit indlæg fra i går.
¤ ”Og når man ikke ved det ene ord, skal det hele omskrives på en eller anden måde. (Og så får man rettelser og henvisninger, at ordene findes i den forkerte rækkefølge). Rigtigt udtrykt, og jeg giver dig helt ret i din konklusion om risikoen, at omskrivningen kan medføre forkert ordstilling.
Sprogtræning: Ja, forhåbentlig dukker der nogle danskere op. Det er ikke så meget sprogene, der interesserer, snarere konkrete forhold i de to lande. Men håbet er jo lysegrønt. Måske melder der sig nogle andre (danske) sprognørder efterhånden, så der kan skabes lidt ligevægt.
Grammatik: I skolen brugte vi de latinske begreber, som jeg fortrækker at bruge stadigvæk.
... Og du? - > faktisk bruger jeg de danske udtryk, når det drejer sig om dansk – og de latinske udtryk på de øvrige sprog, jeg kender.
Men findes der en forskel mellem en taske og en lomme? Kan du komme med nogle eksempler?
Lommer: Man har et lommetørklæde i bukselommen. – I gamle dage trak man gulduret op af vestelommen – eller (auch heute:) man haler lommelærken (Flachmann (?) op af jakkelommen! - I ensrettede gader (Einbahnstraßen) har man ofte indrettet parkeringsbåse til bilerne. De kaldes parkeringslommer.
Tasker er større end bukselommer: dametasker – skoletasker – lægetasker osv.
Bodybag: Du ved jo, at man er ivrig efter at udtrykke alt muligt på engelsk. Så lavede man (bare her?) den fejl, at betegne nogle rygsæk som bodybag, som på engelsk betyder ligsæk ...
Præcis det samme med smoking, som på engelsk hedder dinner jacket (Amerika: tuxedo). Warum nennen wir es smoking
Rettelser: ¤ Det er da syndt, at du er stadig - > det er synd (”synd” er et navneord, kein –t)
¤ Det er nemmere at hantere – at håndtere…
Mange hilsener fra en solbeskinnet ø – men med en iskold vind fra vest.
Berndt

God aften Berndt,

tusind tak for alle dine rettelser … men hvad mener du med „alle Angaben sind ohne Gewähr!”
Jeg må konstatere, at alle fejl i indlægget til Gaby og mig må henregnes til kategorien ”Jeg vidste det udmærket ...” At skrive synd med t skyldes ”Det” i sætningens begyndelse ...
”Nu får du omsider mit svar ...” - - > Bitte immer schön mit der Ruhe, Berndt!

”... , og jeg giver dig helt ret i din konklusion om risikoen, at omskrivningen kan medføre forkert ordstilling.” - - > Tak for din forståelse. Det er da sandt: Først gør man sig umage med at gøre sig forståelig, konstruerer, oversætter ... og så er halvdelen forkert. Og efter rettelsen spørger man sig pludselig, hvorfor man kunne lave sådan en (eller flere) dumme fejl.

Sprogtræning: Du skrev: Men håbet er jo lysegrønt. Man kan også sige: Die Hoffnung stirbt zuletzt.

Tak for dine udførlige forklaringer samt de gode eksempler angående lomme og taske. Jeg kommer lige til at tænke på det danske ord lommesmerter. Det lyder sjovt for en tysker. Også lommelærken = Flachmann
Smoking: Jeg kunne desværre heller ikke finde et svar ...

Rettelser: Viele würden bestimmt bereit sein, … > wären bestimmt bereit, ein ”symbolisches” > eine symbolische Gebühr zu zahlen, um …

I havde iskold vind i dag mens vi måtte leve med regnvejr. Men i min lille have ser det allerede venlig ud: Efter hyacinterne kommer nu de første tulipaner frem. Jeg håber, indkørslen er fejet og du havde også tid nok for nogle andre ting.

Mange hilsener fra Uta.

Hej Uta.
Så er det atter søndag. - Jeg springer straks ud i det: ”Ohne Gewähr”: Jeg mente blot, at jeg ikke altid kontrollerer grammatikken, men forlader mig på min ”Bauchgefühl”. Derved kan der jo undertiden være behov for at tage et sådant forbehold (som ved trækning af lottotallene).
¤ At skrive synd med -t skyldes ”Det” i sætningens begyndelse ... - > Mange danskere (sjællændere?) begår samme fejl i talesproget. Man kan også komme ud for følgende formulering: A sagt: ”Der er 2 kilometer til stranden” – B antwortet: ”Nej, der er kun 1 kilomet”.
Man glaubt, daß es in Singular ”kilomet” heißt (und nur in Plural: kilometer ).
¤ ”Jeg kommer lige til at tænke på det danske ord ”lommesmerter”. Det lyder sjovt for en tysker. – > Vi har et tilsvarende udtryk, som mange skatteydere bruger: ”Jeg har ondt i skatten” –(muß zu viele Steuern bezahlen) - wie eine Krankheit mit ”furchtbaren” Schmerzen.
¤ ”..eine symbolische Gebühr zu zahlen, um … - > ich habe immer wieder Probleme damit. Du hast mich 3 – 4 Male wegen dieses Worts korrigiert. Ich denke immer an die Regel, daß solche zweisilbigen Wörter Neutrum sind: Gebäck – Gehör – Gedicht – Gerücht – Gestell, u.s.w.. -Aber wegen der Ausnahmen bin ich unsicher.
Rettelser: ”…ser det allerede venlig - > venligt ud (mit –t) - (eller: forårsagtigt – welches Gefühl? )
¤ … og du havde også tid nok for nogle andre ting - > og du også havde tid til overs til andre ting.
Sowieso: Jeg har ofte haft problemer med oversættelse af sowieso. I en bestemt slags sætninger bruger man på dansk ”jo alligevel” – i en anden slags: ”i forvejen”, som jeg først for kort tid siden er blevet opmærksom på (som et rammende udtryk i visse sætninger). Jeg kan ikke forklare, hvorledes man skal skelne mellem de fine nuancer udtrykkene, men her er nogle eksempler: A. og B: I alle eksemplerne kan/skal man efter min opfattelse bruge sowieso på tysk:
A. Jeg kan da tage dit brev med hen på posthuset – jeg skal jo alligevel derhen.
A. Vi har ikke sendt nogen indbydelse til dem – de vil jo alligevel ikke komme.
B. Kom du bare hjem med alt dit vasketøj. Der er i forvejen så meget, at vaskemaskinen ikke kan rumme det hele i én vask.
B. Hun må gerne parkere sin vogn i vores indkørsel. Der ligger i forvejen så meget skrammel der!
Einen schönen Sonntag noch
Grüsse - Berndt

Hej!

Tuppi hat geschrieben:.......tak for din fine lange hilsen.
Det er da syndt, at du er stadig den eneste dansker i tråden! Men efter så mange ”råb om hjælp” tror jeg ikke længere, at der kommer nogen, som kunne hjælpe dig ... Oder vielleicht doch?

Jeg læser også med, så Berndt er ikke den eneste dansker her i tråden!
At redigerer jeres indlæg har jeg hidtil overladt Berndt, fordi jeg tror han kan forklare gramatikken bedre en jeg - men det er vældigt interessant at læse med....


Maybritt

Hej igen Berndt,

her kommer min søndagshilsen fra en DD uden solskin men uden regn:
”Jeg mente blot, at jeg ikke altid kontrollerer grammatikken, men forlader mig på min ’Bauchgefühl’”. - - > Der kan jeg godt leve med! Mine rettelser baserer jo også til en stor del på min Bauchgefühl. Men det er godt at vide, at der findes nogle links på nettet, hvor jeg finder et svar, når du vil have forklaret noget vanskeligt.

”Nej, der er kun 1 kilomet”. - - > Das war jetzt ein Witz
Ondt i skatten:

„… die Regel, daß solche zweisilbigen Wörter Neutrum sind: Gebäck – Gehör – Gedicht – Gerücht – Gestell, u.s.w.. -Aber wegen der Ausnahmen bin ich unsicher. „ - - > Jeg har aldrig hørt fra denne regel. Hvorfra kender du den?

Venligt (naturligvis med t)/forårsagtigt – welches Gefühl?) - - > Hvad mener du? Det ser bare pænt ud (nett, freundlich, bunt, frühlingshaft) i haven og jeg nyder et kig over stakittet, når jeg kommer forbi der...

”… og du havde også tid nok for nogle andre ting - > og du også havde tid til overs til andre ting.” - - > Det er fx sådan en fejl, jeg ville ikke have rettet hos nogen anden ...

Sowieso: Du har lige præsenteret mig en ny vanskelighed, Berndt! Tak alligevel. Hvorfor har I så tit to forskellige ord med den samme betydning ved første blik, som bruges på afvigende måde – eller hvordan skal jeg udtrykke det? (fx. lomme & taske = Tasche og flere andre som jeg ikke husker i øjeblikket). Jeg vil prøve at finde en teori vedrørende sowieso: Kan det være muligt, at eksempler A betegner nogle handlinger/gøremål mens B henviser på en tilstand/situation

”Så lavede man (bare her?) den fejl - > Jeg mente det således, om man ville have lavet denne fejl (engelsk for alt i verden) bare her (i Tyskland).

Dir auch ’nen schönen Sonntag, Berndt!
Hilsen fra Uta.

Auch meine Angaben alle ohne „Gewehr“!

Hej Maybritt,

tak for din i det mindste moralske støtte af den danske side i tråden! Du har ret, Berndt kan fin forklare grammatikken - meget bedre end alle mine bøger det gør. Men han har meget travlt med at få rettet indlæggene af flere "danskelever" alene ...

Hilsen fra Uta.

God middag, Uta.
Ausnahmsweise kommt jetzt eine Antwort, die mit der Sprache zu tun hat (oder irre ich mich? ): ¤ ”Jeg har aldrig hørt om denne regel: daß solche zweisilbigen Wörter Neutrum sind: Gebäck – Gehör – Gedicht – Gerücht – Gestell, u.s.w. - > Das wurde uns in der Schule erzählt. Und es ist ja wahr. Es ist am einfachsten, die ”Ge- Wörter” aufzulisten, die nicht Neutrum sind , sondern Femininum (z.B. Gefahr - Gebühr!) oder Masculinum (z.B. Geruch – Geschmack) – Gilt eigentlich auch 3- oder mehrsilbigen Wörtern. Ich würde schätzen, daß 95% der ”Ge- Wörter” Neutrum sind.
¤ Din lille have: ”…jeg nyder et kig over stakittet, når jeg kommer forbi der...” - Mit spørgsmål angående ordet venligt: ”Welches Gefühl?” betød blot, at jeg ville udvide formuleringen med et par andre ord, som bedre beskriver din glæde og tilfredshed. Jeg synes, at udtrykket venligt er for enkelt i den sammenhæng.
Jeg vil prøve at finde en teori vedrørende sowieso: Kan det være muligt, at eksemplerne i A betegner nogle handlinger/gøremål, mens B henviser til en tilstand/situation?
Det er da et godt forslag, Uta. - Jeg har prøvet med andre tilsvarende sætninger, og fundet ud af, at man (tror jeg) kan sige: Eksemplerne i A: udtrykker handlinger i fremtiden. Og eksemplerne i B: vedrører situationer i fortiden og nutiden. - Men det er vist ved at blive for teknisk.
Rettelser: ” ..mein ’Bauchgefühl’”. - - > Der kan jeg godt leve med! – Det kan jeg godt…
¤ Mine rettelser baserer jo også til en stor del - > er for en stor del baseret på …. (men man siger til dels..)
¤ Ge- Wörter: - - > Jeg har aldrig hørt fra denne regel. - > hørt om denne regel…
¤ Sowieso: Du har lige præsenteret mig en ny vanskelighed, - > præsenteret mig - for - en ny…
¤ ..men B henviser på en tilstand... - > henviser til en tilstand...
Hvis du (eller andre) i kommende svar kan indpasse sowieso i en tysk sætning på en naturlig måde, kan vi jo se, om vi har ret i vores hjemmelavede regler.
Hav en god mandag! – Hilsen fra Berndt

God eftermiddag, Berndt,

na gut, ausnahmsweise …
”Ge- Wörter” /Neutrum: Det er egentlig logisk, at jeg aldrig har hørt om denne regel i skolen: Det er jo bare nødvendigt at opstille sådanne hjælpemidler for nogen, som ikke kender artiklerne. Men det er da spændende, at kaste et blik på sit modersmål fra en anden synsvinkel.
Min lille have: Jeg forstår: Du vil læse noget på avanceret niveau. Så skal jeg prøve det: Hver gang, jeg kommer forbi min lille have, ser den lidt mere forårsagtig ud. Store gule påskeliljer stå i blomst, de utallige krokusser giver en forårsagtig stemning. Selvom der endnu ikke blomstrer alle de farverige sommerblomster, er det nemt at drømme om at jeg kan snart sidde på dette hyggelige sted og nyde den herlige duft af liljekonval og senere lavendel ... Har jeg nu beskrevet ”min glæde og tilfredshed” til din tilfredshed? I det mindste kunne du se, at jeg ikke bare sidder og blomstrer! Men egentlig ville jeg virkelig blot skrive, dass der Garten jetzt schon recht freundlich aussieht.
Sowieso: På hvilke måde vil du se med hjælp af tyske sætninger, ” om vi har ret i vores hjemmelavede regler”? Wir schreiben doch sowieso nur sowieso, mens I bruger to forskellige ord
Tak for alle dine rettelser igen, Berndt.
Nu vil jeg endelig fortsætte med at pudse vinduerne. Her kommer jeg lige til at tænke på, om der findes en forskel i brugen af omsider og endelig Jeg kan ikke finde ud af det i ordbogen.

Mange hilsener fra Uta.

Hej Uta
Din lille have: En meget fin og romantisk – næsten Andersen’sk – beskrivelse. Jeg er skam meget tilfreds . Jeg ville oprindeligt bare antyde, at ordet ”venligt” ikke helt dækker over det, du faktisk ville fortælle. – Men altså: Den lille have er ved at vågne op efter sin vintersøvn, og synet af alle blomsterne, der udfolder sig mere og mere, for hver dag der går, bringer dig i forårshumør...
Sowieso: På hvilke måde vil du se med hjælp af tyske sætninger, ”om vi har ret i vores hjemmelavede regler”? Wir schreiben doch sowieso nur sowieso, mens I bruger to forskellige ord. – (= "Vi skriver "jo alligevel" bare sowieso...." er fremtid) - Jeg forestiller mig bare nogle tyske sætninger med sowieso, som den du netop har skrevet, idet jeg bedre kan kontrollere teorien, når det er tyske sætninger – konstrueret af tyskere.
Omsider – endelig: Nu vil jeg endelig fortsætte med at pudse vinduerne. Her kommer jeg lige til at tænke på, om der findes en forskel i brugen af omsider og endelig? – Nej, ikke når du bruger det i ovenstående sætning. Det er hip som hap. - Men endelig har flere betydninger, hvor omsider ikke kan bruges: durchaus – unbedingt. ”Hvis du endelig vil vide det” - auf deutsch: ”Wenn du es unbedingt wissen möchtest”.
Rettelser:
¤ Store gule påskeliljer stå i blomst, - > står i blomst / er fuldt udsprungne.
¤ Selvom der endnu ikke blomstrer alle de farverige sommerblomster - > selv om alle de farverige sommerblomster endnu ikke blomstrer…
¤ at jeg kan snart sidde på dette hyggelige sted og nyde - > at jeg snart kan sidde…
¤ Sowieso: På hvilke måde vil du se med hjælp af - > På hvilken måde vil du ved hjælp af tyske sætninger se ….
For resten: Hvordan pudser man den udvendige side af vinduerne i 1. eller 2. sals højde – hvis der ikke er vippevinduer, hvilket jo er usandsynligt i ældre ejendomme, trods renovering?
Så blev det tidligt tirsdag morgen – meget tidligt.
Grüsse - Berndt

God aften Berndt,

tak for ”roserne” for min lille haven! Jeg tror bare, at Andersen havde ikke lavet så mange fejl ...
Dit supplement er da også fint at læse ... vågne op ... vintersøvn ... forårshumør ... et rigtigt opfindsomt ordvalg.

Jeg er lige tilbage fra biografen. Jeg så den tyske premiere af ”Min morfars morder”. Har du set filmen, som blev udsendt i den danske TV før Påske?

Sowieso: Nu forstår jeg, hvad du mener! Du oversætter først efter din Bauchgefühl og så kontrollerer du, om vores hjemmelavede regler er passende. Clever ... Jeg er spændt på, hvad du finder ud af! Klik på www.wortschatz.uni-leipzig.de og tast ind sowieso. Så finder du nogle sætninger med dette ord (flere sider), som du kan efterse. Jeg håber, at jeg kunne hjælpe dig uden at jeg måtte anstrenge ”min indvendige side af hovedet”.

Ved denne lejlighed vil du snuble over Bedeutungsgruppen nach Dornseiff. Det er en spændende bog, som du kan se her:
http://www.degruyter.de/rs/bookSingle.cfm?isbn=3-11-009822-9&fg=SK&L=D#
Læs teksten nedenunder bogen: „Thomas Mann benutzte ihn ebenso wie Lion Feuchtwanger, …“ Warum nicht auch du?

Omsider – endelig: Tak for din forklaring, Berndt. Ja, det var lige det som jeg endelig ville vide. Men kunne man her i den her sætning også sige ubetinget? (Eine Frage zieht die nächste nach sich … )

”Hvordan pudser man den udvendige side af vinduerne i 1. eller 2. sals højde – hvis der ikke er vippevinduer, hvilket jo er usandsynligt i ældre ejendomme, trods renovering?” - - > Man kan vælge mellem at klatre op ad vindueskarmen og pudse ovenlysets udvendige side, mens man med den ene ben står udenfor eller at forlænge viskeren. Jeg har bestemt mig for at pudse på den 2. måde. For nylig så jeg for resten vores nabo oppe på sit husets tag (2. sal) med en sav (forlænget) i venstre hånd ... Jeg så, at han var meget usikker og det så ikke bare farligt ud ... det var det faktisk.

Det var så min hilsen for i dag.
God nat! Uta.