www.dk-forum.de

Hej,[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/h020.gif[/img]
Adventszeit im Dk-Forum in den vergangenen Jahren: jeden Tag gespanntes Warten auf das "neue Türchen". Viele machten mit - nicht nur dabei - kreativ, phantasievoll, abwechslungs- und ideenreich, vielfach zweisprachig, miteinander, gemeinsam, übersetzend einander helfend.
Aber auch anteilnehmend, wenn einer krank war, sich nicht gut fühlte. Wir kannten uns, auch wenn wir uns manchmal nervten - ohne großes leeres seitenlanges Gerede. Aber die Bollerofenrunden (und nicht nur die) verkamen immer mehr zu Laberrunden.
Die Gemeinschaft der vergangenen Jahre ist Vergangenheit. Unbekannte Namen, anonyme Pseudonyme, hinter denen sich viele verstecken. Für wen, mit wem sollte man wieder so etwas gemeinsam machen?
Wo seid Ihr alle geblieben, Ihr "alten" Forumssehnsüchtler, Forumsburgbewohner und Bollerofenheizer, die an den Sehnsuchtsrunden (im Sinne des Wortes), Adventskalendern (und nicht nur dort) mitgestrickt haben?
In alle Winde (=andere Foren) zerstreut, vertrieben, vergrault, gelöscht, verbannt, editiert?

Um den "Neuen" ein wenig davon zu vermitteln, hier als Beispiel die Nostalgie-Links der alten Adventskalender:

[url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=2920&postdays=0&postorder=asc&highlight=adventskalender&start=0]2004 - Adventskalender[/url]
[url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=5017]2005 - Et Juleeventyr i 24 dele - Julle på Glatis[/url]
[url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=8782&highlight=adventskalender]2006 - 24 Jule lækkerier[/url]
[url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=13796&highlight=adventskalender]2007 - Adventskalender[/url]

Gitta
[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/d050.gif[/img]

Hej
da mache Ich doch auch mal mit. Ich hatte das in den letzten Jahren nicht so mitbekommen. Hier mal ein Gedicht das Ich noch aus meiner Kindheit kenne:

Knecht Ruprecht

Von drauß' vom Wald komm ich her;
ich muss euch sagen, es weihnachtet sehr!
All überall auf den Tannenspitzen
sah ich goldene Lichtlein sitzen;
und droben aus dem Himmelstor
sah mit großen Augen das Christkind hervor.

Und wie ich so strolcht' durch den finstern Tann,
da riefs mich mit heller Stimme an:
"Knecht Ruprecht", rief es, "alter Gesell,
hebe die Beine und spute dich schnell!
Die Kerzen fangen zu brennen an,
das Himmelstor ist aufgetan.

Alt' und Junge sollen nun
von der Jagd des Lebens einmal ruhn;
und morgen flieg ich hinab zur Erden;
denn es soll wieder Weihnachten werden!"

Ich sprach: "O lieber Herre Christ,
meine Reise fast zu Ende ist;
ich soll nur noch in diese Stadt,
wo's eitel gute Kinder hat."

"Hast denn das Säcklein auch bei dir?"
Ich sprach: "Das Säcklein, das ist hier:
Denn Äpfel, Nuss und Mandelkern
essen fromme Kinder gern."

"Hast denn die Rute auch bei dir?"
Ich sprach: "Die Rute, die ist hier;
doch für die Kinder nur, die schlechten,
die trifft sie auf den Teil, den rechten.
Christkindlein sprach: "So ist es recht!
So geh mit Gott, mein treuer Knecht!"

Von drauß' vom Wald komm ich her;
ich muss euch sagen, es weihnachtet sehr!
Nun sprecht, wie ich's hier drinnen find!
Sind's gute Kind sind's böse Kind?

von : Theodor Storm

Hej Hej Steffie

PS: Das Rezept hört sich klasse an liebe Biggi hättest Du vielleicht es auch auf Deutsch mein Dänisch ist noch nicht so gut Danke

Hej, [img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/h020.gif[/img]

freue mich, dass einige wieder mitmachen wollen. Von mir heute was zum Singen:
die folgenden Adventsverse hat der dänische Pfarrer und Kirchenliederdichter [url=http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Adolph_Brorson]Hans Adolph Brorson[/url] nach dem bekannten deutschen [url=http://www.kirchehoechstenbach.de/Paul_Gerhardt_01_Wie_soll_ich_dich_empfangen.doc]Adventslied[/url] von [url=http://de.wikipedia.org/wiki/Paul_Gerhardt]Paul Gerhardt[/url] ins Dänische übertragen:

1. Hvorledes skal jeg møde
og favne dig, min skat?
Du skønne morgenrøde
mod al min jammers nat!
Min Jesus, sig, hvorledes
mit arme hjerte skal
opsmykkes og beredes
dig til en brudesal.

2. Dit Zion palmer svinger
til evig sejers tegn,
og frydens tone klinger
i nådens blide egn;
mit hjerte dig til ære
skal grønnes som en skov,
og alt mit liv skal være
din kærlighed til lov.

3. Jeg lå i bånd og fængsel,
du førte mig herud,
jeg stod i spot og trængsel,
da tog du mig til brud;
for mig at få ophøjet
du bar min skam og brøst;
hvad du så tungt har pløjet,
er mig en evig høst.

4. Ej andet fra dit rige
har draget dig herned
end din den uden lige
grundløse kærlighed.
Da jeg i mørkheds sæde
og Satans rige sad,
da kom du selv, min glæde,
og gjorde mig så glad.

5. Kom, bange sjæl, at skrive
dig det i hjertet ind,
lad denne glæde drive
igennem sjæl og sind:
at hjælpen er til stede,
at Jesus selv er her,
han vil dig trøste, glæde
og altid have kær.

6. Du skal ej heller klage,
at du ham ej kan få,
han kommer selv at tage
dig ud af jammers vrå;
han kommer selv, han kommer
at dæmpe al din ve
og gør en liflig sommer
af al din trængsels sne.
Paul Gerhardt 1653. Hans Adolph Brorson 1733.

Hej alle sammen

ja, en go' idé at lade traditionen leve op i år ...her min lille bidrag, håber vi få masser af sne ....


Snemanden


Forfatter: Axel Bræmer
Kilde: Børnenes Julebog 1953

En snemand flot i haven stod,
hans næse var en gulerod,
hans øjne var to stykker kul
- og det var frost, langt under nul.

Den brave snemand muntert stod
- når det er frost, har snemænd mod.
Med kosten strittede han kry
og satte næsten højt i sky.

"Ih, sikket dejligt vejr i da',"
til en forfrossen spurv han sa',
som med et stærkt forkølet pip
sig satte på hans næsetip

"I sådant vejr man fryder sig."
"Nej," sagde spurven, "ikke jeg.
Gid solen ville komme snart
og bringe varme - det var rart."

"Føj," sagde vores snemand straks,
"er du af denne hersens slags,
som utilfreds med alting er?
Det netop er et yndigt vejr."

"For snemænd, ja," gav spurven svar,
"men ej for spurve, gode far.
Jeg lider sult og bitter nød
og får af frost måske min død."

"Nej, tværtimod, men rare ven,
"skøn du på kulden, det er den,
som liv i snemænd holde kan
- det ved da hver, som har forstand."

Men vinter gik, og våren kom,
da stod vor snemands plads helt tom,
og spurven kvidred' lystigt da:
"Ja, var det ikke det, jeg sa'?"

- Heraf vi alle lære kan,
at hver især ser vejret an,
som bedst vort kram det passer i
.... men enige bli'r aldrig vi.

Hjærtelig adventhilsner til alle

Zum Nikolaus

Nikolausgedicht

Bimmelt was die Strasse lang,
kling und klang und kling und klang.
Hält ein Schlitten vor dem Tor
und ein Schimmel schnauft davor.

Aus dem Schlitten vor dem Haus
steigt der Nikolaus heraus.
Durch den Schnee stapft er daher
oh, wie ist sein Sack so schwer.

Braven Kindern in dem Haus
leert er seinen Sack wohl aus.
Kling und klang und kling und klang,
weiter geht's die Strasse lang.

(Dichter unbekannt)


Ich wünsche euch einen schönen Nikolaustag

Eure Steffie

Hej, [img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/h020.gif[/img]
[url=[/url] noch eine akustische Erklärung des Unterschiedes zwischen Nikolaus und Weihnachtsmann
und [url=http://www.nwzonline.de/tv/?bcpid=3451470001&bclid=3522263001]hier[/url] ein [url=http://www.oldelarsen.dk/]paar[/url] [url=http://www.dr.dk/DR1/Julekalender/2008/]Adventskalender[/url] und noch [url=http://www.hueber.de/adventskalender/]einer[/url], bei dem man z. B. einen Deutschkurs gewinnen kann.

Viel Spaß beim Türchen öffnen wünscht
Gitta
[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/k025.gif[/img]

så kommer vi frem med en kaloriebombe mere...men, de er kun én gang jul i år

Nougatkonfekt

Ca. 35-40 stk.

200 gram blød nougat
100 gram mørk chokolade
50 gram hasselnøddekerner
1 pose pomeransskal (40 gram)

Nougat og chokolade skæres i mindre stykker og smeltes i vandbad.

Nødder og pomeransskal hakkes fint og tilsættes.

Fyldes i små aluforme eller papirsforme og stivner et koldt sted i 6-8 timer.



Nougatkonfekt:

ca 35 - 40 Stück
200 g weiches Nougat
100 g dunkle Schokolade
50 g Haselnusskerne
1 Tüte Orangenschale (ca 40 g)

Nougat und Schokolade in kleine Stücke schneiden und im Wasserbad schmelzen
Nüsse und Orangenschale fein hacken und zusetzen
In kleine Alu- oder- Papierformen füllen und fest werden lassen, dauert ca 6-8 Stunden

Hilsen

Hej alle sammen

go' fornøjelse med digten... [img]http://hjem.get2net.dk/Anne-Marie/anigif/thumbs/jul001.gif_t.jpg[/img]


Dejlige Jul

Forfatter: Mette Wedel Juul

December, december du kræver af mig
meget må jeg nå på min vej
ungerne plager, hvornår er det jul
mange dage du ligger i skjul

Du mørkets måned, jeg har dig dog kær
forventningens glæde lever lige her
så lang og så kort så fjern og så nær
hvad skulle vi gøre hvis ej du var her

Lysere tider du bringer til os
vinterens mørke og kulde til trods
vi fejrer dig med lys og hjerter
når du er borte det os smerter

Kom snart igen du dejlige jul
vi venter med glæden i skjul
vinter i Danmark intet ville være
foruden din varme og glæde at bære.

Hilsen

En Julegjæst [img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/h020.gif[/img]
Han kommer over Bakken med Rim i sit Skjæg,
hans Øjne spejder langt mod en hvidkalket Væg;
af Prærie-Frosten saa ru er hans Kind;
til Danmark er han kommen med Juleskibet ind.

Der ligger da paa Lyngen hans Barndoms Lykkeslot;
hvor husker han hver Stolpe, og Taget hver Tot.
„Og Hylden ved Dammen er altsaa til endnu!
Vel hælder den en Kjende, men det gjør ogsaa du.

At noget saa fattig saa sunken og lav
kan drage dig hjem over Land, over Hav,
saa du én Kvæld kan glemme det Onde paa Jord
for Mindets Barnehvisken i Stuen hos din Mor!“

— Han føler under Jakken, om alting ligger ret,
hans gode Dollarsedler, hans „Gaver“, hans Portræt;
de stramme Træk fortones, hans Hjærte maa le,
mens Støvlen synker dybt i den skrigende Sne.

Snart staar han ved Klinken saa myg og saa varm,
hans Pelshue skraber mod Dørens lave Karm,
Solstraalen slænger Løkker om hans bøjede Ben,
og Istappen drypper mod den slidte Forstu’sten.

Nu ser han sin Mor bag Begoniers Rad,
med rynket Haand hun fjærner dens visnede Blad,
og Katten sidder stribet for Ovnen paa sin Stol,
og Hønen gaar paa Gulvet, og Rokken staar i Sol.

Ind stryger han i Stuen, saa Hønen kagler op,
hans Mor af Haanden taber en blomstret Underkop;
de gamle Øjne fyldes fra Hjærtets dybe Grund;
i tyve Vintre vented hun efter denne Stund.

— Nu blir der Jul i Hytten; Ildklemmen laver Støj,
Skorstenen sender fra sig sin fedeste Røg;
mens Vaffeljærnet vendes for Ilden snildt og let,
der skjæmtes, frittes, svares i samme Aandedræt.

Nyfigen Julespurven ad Vindvet skjæver ind;
saa kommer Aftenduggen og gjør hver Rude blind;
den Gamle tænder Lyset; dog kun i Ryst paa Ryst;
men Sønnen griber Haanden i det ømmeste Kryst:

„Ja, du er bleven gammel, og jeg er bleven graa,
men det skal i Aften vi lidet tænke paa;
før skilte Verdenshavet og bange Tankers Gys,
nu sidder vi og stirrer i det samme Julelys.“

— Og over snelagt Hede gaar Lysets blide Skjær,
hen over Moser brede, ud over vaade Kjær,
og melder om en Scene — den skjønneste paa Jord —:
I Juleaftensmildhed en Hjemvendt hos sin Mor!
Jeppe Aakjær, Decbr 1910

[img]http://www.cheesebuerger.de/images/smilie/xmas/d054.gif[/img]