www.dk-forum.de

Hej

Herunder følger et uddrag af en ny offentliggjort debat om faget tysk fra bladet Folkeskolen.

Med venlig hilsen
Martin Håstrup
Tysk.dk

---------------
Fagbladet Folkeskolen
Fre 8 jul 2005 Debat
Ringe elevpræstationer

Anita Nørager Gabelgaard, lærer i engelsk, tysk og fransk, Holte

For jeg ved snart ikke hvilken gang – 112. måske – har jeg været ude som censor. Denne gang i tysk.

Mønsteret går igen, år efter år: lærerne er fagligt dygtige, men nogle vilkår gør, at der helt åbenlyst ikke kommer nok udbytte ud af anstrengelserne.

Generelt er elevpræstationerne ringe og domineret af et ordfattigt, ubehjælpsomt sprog – den passive elev med det passive sprog er det indtryk, der lades tilbage efter en uge ude i marken. Alt for mange vil ikke faget og ser det helt åbenbart som et nødvendigt onde. Tysk bærer tydeligt præg af at være blevet et nødvendigt pligtfag, som blot har funktion af adgangsbillet til en gymnasial uddannelse. Mange elever tør ganske enkelt ikke undlade at have faget. Paradoksalt er det så, at rigtig mange elever dropper faget, når de har aftjent deres tre-fire års tyskpligt – ikke sjældent afsluttet med et 5-tal – for derefter at vælge spansk i gymnasiet. Tydeligvis nogle tendenser, der giver stof til eftertanke ...

Der ødes unødigt mange resurser fra de kommunale og statslige kasser på det fag. Det faglige udbytte er så ringe i forhold til det ocean af timer, der bliver tildelt faget. Det tre-fireårige forløb med et hold elever koster i alt 440-560 undervisningstimer. For ikke at tale om de mange, mange elevnederlag, det også koster, og som faget har haft på sin samvittighed gennem årene, siden de gældende prøvebestemmelser blev indført.

Synd for eleverne, synd for lærerne, synd for faget.

Derfor – refleksioner til ændret kurs:

• Faget burde befries for etiketten som entrébillet til videregående uddannelser

• Faget burde reduceres til blot at være valgfag for de særligt interesserede elever – for sprogeliten – med særpleje af og højnelse af de kommunikative krav

• Såfremt faget fortsat skal være for de fleste, burde det fritages fra prøvebekendtgørelsens krav om at være kommunikativt og blot være et forståelses-/passivsprog. Med færre ugentlige timer.

I stedet kunne nogle af de sparede resurser anvendes til at give hovedfremmedsproget engelsk en endnu mere styrket og fremtrædende plads. Eleverne magter at blive kommunikativt dygtige og særdeles kompetente, fordi de har faget hen over syv-otte år.

Engelsk sprog positionerer sig styrket år for år herhjemme – det er og bliver det kommunikationssprog, som Danmark skal klare sig internationalt på i en globaliseret fremtid.

Forkortet af redaktionen på Folkeskolen.
-----------------------------------------------

Kommentar til Anita Nørager Gabelgaards indlæg i FOLKESKOLEN 25/26/27 med overskrif¬ten ”Ringe elevpræstationer”. Her den uforkortede udgave af debatindlægget ”Det kan faktisk lykkes med gode oplevelser – også i faget tysk”.

Når engelsk ikke er nok…

Det var en absolut trist oplevelse at læse Anita Nørager Gabelgaards indlæg i FOLKESKOL¬ENs juli-nummer. Sjældent har jeg dog oplevet et så trist og perspektivløst sortsyn på tysk¬faget. Vel har tyskfaget udfordringer – som i øvrigt alle andre færdighedsfag i dagens folkeskole. Og vel har fagligheden nu og da trange vilkår – som i øvrigt de fleste andre af folkeskolens fag. Tyskfaget står altså absolut ikke alene med disse udfordringer. Der er således brug for et langt mere nuanceret og konstruktivt syn på tingene.

I anledning af Det Europæiske Sprogår 2001 udgav Undervisningsministeriet 4 små hæfter med en række relevante og perspektiverende artikler. I det første hæfte skrev professor Per Øhrgaard bl.a. under overskriften ’Når engelsk ikke er nok’: Der er adskillige gode grunde til at lære sig flere fremmedsprog, og nogle sprog er mere relevante end andre. Selv om der er mere end en milliard kinesere i verden, er det alt i alt mere fornuftigt at lære sprog som fx tysk og fransk i den danske skole. Behovet for disse sprog er stort i Danmark – erhvervslivet klager eksempelvis jævnligt over manglen på tyskkundskaber. Ud over at dygtiggøre sig i ét dominerende sprog, bør vi derfor i Danmark lære et eller flere andre fremmedsprog.

Jeg er endog meget enig med Per Øhrgaard i ovenstående. I stedet for Anita Nørager Gabelgaards sortsyn på faget og sproget tysk bør vi derfor hylde den sproglige mangfoldig¬hed i Europa og i øvrigt gøre, hvad vi kan for at fremme indlæringen af fremmedsprog – her ikke mindst vort vigtige nabosprog tysk.

Kendskab til andre sprog end modersmålet ‘åbner døre’ og kan være nøglen til nye venskab¬er, større forståelse af og tolerance for andre kulturer - og bedre jobmuligheder. Ud over engelsk bør vi danskere derfor lære os ét eller flere fremmedsprog mere. Dette hovedbud¬skab for¬søgte ikke mindst Det Europæiske Sprogår i 2001 at formidle. Og budskabet er lige så rele¬vant og afgørende vigtigt i dag. Og her har tysk en både naturlig og central rolle.

Tyskland er fortsat vor store, vigtige nabo mod syd og vores største samhandelspartner - og erhvervslivet efterlyser hyppigere og hyppigere også gode tyskkundskaber, men tyskkyndige danskere kan måske og desværre meget snart blive en alvorlig mangelvare? Tysk er konkret det sprog, flest mennesker i Europa har som modersmål. Hvorfor gør vi så ikke meget mere for at styrke undervisningen i det tyske nabosprog i folkeskolen? Hvorfor sikrer vi ikke i langt højere grad, at så mange elever som overhovedet muligt opnår et kompetence¬givende niveau på mindst to fremmedsprog - for de fleste folkeskoleelevers vedkommende engelsk og tysk?

Spørgsmålet er naturligvis stort og absolut ikke enkelt at besvare. Alligevel er det muligt at sætte overskrift på nogle af forudsætningerne og dermed udfordringerne i forhold til faget tysk. De syv mest centrale udfordringer for faget her og nu er efter min mening:
• Udnytte positivt/sprogpædagogisk, at det tyske sprog er så tæt på det danske
• Et indhold i undervisningen, der tager udgangspunkt i et mere nuanceret – også positivt - tysklandsbillede
• Arbejdet med mål og delmål – og løbende, intern evaluering (fokus på fagligheden)
• En tidligere start også på fremmedsprog nr. 2 – tysk fra 5. eller 6. klasse
• Folkeskolens afgangsprøver. Ny FS10 og FSA efter 9.klasse også med et skriftligt tilbud
• Tid til færdighedsarbejdet og fordybelsen
• Lærerkvalifikationer – udvikling og fornyelse.

4 ud af 5 elever i folkeskolen vælger fortsat tysk som andet fremmedsprog fra 7. klasse, og muligheden for elevernes receptive, fremmedsproglige succesoplevelse med sproget tysk er en virkelighed, som vi i høj grad bør udnytte positivt, når vi i folkeskolen prioriterer fremmed¬sprogene efter engelsk – og når vi i 6. klasse rådgiver og vejleder eleverne med henblik på valget af fremmedsprog nr. 2 fra 7. klasse.

Generelt har Murens fald for nu godt 15 år siden rent faktisk betydet en gradvis øget inter¬esse for tysk i Danmark - og arbejdet med den mere formelle del af undervisningen (gram¬matikken) får sjældnere og sjældnere lov til at ødelægge de unges lyst til og selvtillid i arbej¬det med tysk. Det er en rigtig god udvikling. Alligevel kniber det rigtigt nok mere og mere med at nå de faglige, kompetencegivende mål i forhold til det produktive sprog - at tale og at skri¬ve tysk. Her har tyskfaget helt aktuelt og konkret sin meget store, kvalitative udfordring.

Udfordringer er der således nok af – for faget tysk som for en række andre først og fremmest færdighedsfag i folkeskolen. Men alle har lov til at drømme - ja, en gang imellem kan det endda være helt fint at sætte ord på sine drømme. Kunne det således ikke være smukt, om fremmedsprogenes situation i den danske folkeskole om fx fem år så således ud:
• fremmedsprogene er vigtigere en nogensinde - også 2. og eventuelt 3. fremmedsprog
• fremmedsprogene er sjove og vedkommende fag med både praktiske og musisk aktiviteter, spændende og vedkommende læringsforløb - og ikke mindst gode karakterer (også i 2./3. fremmedsprog)
• eleverne har lyst til at lære sig flere sprog - tidligt - og de får masser af sproglig selvtillid
• eleverne glæder sig til de afsluttende mundtlig og skriftlige prøver i sprogfagene efter 9. klasse.

Lad os dog positivt prøve (endnu en gang) at gøre den ovenfor formulerede drøm/vision til virkelighed – og hvorfor ikke begynde her og nu? Og lad os dog så slippe for Anita Nørager Gabelgaards triste pessimisme og sortsyn på tyskfaget.

I øvrigt havde jeg selv en rigtig god og positiv beskikket censoruge - også i år. Flere rig¬tig dygtige og engagerede lærere og dygtige, engagerede børn, der ved prøven kæmpede det bedste, de havde lært. Og i den kommune, hvor jeg selv underviser, kender jeg en skole, hvor to 9. klasse-tyskholds elever dansede glade rundt på gangene, fordi de klarede sig så smukt i faget tysk med et gennemsnit på den pæne side af 9. Måske ikke så typisk, men alligevel et dejligt og positivt eksempel på, at det trods alt kan lykkes med gode oplevelser. Også i faget tysk.

Georg Schjørring
Lærer, tidligere fagkonsulent for tysk, beskikket censor m.v.
Gladsaxe

Moin.....

Det er nogle endog meget interessante indlæg, der endnu engang gør opmærksom på en diskussion vi løbende har her i forummet. Desværre ser diskussionen dog ud til at kører i ring, for det er næsten altid de samme for og imod argumenter der bliver fremført.

Det er I det hele taget interessant at lægge mærke til, at der synes at være en udvikling hen mod en sproglig ignorance overfor andre sprog end dansk og engelsk (i Danmark vel at mærke). Udviklingen er paradoksal eftersom Europa er ved at vokse sammen, og verden i det hele taget er blevet mere åben end den nogensinde før har været det overfor kulturel udveksling. Dermed burde det kunne forvendtes, at der fandt en større udveksling sted imellem kulturene. Istedet ser det dog ud til, at mange vender blikket indad og koncentrere sig om det land, hvor de har hjemme. Det er der for så vidt ikke noget galt i, hvis det ikke var for den indsnæverede syn det giver overfor fremmede kulturer.

Jeg tror ikke det er nok med den forslåede positiv formidling af andre fremmedsprog i folkeskolen. Der skal en meget brede indsats til, hvor medierne også tages i brug. Bl.a. burde der vises mange flere film og programmer i fjernsynet fra ikke engelsktalene lande end der gøres nu. Dette ville forhåbentlig hjælpe med til at få elevernes og samfundets øjne op for, at der findes andre vigtige sprog i verden end engelsk.

Løsningen på problemet er ikke nem at finde, men noget skal der gøres for udviklingen bliver næppe vendt af sig selv.

Hej

Jeg deler jo mange af disse bekymringer over kulturel forarmelse, indsnævring af personlige muligheder etc., der følger med denne ensidige fokusering på dansk og engelsk. Og det er trist at se, at den naturlige interesse i andre kulturer, herunder den tysksprogede, bliver ødelagt af bl.a. undervisningsministeriets reglementer og lønpolitik, skolernes bogindkøb og ansættelser, DR’s redaktionelle beslutninger, enkelte nøglejournalisters frustationer og ikke mindst folkelige traditioner og fordomme. Så er det sagt.

Men når det kommer til stykket, bliver interessen et spørgsmål af nytten. Man skal da erkende, at nytteværdien af tyskkundskaber er faldende, og det er unge særdeles klar over. Det gælder erhverv, uddannelse/forskning og kultur. Tyskerne selv værdsætter deres egen tidssvarende kultur ikke særlig meget, og dette fremmer heller ikke eksporten. Lyt bare til tysk radio. Distributionskanaler og rettigheder for film og musik bliver solgt til udenlandske investorer uden omtanke. Politisk prioritering af egen kulturel produktion, f.eks. radio- og fjernsynskvoter, er ukendt. Der gives kun begrænset offentlig støtte til tidssvarende, eksporterbar kultur. Når det sker, så er det oftest til projekter, som ingen forstår eller gider (jeg abstraherer fra licensmidlernes anvendelse på soaps, Fernsehfilm etc.) eller til projekter, der bliver så store, at man til sidst ikke længere tør modsige kunstneren. Brugerpaneler, hjulet og den dybe tallerken er ikke opfundet. Kvaliteten afspejler forholdene. Eller er der én i forummet, der kan nævne bare én tysk biograffilm siden ”Der bewegte Mann /Den følsomme mand”, der ikke er for lang?

Kort sagt, jeg er ikke tilhænger af en politik, der ud fra velmenende og finkulturelle argumenter keder unge mennesker med middelmådig kulturproduktion.

Der er mulighed for forandring, men den skal tyskerne selv præstere en del af.

Hilsen
Michael
(Tysker)

Hej Michael!
Hvad med: "Goodbye Lenin"

Men i det hele taget har ret - begge to .... og der ser jeg problemet.
Plus at det er virkelig en fattig verden hvor man kun ser efter nyttigheden i bare mønter og ikke mere i det vi kan kalde idealer, ethik, kunst og visdom.

JEG lærer mine børn andre ting --- men de er jo heldige, de taler dansk OG tysk flydende i forvejen,

Jeg ønsker jer en god begyndelse af ugen - Ursel, DK

Hej Ursel.

Good-bye Lenin - OK, der var alligevel ÉN.

Idealer, visdom osv.: Hvis du tænker på illustrative historier - skal man virkelig lære fremmdsprog for at forstå tanken? Hvis du tænker på afhandlinger - gad du læse den slags på fremmedsprog?

Rigtigt, at der er mere end den kommercielle kultur, men den kommercielle eller kommercialiserede fylder dog en meget stor del i vores verden. Man kan i hvert fald ikke fange en hel folkeskoleklasse med læsning af intellektuel stof over længere tid.

Michael

Hejsa allesammen.

Ny her på siden, men ville dog alligevel lige skrive en lille kommentar. Det er gangske rigtigt, at der ikke er særlig mange film på Tysk, eller gennerelt på andre sprog end dansk og engelsk. Men har filmen Der Untergang ikke kørt i biografern?

Det er jo næsten med sorg i sinde, at man ser de unge mennesker, flyve fra folkeskolens rede ind i gymnasie verdenen, hvor de med glæder fravælger tysk som fag.

Jeg er lige startet med at læse tysk som ekstra liniefag til min uddannelse som folkeskolelærer, og denne problematik optager mig meget. Kan se på mit hold, at jeg ikke er den eneste, der ønsker at der hurtigts sker en ændring i holdningerne til faget.

Nu må jeg også skrive lidt om det

Jeg havde tre års tysk i skolen (7-9 klasse), fem års engelsk (6-1g)og tre års fransk (1g-3g). Det eneste der gav et varigt indtryk var engelsk. Fransk lærte jeg aldrig, og tysk havde jeg glemt inden jeg forlod gymnasiet. Først 10 år senere, da jeg kom til at bo i Tyskland, fik jeg lært sproget, og jeg opdagede, at det ligner dansk meget mere end engelsk.

Efter min amatørbegrundede opfattelse er problemet ene og alene tysklærernes gennemført tåbelige indstilling til begrebet grammatik. Grammatik er sikkert vigtigt for linguister på universitetet; men på det niveau, som skolebørn kan nå at lære det tyske sprog i Folkeskolen/Gymnasiet er indlæring af grammatiske regler kontraproduktivt.

Hvis man behersker alle de grammatiske regler, så kan man naturligvis konstruere en korrekt sætning - i løbet af 10-15 minutter; men det kan man jo ikke bruge til noget. For hvordan i alverden skal man føre en samtale på den måde? I virkeligheden lærer man altså børnene, at tysk er et utroligt kompliceret sprog, så kompliceret, at de næppe nogensinde vil lære at beherske det i en grad, så de kan føre en simpel samtale.

Dermed har man i bedste fald givet dem redskaber til at konstruere perfekte sætninger. Men samtidig har man smadret enhver form for motivation. Man har nemlig med al uønskelig tydelighed vist børnene, at "det I lærer i tysk, kan aldrig nogensinde bruges til noget praktisk." Så er det altså ikke så mærkeligt, at børnene fravælger sproget ved først givne lejlighed.

Jeg vil kort lige skrive til sidste indlæg, at der er ved at blive ændret på måden at afholde tysk undervisning på i den danske folkeskole. Nemlig, at grammatikken ikke længere skal være omdrejningspunktet for undervisningen - men skal indgå under sprog og sprogbrug.
Der er dog til tider det problem, at hvis man som lærer ønsker at gennemført en undervisning, hvor man prøver at til gode se de aspekter, der kan være afgørende for at eleverne finder glæden ved tysk undervisningen, må man desværre også nogen gange tilfredstille forældrene. Der er forældre der er af den holdning, at deres børn ikke lærer noget, med mindre de kommer hjem med verber og andre kasserollebøjninger de skal kunne udenad til næste gang. Trist men desværre sandt. Hvilket gør at mange har valgt at fastholde den ugentlige grammatikdag - som jeg personligt synes burde afskaffes helt og al deles.

Ønsket er vel at tage grammatikken op når der er brug for den. ex. hvorfor skal der r på lieber når man skriver til en dreng? Når sådanne spørgsmål bliver stillet er det jo perfekt at tage grammatikken op. Så ser eleverne grammatikken i en kontekst, og indlæringen af reglerne vil forhåbenligt blive mere gennemskuelige.
Endvidere er ønsket så vel at omdrejningspunktet bliver elevernes nysgerrighed overfor tysksprogede kulturer? - så de opdaget at faget rent faktisk kan bruges??? Og sidst men ikke mindst, at eleverne opnår en sprogfærdighed, der gør dem kommunikative kompetente, i givende situationer??

Efter min mening er det fuldstændigt ligegyldigt, om børnene skriver Liebe eller Lieber Det eneste afgørende er, at de rent faktisk skriver et eller andet og at det de skriver kan forstås - og til det formål behøves hverken kasseroller eller remser.

Men jeg vil da gerne tro, at forældrenes forventninger ikke er fremmende for faget - specielt ikke i en tid, der præges af debat om "faglighed", Pisa-rapporter og lignende tåbeligheder.

Nu var der dog heller ingen, der sagde, at det skulle være let. Vi står med et fag, som gennem 100 år er blevet konsekvent misrygtet. (Når min moster fortæller om tysk-undervisning i begyndelsen af 30'erne, er det heller ikke lystigt). Det ændres naturligvis ikke uden videre.

Men hvis man vil ændre noget, så må man først finde årsagen til problemet, og den ligger altså efter min mening i et forfejlet undervisnings-koncept. Det skal man arbejde med, frem for at skyde skylden på fjernsynet eller andre ting.

Manglende tilgængelighed for tysk kultur i dansk hverdag kunne tværtimod være en fordel. Dermed kunne man nemlig vise børnene, at det tyske sprog giver adgang til en helt ny og spændende verden. Hvis man kan få dem til at fatte det, så er man allerede nået meget langt med hensyn til motivationen.

Hej Lars

Det er selvfølgelig din hensigt at provokere en smule, når du skriver:

Men hvis man vil ændre noget, så må man først finde årsagen til problemet, og den ligger altså efter min mening i et forfejlet undervisnings-koncept. Det skal man arbejde med, frem for at skyde skylden på fjernsynet eller andre ting.

Manglende tilgængelighed for tysk kultur i dansk hverdag kunne tværtimod være en fordel. Dermed kunne man nemlig vise børnene, at det tyske sprog giver adgang til en helt ny og spændende verden. Hvis man kan få dem til at fatte det, så er man allerede nået meget langt med hensyn til motivationen.

Jeg synes nu, det ville fremme sagen, hvis (unge) danskerne på DR 1 og TV 2 kunne få mulighed for – i det mindste en gang imellem - at se nogle af de fremragende tyske film, som til stadighed vises på ARD – ZDF og/eller de regionale tyske sendere. Med levende billeder kan man nemlig lettere gøre de unge interesserede i sproget, landet, befolkningen, kulturen osv. - altså den nævnte nye og spændende verden.

Men når man i en udsendelse på DR 1 har oplevet en optrædende blive irettesat, fordi han spontant sang en linie på tysk: ”Der synges principielt ikke på tysk her i programmet!”, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvem der i grunden afgør, at stort set alle udenlandske udsendelser i dansk TV skal være engelsksprogede. Der laves jo masser af programmer, også inden for teknik, videnskab, natur osv. i Tyskland (og andre europæiske lande), som burde kunne passere nåleøjet i de danske tv-kanalers programudvalg, eller hvad de nu kaldes.

Jeg vil altså stadig skyde ”noget af skylden” på fjernsynets ensidige holdning, hvad angår programvalg. Først når der kan spores en ændring på det punkt, vil man have meget lettere ved at skabe interesse for det tyske sprog. - Man ville i øvrigt opdage, at tyskernes hverdag ligner danskernes langt mere, end tilfældet er med englændernes eller amerikanernes.

**********
Berndt