"Jeg fryser, Moder, om mine Ben". -
"Og jeg har traadt i en rendesten". -
"Og jeg er søvnig - og jeg er træt
i mine smaa Vinger - og jeg er mæt."
"O, lille Moder, o giv os Ly,
vi er saa angst for den sorte Sky!"
Og Hønen dem gjorde saa gjerne tilpas;
men under hendes Vinger var næppe Plads.
De myldred derinde, der var en Larm,
naar En blev kold, blev en Anden varm;
her titted et Hoved, her stak et Par Ben;
men Himlen blev atter lys og ren,
og Solen skinte; da kom tilsyne
Smaakyllingerne under den bløde Dyne.