Hej alle sammen,
zu heutigen Lucia Tag habe ich folgendes Lied :
13. Dezember Lucia dag
Santa Lucia
Melodi: Ukendt
Tekst: Ukendt
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia
Hilsen
Fidschi
Adventskalender 2007
-
Gitta
-
Felicitas R.
Hej alle sammen,
heute kommt mein absolutes, dänisches Liebglingslied.
Wir haben es immer mit sehr viel Freude in unserem VHS Dänisch Kurs geschmettert und auch zu den Weihnachtsaufführungen, mit Klavierbegleitung, immer vorgesungen :
Søren Banjomus
Tekst og Musik: Otto Brandenburg
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
bar´der altså snart var jul.
På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi´ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
en munter lyd af banjo-sang.
Kom med, sa´ Søren Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente,
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente...
Hilsen
Fidschi
heute kommt mein absolutes, dänisches Liebglingslied.
Wir haben es immer mit sehr viel Freude in unserem VHS Dänisch Kurs geschmettert und auch zu den Weihnachtsaufführungen, mit Klavierbegleitung, immer vorgesungen :
Søren Banjomus
Tekst og Musik: Otto Brandenburg
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
bar´der altså snart var jul.
På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi´ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
en munter lyd af banjo-sang.
Kom med, sa´ Søren Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente,
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente...
Hilsen
Fidschi
-
Felicitas R.
Hej alle sammen,
na sagt mal, schwächelt Ihr ?
Noch kein Beitrag heute.
Naja, dann werde ich folgendes für Euch heute posten :
På loftet sidder nissen med sin julegrød
Tekst: Margrethe Munthe
Melodi: Otto Teich
På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
"Vi vil så gerne ha' lidt julegodter,"
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
"Vil I nu se at kom' af sted,
for jeg vil ha' min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med."
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
"Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli' stop."
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!
Hilsen
Fidschi
na sagt mal, schwächelt Ihr ?
Noch kein Beitrag heute.
Naja, dann werde ich folgendes für Euch heute posten :
På loftet sidder nissen med sin julegrød
Tekst: Margrethe Munthe
Melodi: Otto Teich
På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
"Vi vil så gerne ha' lidt julegodter,"
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
"Vil I nu se at kom' af sted,
for jeg vil ha' min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med."
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
"Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli' stop."
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!
Hilsen
Fidschi
-
Gitta
Hej allesammen,
heute mal etwas zum Hören:
[url=
[url=
(Nicht vergessen, Lautsprecher einzuschalten
)
Kære hilsen
Gitta
heute mal etwas zum Hören:
[url=
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
tændes 1000 julelys[/url][url=
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
med sin pynt[/url](Nicht vergessen, Lautsprecher einzuschalten
)Kære hilsen
Gitta
-
Gitta
-
Felicitas R.
-
Felicitas R.
Hej hej,
und auch diesen Samstag habe ich es geschafft solange auf zu bleiben.
Ich wünsche Euch allen einen hyggeligen
3.Advent
[img]http://www.cosgan.de/images/smilie/xmas/d058.gif[/img]
Und mein Beitrag dafür
Bjældeklang
Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.
Over stok og sten går det rask af sted
Lottes lange ben kan ikke følge med.
Sneen falder tæt, aft´nen stunder til,
vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.
Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik
fylder vores kanetur med yndig romantik
und auch diesen Samstag habe ich es geschafft solange auf zu bleiben.
Ich wünsche Euch allen einen hyggeligen
3.Advent
[img]http://www.cosgan.de/images/smilie/xmas/d058.gif[/img]
Und mein Beitrag dafür
Bjældeklang
Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.
Over stok og sten går det rask af sted
Lottes lange ben kan ikke følge med.
Sneen falder tæt, aft´nen stunder til,
vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.
Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik
fylder vores kanetur med yndig romantik
-
Gitta
Hej Fidschi und allesammen,
bevor ich schlafen geh, für den 3. Advent nochmal etwas zum Hören:
das Lied "Mit Hjerte altid vanker" in mehreren Varianten:
mit [url=
mit dem [url=
und aus [url=
Und hier zum Mitlesen und -singen der komplette Text:
Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum.
Der er min længsel hjemme,
der har min tro sin skat
Jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat!
Men ak, hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!
En perle, der forgættes,
så nøje ledes op,
den blanke demant sættes
i gylden krones top.
Man kaster ej en drue
blandt tørre grene ned,
skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?
Hvi skulle herresale
ej for dig prydet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på!
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?
Hvi lod du ej udspænde
en himmel til dit telt
og stjernefakler brænde,
du store himmelhelt?
Hvi lod sig ej til syne
en mægtig englevagt,
som dig i silkedyne
så prægtig burde lagt?
Nej, Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul.
Det var og ej hans eget,
det hø, hvori han lå,
han havde ej så meget,
han kunne ligge på.
En spurv dog har sin rede
og sikre hvilebo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro,
en løve véd sin hule,
hvor den sin ro kan få:
skal sig min frelser skjule
i fremmed stald på strå?
Ak, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, kom her ind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den dyre købt,
her skal du blive trolig
i kærligheden svøbt.
Tekst: [url=http://www.adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=34]H. A. Brorson,[/url] 1732.
Mehr Infos über ihn auch [url=http://da.wikipedia.org/wiki/H.A._Brorson]hier[/url]
[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/d058.gif[/img]
Einen schönen 3. Advent wünscht Euch
Gitta
bevor ich schlafen geh, für den 3. Advent nochmal etwas zum Hören:
das Lied "Mit Hjerte altid vanker" in mehreren Varianten:
mit [url=
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
[/url]mit dem [url=
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Gospel Choir[/url]und aus [url=
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
Hier erscheint normalerweise ein Video von YouTube. Bitte wende dich an einen Administrator.
[/url]Und hier zum Mitlesen und -singen der komplette Text:
Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum.
Der er min længsel hjemme,
der har min tro sin skat
Jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat!
Men ak, hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!
En perle, der forgættes,
så nøje ledes op,
den blanke demant sættes
i gylden krones top.
Man kaster ej en drue
blandt tørre grene ned,
skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?
Hvi skulle herresale
ej for dig prydet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på!
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?
Hvi lod du ej udspænde
en himmel til dit telt
og stjernefakler brænde,
du store himmelhelt?
Hvi lod sig ej til syne
en mægtig englevagt,
som dig i silkedyne
så prægtig burde lagt?
Nej, Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul.
Det var og ej hans eget,
det hø, hvori han lå,
han havde ej så meget,
han kunne ligge på.
En spurv dog har sin rede
og sikre hvilebo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro,
en løve véd sin hule,
hvor den sin ro kan få:
skal sig min frelser skjule
i fremmed stald på strå?
Ak, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, kom her ind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den dyre købt,
her skal du blive trolig
i kærligheden svøbt.
Tekst: [url=http://www.adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=34]H. A. Brorson,[/url] 1732.
Mehr Infos über ihn auch [url=http://da.wikipedia.org/wiki/H.A._Brorson]hier[/url]
[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/d058.gif[/img]
Einen schönen 3. Advent wünscht Euch
Gitta
-
Felicitas R.
Hej hej,
nur noch eine Woche, dann haben wir schon Heiligabend !!!
Aber heute haben wir erst mal ein schönes Lied für den
17.Dezember
Nu har vi jul igen
Tekst: Mads Hansen
Melodi: Folkemelodi
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe,
- nu har vi slædevej,
- og nu kommer du til mig,
- og du skal blive her så længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider,
- nu har vi risengrød
- og klejner og hvedebrød,
- og vi har nok til mange tider.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe,
- vi har vor juleleg,
- og fuglen sit havreneg,
- og glæden hun skal vare længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have,
- nu har vi klokkelyd,
- og nu har vi julefryd,
- og det skal ingen ende have.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi kirkegang,
- og nu har vi julesang,
- og julen varer ved til påske
Hilsen
Fidschi
nur noch eine Woche, dann haben wir schon Heiligabend !!!
Aber heute haben wir erst mal ein schönes Lied für den
17.Dezember
Nu har vi jul igen
Tekst: Mads Hansen
Melodi: Folkemelodi
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe,
- nu har vi slædevej,
- og nu kommer du til mig,
- og du skal blive her så længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider,
- nu har vi risengrød
- og klejner og hvedebrød,
- og vi har nok til mange tider.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe,
- vi har vor juleleg,
- og fuglen sit havreneg,
- og glæden hun skal vare længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have,
- nu har vi klokkelyd,
- og nu har vi julefryd,
- og det skal ingen ende have.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi jul igen,
- og nu har vi jul igen,
- og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske,
- nu har vi kirkegang,
- og nu har vi julesang,
- og julen varer ved til påske
Hilsen
Fidschi
-
Gitta
Hej allesammen,
heute bekommt Ihr zur Abwechslung mal ein Märchen von H.C.A.
Übersetzung braucht doch keiner, oder?
Einen schönen Abend wünscht Euch
Gitta (die heute mit Plätzchenbacken fertig geworden ist) [img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/a014.gif[/img]
Den standhaftige Tinsoldat
Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brødre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: "Tinsoldater!" det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.
Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet Legetøi; men det, som faldt meest i Øinene, var et nydeligt Slot af Papir. Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Træer, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en Sø; Svaner af Vox svømmede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den aabne Slotsdør; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skjørt paa af det klareste Linon og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det sad en skinnende Paillette, lige saa stor som hele hendes Ansigt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun var en Dandserinde, og saa løftede hun sit ene Been saa høit i Veiret, at Tinsoldaten slet ikke kunde finde det og troede, at hun kun havde eet Been ligesom han.
"Det var en Kone for mig!" tænkte han; "men hun er noget fornem, hun boer i et Slot, jeg har kun en Æske, og den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende! dog jeg maa see at gjøre Bekjendtskab!" og saa lagde han sig saa lang han var bag en Snuustobaksdaase, der stod paa Bordet; der kunde han ret see paa den lille fine Dame, som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen.
Da det blev ud paa Aftenen, kom alle de andre Tinsoldater i deres Æske og Folkene i Huset gik til Sengs. Nu begyndte Legetøiet at lege, baade at komme Fremmede, føre Krig og holde Bal; Tinsoldaterne raslede i Æsken, for de vilde være med, men de kunde ikke faae Laaget af. Nøddeknækkeren slog Kaalbøtter, og Griffelen gjorde Commers paa Tavlen; det var et Spektakel saa Kanarifuglen vaagnede, og begyndte at snakke med, og det paa Vers. De to eneste, som ikke rørte sig af Stedet, var Tinsoldaten og den lille Dandserinde; hun holdt sig saa rank paa Taaspidsen og begge Armene udad; han var ligesaa standhaftig paa sit ene Been, hans Øine kom ikke et Øieblik fra hende.
Nu slog Klokken tolv, og klask, der sprang Laaget af Snuustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nei, men en lille sort Trold, det var saadant et Kunststykke.
"Tinsoldat!" sagde Trolden, "vil Du holde dine Øine hos Dig selv!"
Men Tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.
"Ja bi til imorgen!" sagde Trolden.
Da det nu blev Morgen, og Børnene kom op, blev Tinsoldaten stillet hen i Vinduet, og enten det nu var Trolden eller Trækvind, ligemed eet fløi Vinduet op og Soldaten gik ud paa Hovedet fra tredie Sal. Det var en skrækkelig Fart, han vendte Benet lige iveiret, og blev staaende paa Kaskjetten, med Bajonetten nede imellem Brostenene.
Tjenestepigen og den lille Dreng kom strax ned, for at søge; men skjøndt de vare færdig ved at træde paa ham, kunde de dog ikke see ham. Havde Tinsoldaten raabt: her er jeg! saa havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige høit, da han var i Uniform.
Nu begyndte det at regne, den ene Draabe faldt tættere end den anden, det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom der to Gadedrenge.
"Sei Du!" sagde den ene, "der ligger en Tinsoldat! han skal ud at seile!"
Og saa gjorde de en Baad af en Avis, satte Tinsoldaten midt i den, og nu seilede han ned af Rendestenen; begge Drengene løb ved Siden og klappede i Hænderne. Bevar os vel! hvilke Bølger der gik i Rendestenen, og hvilken Strøm der var; ja det havde da ogsaa skylregnet. Papiirsbaaden vippede op og ned, og imellem saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud og holdt Geværet i Armen.
Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens-Bræt; der blev lige saa mørkt, som om han var i sin Æske.
"Hvor mon jeg nu kommer hen", tænkte han, "ja, ja, det er Troldens Skyld! Ak sad dog den lille Jomfru her i Baaden, saa maatte her gjerne være eengang saa mørkt endnu!"
I det samme kom der en stor Vandrotte, som boede under Rendesteens-Brættet.
"Har Du Pas?" spurgte Rotten. "Hid med Passet!"
Men Tinsoldaten taug stille og holdt endnu fastere paa Geværet. Baaden foer afsted og Rotten bag efter. Hu! hvor den skar Tænder, og raabte til Pinde og Straa:
"Stop ham! stop ham! han har ikke betalt Told! han har ikke viist Pas!"
Men Strømmen blev stærkere og stærkere! Tinsoldaten kunde allerede øine den lyse Dag foran hvor Brættet slap, men han hørte ogsaa en brusende Lyd, der nok kunde gjøre en tapper Mand forskrækket; tænk dog, Rendestenen styrtede, hvor Brættet endte, lige ud i en stor Canal, det vilde være for ham lige saa farligt, som for os at seile ned af et stort Vandfald.
Nu var han allerede saa nær derved, at han ikke kunde standse. Baaden foer ud, den stakkels Tinsoldat holdt sig saa stiv han kunde, ingen skulde sige ham paa, at han blinkede med Øinene. Baaden snurrede tre fire Gange rundt, og var fyldt med Vand lige til Randen, den maatte synke; Tinsoldaten stod i Vand til Halsen og dybere og dybere sank Baaden, mere og mere løste Papiret sig op; nu gik Vandet over Soldatens Hoved, - da tænkte han paa den lille nydelige Dandserinde, som han aldrig mere skulde faae at see; og det klang for Tinsoldatens Øre:
"Fare, Fare, Krigsmand!
Døden skal Du lide!"
Nu gik Papiret itu, og Tinsoldaten styrtede igjennem - men blev i det samme slugt af en stor Fisk.
Nei, hvor var det mørkt derinde! der var endnu værre, end under Rendesteens-Brættet, og saa var der saa snevert; men Tinsoldaten var standhaftig, og laae saa lang han var med Geværet i Armen. -
Fisken foer omkring, den gjorde de allerforfærdeligste Bevægelser; endelig blev den ganske stille, der foer som en Lynstraale gjennem den. Lyset skinnede ganske klart og een raabte høit: "Tinsoldat!" Fisken var blevet fanget, bragt paa Torvet, solgt og kommet op i Kjøkkenet, hvor Pigen skar den op med en stor Kniv. Hun tog med sine to Fingre Soldaten midt om Livet og bar ham ind i Stuen, hvor de Allesammen vilde see saadan en mærkværdig Mand, der havde reist om i Maven paa en Fisk; men Tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op paa Bordet og der - nei, hvor det kan gaae underligt til i Verden! Tinsoldaten var i den selvsamme Stue, han havde været i før, han saae de selvsamme Børn og Legetøiet stod paa Bordet; det deilige Slot med den nydelige lille Dandserinde; hun holdt sig endnu paa det ene Been og havde det andet høit i Veiret, hun var ogsaa standhaftig; det rørte Tinsoldaten, han var færdig ved at græde Tin, men det passede sig ikke. Han saae paa hende og hun saae paa ham, men de sagde ikke noget.
I det samme tog den ene af Smaadrengene og kastede Soldaten lige ind i Kakkelovnen, og han gav slet ingen Grund derfor; det var bestemt Trolden i Daasen, der var Skyld deri.
Tinsoldaten stod ganske belyst og følte en Hede, der var forfærdelig, men om det var af den virkelige Ild, eller af Kjærlighed, det vidste han ikke. Couleurerne vare reent gaaet af ham, om det var skeet paa Reisen eller det var af Sorg, kunde ingen sige. Han saae paa den lille Jomfru, hun saae paa ham, og han følte han smeltede, men endnu stod han standhaftig med Geværet i Armen. Da gik der en Dør op, Vinden tog i Dandserinden og hun fløi ligesom en Sylphide lige ind i Kakkelovnen til Tinsoldaten, blussede op i Lue og var borte; saa smeltede Tinsoldaten til en Klat, og da Pigen Dagen efter tog Asken ud, fandt hun ham som et lille Tinhjerte; af Dandserinden derimod var der kun Pailletten, og den var brændt kulsort.
heute bekommt Ihr zur Abwechslung mal ein Märchen von H.C.A.
Übersetzung braucht doch keiner, oder?
Einen schönen Abend wünscht Euch
Gitta (die heute mit Plätzchenbacken fertig geworden ist) [img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/a014.gif[/img]
Den standhaftige Tinsoldat
Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brødre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: "Tinsoldater!" det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.
Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet Legetøi; men det, som faldt meest i Øinene, var et nydeligt Slot af Papir. Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Træer, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en Sø; Svaner af Vox svømmede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den aabne Slotsdør; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skjørt paa af det klareste Linon og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det sad en skinnende Paillette, lige saa stor som hele hendes Ansigt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun var en Dandserinde, og saa løftede hun sit ene Been saa høit i Veiret, at Tinsoldaten slet ikke kunde finde det og troede, at hun kun havde eet Been ligesom han.
"Det var en Kone for mig!" tænkte han; "men hun er noget fornem, hun boer i et Slot, jeg har kun en Æske, og den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende! dog jeg maa see at gjøre Bekjendtskab!" og saa lagde han sig saa lang han var bag en Snuustobaksdaase, der stod paa Bordet; der kunde han ret see paa den lille fine Dame, som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen.
Da det blev ud paa Aftenen, kom alle de andre Tinsoldater i deres Æske og Folkene i Huset gik til Sengs. Nu begyndte Legetøiet at lege, baade at komme Fremmede, føre Krig og holde Bal; Tinsoldaterne raslede i Æsken, for de vilde være med, men de kunde ikke faae Laaget af. Nøddeknækkeren slog Kaalbøtter, og Griffelen gjorde Commers paa Tavlen; det var et Spektakel saa Kanarifuglen vaagnede, og begyndte at snakke med, og det paa Vers. De to eneste, som ikke rørte sig af Stedet, var Tinsoldaten og den lille Dandserinde; hun holdt sig saa rank paa Taaspidsen og begge Armene udad; han var ligesaa standhaftig paa sit ene Been, hans Øine kom ikke et Øieblik fra hende.
Nu slog Klokken tolv, og klask, der sprang Laaget af Snuustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nei, men en lille sort Trold, det var saadant et Kunststykke.
"Tinsoldat!" sagde Trolden, "vil Du holde dine Øine hos Dig selv!"
Men Tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.
"Ja bi til imorgen!" sagde Trolden.
Da det nu blev Morgen, og Børnene kom op, blev Tinsoldaten stillet hen i Vinduet, og enten det nu var Trolden eller Trækvind, ligemed eet fløi Vinduet op og Soldaten gik ud paa Hovedet fra tredie Sal. Det var en skrækkelig Fart, han vendte Benet lige iveiret, og blev staaende paa Kaskjetten, med Bajonetten nede imellem Brostenene.
Tjenestepigen og den lille Dreng kom strax ned, for at søge; men skjøndt de vare færdig ved at træde paa ham, kunde de dog ikke see ham. Havde Tinsoldaten raabt: her er jeg! saa havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige høit, da han var i Uniform.
Nu begyndte det at regne, den ene Draabe faldt tættere end den anden, det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom der to Gadedrenge.
"Sei Du!" sagde den ene, "der ligger en Tinsoldat! han skal ud at seile!"
Og saa gjorde de en Baad af en Avis, satte Tinsoldaten midt i den, og nu seilede han ned af Rendestenen; begge Drengene løb ved Siden og klappede i Hænderne. Bevar os vel! hvilke Bølger der gik i Rendestenen, og hvilken Strøm der var; ja det havde da ogsaa skylregnet. Papiirsbaaden vippede op og ned, og imellem saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud og holdt Geværet i Armen.
Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens-Bræt; der blev lige saa mørkt, som om han var i sin Æske.
"Hvor mon jeg nu kommer hen", tænkte han, "ja, ja, det er Troldens Skyld! Ak sad dog den lille Jomfru her i Baaden, saa maatte her gjerne være eengang saa mørkt endnu!"
I det samme kom der en stor Vandrotte, som boede under Rendesteens-Brættet.
"Har Du Pas?" spurgte Rotten. "Hid med Passet!"
Men Tinsoldaten taug stille og holdt endnu fastere paa Geværet. Baaden foer afsted og Rotten bag efter. Hu! hvor den skar Tænder, og raabte til Pinde og Straa:
"Stop ham! stop ham! han har ikke betalt Told! han har ikke viist Pas!"
Men Strømmen blev stærkere og stærkere! Tinsoldaten kunde allerede øine den lyse Dag foran hvor Brættet slap, men han hørte ogsaa en brusende Lyd, der nok kunde gjøre en tapper Mand forskrækket; tænk dog, Rendestenen styrtede, hvor Brættet endte, lige ud i en stor Canal, det vilde være for ham lige saa farligt, som for os at seile ned af et stort Vandfald.
Nu var han allerede saa nær derved, at han ikke kunde standse. Baaden foer ud, den stakkels Tinsoldat holdt sig saa stiv han kunde, ingen skulde sige ham paa, at han blinkede med Øinene. Baaden snurrede tre fire Gange rundt, og var fyldt med Vand lige til Randen, den maatte synke; Tinsoldaten stod i Vand til Halsen og dybere og dybere sank Baaden, mere og mere løste Papiret sig op; nu gik Vandet over Soldatens Hoved, - da tænkte han paa den lille nydelige Dandserinde, som han aldrig mere skulde faae at see; og det klang for Tinsoldatens Øre:
"Fare, Fare, Krigsmand!
Døden skal Du lide!"
Nu gik Papiret itu, og Tinsoldaten styrtede igjennem - men blev i det samme slugt af en stor Fisk.
Nei, hvor var det mørkt derinde! der var endnu værre, end under Rendesteens-Brættet, og saa var der saa snevert; men Tinsoldaten var standhaftig, og laae saa lang han var med Geværet i Armen. -
Fisken foer omkring, den gjorde de allerforfærdeligste Bevægelser; endelig blev den ganske stille, der foer som en Lynstraale gjennem den. Lyset skinnede ganske klart og een raabte høit: "Tinsoldat!" Fisken var blevet fanget, bragt paa Torvet, solgt og kommet op i Kjøkkenet, hvor Pigen skar den op med en stor Kniv. Hun tog med sine to Fingre Soldaten midt om Livet og bar ham ind i Stuen, hvor de Allesammen vilde see saadan en mærkværdig Mand, der havde reist om i Maven paa en Fisk; men Tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op paa Bordet og der - nei, hvor det kan gaae underligt til i Verden! Tinsoldaten var i den selvsamme Stue, han havde været i før, han saae de selvsamme Børn og Legetøiet stod paa Bordet; det deilige Slot med den nydelige lille Dandserinde; hun holdt sig endnu paa det ene Been og havde det andet høit i Veiret, hun var ogsaa standhaftig; det rørte Tinsoldaten, han var færdig ved at græde Tin, men det passede sig ikke. Han saae paa hende og hun saae paa ham, men de sagde ikke noget.
I det samme tog den ene af Smaadrengene og kastede Soldaten lige ind i Kakkelovnen, og han gav slet ingen Grund derfor; det var bestemt Trolden i Daasen, der var Skyld deri.
Tinsoldaten stod ganske belyst og følte en Hede, der var forfærdelig, men om det var af den virkelige Ild, eller af Kjærlighed, det vidste han ikke. Couleurerne vare reent gaaet af ham, om det var skeet paa Reisen eller det var af Sorg, kunde ingen sige. Han saae paa den lille Jomfru, hun saae paa ham, og han følte han smeltede, men endnu stod han standhaftig med Geværet i Armen. Da gik der en Dør op, Vinden tog i Dandserinden og hun fløi ligesom en Sylphide lige ind i Kakkelovnen til Tinsoldaten, blussede op i Lue og var borte; saa smeltede Tinsoldaten til en Klat, og da Pigen Dagen efter tog Asken ud, fandt hun ham som et lille Tinhjerte; af Dandserinden derimod var der kun Pailletten, og den var brændt kulsort.
-
Felicitas R.
Hej hej,
auch heute wieder ein schönes Lie3d für Euch :
19.Dezember
Højt for træets grønne top
Tekst: P. Faber, 1848
Melodi: E. Hornemann, 1848
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
Træets allerbedste ziir
skal min William have,
på det blanke guldpapir,
må du gerne gnave.
Men pas på og giv agt,
inden i er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge
Hilsen
Fidschi
auch heute wieder ein schönes Lie3d für Euch :
19.Dezember
Højt for træets grønne top
Tekst: P. Faber, 1848
Melodi: E. Hornemann, 1848
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
Træets allerbedste ziir
skal min William have,
på det blanke guldpapir,
må du gerne gnave.
Men pas på og giv agt,
inden i er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge
Hilsen
Fidschi
-
Gitta
Hej allesammen,
heute mal ein Weihnachtsgedicht von [url=http://de.wikipedia.org/wiki/Jeppe_Aakj%C3%A6r]Jeppe[/url] [url=http://www.jeppeaakjaer.dk/intromennesket.htm]Aakjær:[/url]
Jul
Den gamle Skorsten hælder slemt
men se, hvor tæt den ryger,
mens Nordensne til Klokkeklemt
lavt over Marken stryger.
Det puster tungt om Bondens Gaard
og spreder Kavringduften,
der ud af alle Sprækker staar
og blander sig med Luften.
Og Bondens Kone gaar saa trind
bag blommede Gardiner
og bærer Fadet ud og ind
med højtidsfulde Miner.
Og Bonden sidder bred paa Bænk
og la'r sig Maden smage
og byder Tyendet en Skjænk
og Barnet Julekage.
Ja, Julen er den fagre Tid,
da alle Skjel udslettes,
et Hvil i Aarets lange Strid,
da alle Munde mættes.
Selv Tiggersken, det gamle Skrog,
med Posen over Nakken
nys gumlende af Gaarde drog
med tunge Spor i Bakken.
Ja, Julen, du er Mindets Fest,
med Lys i blanke Stager,
da den, der sad vort Hjærte næst,
paany mod Porten ager;
da Sneens Fald mod Markens Favn
hvert Hul i Jorden sletter
og tegner Julens blide Navn
i Skovens Maanepletter.
heute mal ein Weihnachtsgedicht von [url=http://de.wikipedia.org/wiki/Jeppe_Aakj%C3%A6r]Jeppe[/url] [url=http://www.jeppeaakjaer.dk/intromennesket.htm]Aakjær:[/url]
Jul
Den gamle Skorsten hælder slemt
men se, hvor tæt den ryger,
mens Nordensne til Klokkeklemt
lavt over Marken stryger.
Det puster tungt om Bondens Gaard
og spreder Kavringduften,
der ud af alle Sprækker staar
og blander sig med Luften.
Og Bondens Kone gaar saa trind
bag blommede Gardiner
og bærer Fadet ud og ind
med højtidsfulde Miner.
Og Bonden sidder bred paa Bænk
og la'r sig Maden smage
og byder Tyendet en Skjænk
og Barnet Julekage.
Ja, Julen er den fagre Tid,
da alle Skjel udslettes,
et Hvil i Aarets lange Strid,
da alle Munde mættes.
Selv Tiggersken, det gamle Skrog,
med Posen over Nakken
nys gumlende af Gaarde drog
med tunge Spor i Bakken.
Ja, Julen, du er Mindets Fest,
med Lys i blanke Stager,
da den, der sad vort Hjærte næst,
paany mod Porten ager;
da Sneens Fald mod Markens Favn
hvert Hul i Jorden sletter
og tegner Julens blide Navn
i Skovens Maanepletter.
-
Ulli S
21. 12.
Julestemning
Byens dufte rødmer af rosiner,
mandelgodt og glög og clementiner.
Nisser er på sjov med glade miner,
og mennesker i byen går og griner.
Snart skal julegåsen bage,
æbler med gelé skal smage,
risdessert og julekage,
juleaften skal behage.
Siden kommer nye bud
bragt hertil af nytårsskud.
Gran og julens clementiner
bli´r til sprælske zerpentiner.
Så lad forinden gamle ven
mig ønske dig god jul igen.
Og gid det nye år må bringe
lutter lyse, milde ringe.
H.C. Kiilerich
I ønskes en rigtig hyggelig juletid.
Ulli
Julestemning
Byens dufte rødmer af rosiner,
mandelgodt og glög og clementiner.
Nisser er på sjov med glade miner,
og mennesker i byen går og griner.
Snart skal julegåsen bage,
æbler med gelé skal smage,
risdessert og julekage,
juleaften skal behage.
Siden kommer nye bud
bragt hertil af nytårsskud.
Gran og julens clementiner
bli´r til sprælske zerpentiner.
Så lad forinden gamle ven
mig ønske dig god jul igen.
Og gid det nye år må bringe
lutter lyse, milde ringe.
H.C. Kiilerich
I ønskes en rigtig hyggelig juletid.
Ulli
-
Felicitas R.