www.dk-forum.de

Das Diskussionsforum für Dänemarkfreunde.
Aktuelle Zeit: 19.09.2019, 08:04

 

Fuer Datenschutzerklaerung
hier klicken


Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde




Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 12 Beiträge ] 
Autor Nachricht
BeitragVerfasst: 22.04.2004, 21:56 
Ja, den negative omtale fortsætter: Der står i den lokale avis:
JAMES LAST HYLDET MED KONCERT I WIENER STADTHALLE.
Et fænomen i musiklivet, James Last, hvad enten man bryder sig om personen, stilen eller hans musik, er netop, den 17. april fyldt 75 år.

Hvorfor disse undertoner?. Hvis det havde drejet sig om en amerikansk orkesterleder, ville man have formuleret det helt anderledes positivt.
Jeg synes det er meget irriterende, at journalister på denne måde fortsætter med at
bære ved til bålet. Tysklands image i DK bliver ikke bedre med disse nedvurderende bemærkninger.
Berndt


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 22.04.2004, 22:57 
HEj Bendt,

det er godt, at du er på vagt overfor negative sterotypier/klicheer/images af tyskere i danske medier. Men vil du ikke uddybe beviset i denne konkrete sag. I hvilken sætning af artiklen kritiseres James Last som tysker, eller hvilke tyske sterotypier er anvendt i artiklen??

Jeg kender kun meget lidt til den tyske musiker James Last, men jeg har dog hørt, at folk har meget forskellig holdning til hans musik.
Jeg søgte netop i en stor dansk avisdatabase på hans navn. Og der fandt jeg ind i mellem nogle hårde kritiske ord: "Supermarkedsmusik", "dårlig smag", "partymuzak" m.m. af finkulturelle anmeldere. Men der står også at han har solgt 50 mio. plader i Europa, og bor i Florida USA!

Handler det ikke mere om kritik af en bestemt populær musik-genré, som måske nok er mest udbredt i Tyskland - eller måske opstået i Tyskland? Og så forbinder folk bare automatisk noget tysk med denne musik(?) F.eks. får Heltmuth Lotti også tit kritik - og han kommer - så vidt jeg ved - fra Belgien...

hilsen
Martin
<font color=blue>Redaktør, Tysk.dk </font id=blue>


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 12:03 
Jeg vil give Martin helt ret i, at man kan diskutere kvaliteten og karakteren af James Lasts musik. Også mange tyskere bryder sig hverken om hans person, stil eller musik. En af min gode tyske venner (Ossi) fortalte, at han efter murens fald var inde på en café i Kreuzberg, hvor der stod: "Women first, James Last" - det fandt han vanvittigt morsomt.
På AOK kan man læse henvisninger til steder i København, som minder om Berlin. Dvs. man kan både besøge den nye vinbar på Gl. Kongevej, Märkbar på Vesterbrogade og se et par af de tyske film, som også har fået god succes her i DK - adskillige madvarer og elektronikvarer bliver også solgt under slagord som "Tysk kvalitet".
Når jeg fortæller nogen, at jeg læser tysk, bliver folk generelt imponeret (ikke at der er grund dertil), men fordi de synes, at tysk er et svært sprog. Alligevel har de al respekt for mit studie, som også inkluderer tyske filosoffer/sociologer.
Fra en tyskofil -
Susan


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 13:06 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej allesammen!
Jeg maa sige at jeg er gaaet i tanker om berndts indslag hele formiddagen (naaja, nästen, smil.)
Nu, hvor du Susan griber emnet an, vil jeg ogsaa gerne give mine tanker til kende.
Jeg kan godt forstaa berndts argument.
Jeg gik og tänkte: Ville min mor og hendes generation have omtalt Paul McCartney paa samme maade, naar han fyldte 60?
Gör danskerne det samme naar de skriver om Jodel-Börge?
Pointen er jo vel - i mine ojne mere - at i en meddelse om en musikers födselsdag bliver taget en diskussion om hans musik op - det er i sig selv märkeligt, synes jeg.
Naar man saa oveniköbet nävner lige för at han er tysker, saa kan det godt virke som om "det er nu typisk tysk".
Ligner det ikke de (i Sverige forbudte) texter om "en tyrkisk ung man, der overfaldt benzinstationen", fordi man netop (ikke) vil eller skal associere tyrkisk med noget kriminelt?
(För der kommer nogen efter mig: tyrkisk er kun et exempel - det kan skiftes ud med andet.)

selvfölgelig har I, Martin og Susan, ogsaa ret i mine ojne: Musiksmag kan (ikke) diskuteres som alt andet kan diskuteres --- men behöver det väre paa denne maade?

jeg synes i hvertfald at denne exemplel er ihvertfald et helt godt exempel for hvor meget vi alligevel burde paase paa vores ord og tanker - fordi jeg tror saadan noget former meget mere end en aabenlyst indterpning at alle tysker kan lide denne dumme musik --- det virker mere i det gemte, ligesom reklamer, ikke sandt?
Angaaende dit exempel, Susan, hvormegen beundring du faar fordi du läser tysk.
Pröv lige at tänke dig om - du nävner selv at folkene roser dig fordi de synes tysk er saa svärt.
Aha - de roser dig altsaa ikke fordi tysk er skönt?
Eller nyttigt?
Eller fordi der endelig er nogen dersynes at tyskerne 7 Tyskland burde komme ud af det daarlige image de/t stadigväk har i mange lande?
Jeg beundrer nu ogsaa dem der läser fysik, fordi jeg synes det er helt uforstaaeligt - derfor kan jeg stadigväk ikke lide fysik, smil.

Jeg haaber du kan forstaa mine tanker, det er svärt at forklare dem, oveniköbet paa dansk.

Jo, Berndt, jeg synes du fandt et godt exempel pa hvordan man kan manipulere folk via sprog og sproglige associationer!
Men alligevel maa vi her vel passe paa at virke ikke alt for negativt overfor danskerne, smil --- saa daarlige er de heller ikke, og tyskerne har ogsaa deres skygger (hvis man bare ville lägge fingeren paa de rigtige steder, smil!)
Det hvad jeg vil sige er: det hele maa blive i de rigtige relationer!

God weekend til alle uanset hvor I er ---

Ursel, DK

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 15:19 
Nåh ja... Men hvordan mon man vil omtale Susi og Leos sølvbryllup eller Richard Ragnhilld (eller hvad han nu hedder) i en udenlandsk avis?
Og hvorvidt et sprog er skønt eller nyttigt? Tja, der er vist ikke mange sprog, som kan konkurrere med engelsk og jeg har endnu ikke mødt nogen, som har lært dansk, fordi det var skønt og ja - vel heller ikke særlig nyttigt, med mindre man vil flytte til Danmark eller læse Kirkegaard.
Jeg vil give Jer ret i at det tyske/re ikke skal nedgøres uden grund, men på den anden side mener jeg ikke, at en kritisk holdning har noget at gøre med nationalitet. Jeg har før nævnt, at vi alle har vores nationale fordomme og tyskere har så sandelig også deres.
Jeg mener virkeligt, at her er tale om en overfortolkning. I Berndt citat kan man heller ikke læse at det er en tysker, som det drejer sig om... Hvis jeg ikke kendte noget til noget, villle jeg tro, at det drejede sig om en amerikansk gammel rock'n roler, som blev hyldet i Wien (altså ikke engang Tyskland). Man kan altså beskylde artiklen for at være mangelfuld, sensationspræget eller plat, men næppe tyskerfjendtlig.
Ja... det var min holdning... igen...
Susan


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 15:42 
Offline
Mitglied

Registriert: 01.12.2002, 09:42
Beiträge: 1138
Wohnort: bindslev, Danmark
hej,
jeg tænker også, at vi måske nogle gange hører grasset gro.hvis denne lokale avis berndt nævner kan læses online ville det jo være interessant at læse artiklen og se, hvor og i hvilken sammenhæng JL bliver dårlig omtalt som tysker, fordi i det her zitat kan jeg ikke se et ord om tysker - indtil da må jeg indrømme, at jeg faktisl troede at JL var amerikaner - okey, jeg har aldrig beskæftiget mig med ham, så jeg overlever nok min fejltro...
er så egentlig reklamen med polle fra snave fynbofjendelig? fordi der bliver de jo heller ikke fremstillet, som om de har opfundet den dybe tallerkenen, i hvert fald i de første af reklamerne. og der er da også en eller anden reklame - jeg tror for et eller andet brød - som får cowboyerne til at se ikke for smart ud.
i post danmarks reklame - jo, der er jeg enig, det er ikke særlig tyskervenlig. men lige her med JL tror jeg da snarere at manden ikke bryder sig om hans musik, med mindrer han skriver: tyskeren james lasts musik....
tja, det var så mine tanker til det. måske tænker jeg anderledes hvis jeg har muligheden for at læse hele artikelen - kan du ikke kopere den her i?
hej hej evi


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 18:05 
Hej alle sammen.
De forskellige svar på mit indlæg forvirrer mig lidt. Jeg ville slet ikke ind på musiksmag, som jo netop er noget, der altid kan diskuteres, men derimod blot vise endnu et eksempel på negativ omtale af ”noget tysk”. Jeg bryder mig simpelthen ikke om undertonerne i artiklens første afsnit, uanset hvad fødselaren står for. Det var jo hans runde fødselsdag og hans musikalske løbebane, der skulle fortælles om. Jeg tror især Ursels indlæg rammer det, jeg ville pointere, bl.a. bemærkningen: ” et godt exempel på, hvordan man kan manipulere folk via sprog og sproglige associationer!”
Jeg var for nylig ved at få ørerne i maskinen her med et referat, men hvis jeg nu skriver, at nærværende i øvrigt sobre artikel, som garanteret ikke kan ses på nettet, er hentet fra den lokale ugeavis, musiksiden, sker der vel ikke noget ved at gengive den nedenfor (så Susan kan se ”the missing link” - og i øvrigt på Martins og Evy’s opfordring):

JAMES LAST HYLDET MED KONCERT I WIENER STADTHALLE.

”Et fænomen i musiklivet, James Last, hvad enten man bryder sig om personen, stilen eller hans musik, er netop, den 17. april fyldt 75 år.
I Wiener Stadthalle hyldedes i den anledning den tyskfødte, men nu i USA bosatte bassist og orkesterleder, med et overflødighedshorn af en musikfest.
James Last kom til verden i Bremen og blev i 1946 medlem af Radio Bremens Danse- og underholdningsorkester.
I årene 1950-52 kåredes han som årets bassist i Vesttyskland, men der skulle gå flere år, før han i 1965 fik sit internationale gennembrud med ”Non-Stop Dancing”.
Siden har James Last været et ”Ikon” og har gennem sit musikliv begået 17 platin-plader og ikke mindre end 206 guldplader.
Han kommer i øvrigt med sit fantastiske orkester – og måske gæstetrompetisten Herb Alpert – til Danmark i næste måned”.

Som jeg inden for emnet (Tyskland = negativt) tidligere har anført: Mange danskere handler ikke i Aldi, fordi det er en tysk discountkæde. De kan godt lide Stig Rossen, men ikke belgieren Helmut Lotti, fordi han bl.a. synger på tysk og har et tyskklingende navn. De holdt op med at købe det billigere Engholm-smør, da de opdagede, at det var tysk, trods det danskklingende navn.
Jeg synes, journalistens indledende bemærkninger om James Last var unødvendige. Det kan selvfølgelig være, at han/hun bare ville ”dække sig ind” , så man ikke skulle få det indtryk, at han/hun er / har været J.L.-fan. Men jeg er meget på vagt over for disse diskrete, men negative vibrationer, som under alle omstændigheder "forstyrrer" Tysklands image i DK.
Berndt.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 23.04.2004, 19:24 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej allesammen!
Egentlig vil jeg bare lige svare på dit indslag, Susan, fordi det lykkedes ikke for mig at forklare mig rigtigt.
Du skriver, folkene bliver imponeret over at du læser tysk, fordi de synes det er så svært.
Jeg prøvede at komme ind på samme situation med mit forhold til fysik: jeg synes også det er svært og er imponeret at nogen vælger det som fag, men det siger INTET om mit forhold til fysik, om jeg kan lide det eller ej.
Det hvad jeg prøver at sige er, at du kan ikke bruge denne beundring , d.v.s. denne exempel som en slags bevis for at der er faktisk dansker der kan lide tysk -- de ville saa meget beundre dig hvis du lærte japansk eller kinesisk.
(Og stop: Jeg ved der er dansker der kan lide tysker eller Tyskland etc. --- men det drejer sig bare om din bevisføring, der er ikke korrekt i mine øjne. Den kan ikke bruges til det formål du bruger det!)

Måske har du også ret om artiklen, at den er bare "mangelfuld, sensationspræget eller plat", men lige sådan har Berndt ret at der er visse tendenser som kan føre til at den ene eller anden ubevist forbinder det negative udsagn om James Last eller bare hans musik med Tyskland generelt.

Det er jo præcis det hvad en god demagog ville gøre, ikke? Tilkalde det ubevidste - og det kan sagtens ske her - jeg siger kan, fordi nu kan vi jo også mærke at den virker helt forskelligt, afhængig af hvilken "briller" man har på.

En god reporter ville haft sparet sig (og læserne) for denne slags associationer, og det må være tilladt at spørge sig om disse var tilfældige eller planlagt (ønsket).

Jeg håber det gik bedre for mig denne gang, selvom jeg følger med i en dansk børnefilm med tysk text og trøster børnene, når det bliver alt for spændende --- det distraherer alligevel en smule ... hej-hej - Ursel, DK

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 24.04.2004, 11:05 
Hej Berndt

Jeg kan ikke med min bedste vilje se noget tyskfjendtligt i den artikel. Det er normalt at man elsker at hade visse typer musik. Det gælder også dansktopmusik og folk som Richard Ragnvald.

Når man nu ved at mange mennesker har en mening om manden, så kan man vel godt referere til det. Det har intet med Tyskland at gøre. Hans nationalitet nævnes først senere i teksten, og det i en længere beskrivelse af hvor han egentlig kommer fra.

Jeg troede også at han var amerikaner.

Ret skal være ret. Ursel har ret i at det er lidt mærkeligt at kritisere manden indirekte i forbindelse med hans fødselsdag. Men som jeg læser det er det manden der 'kritiseres', ikke Tyskland.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om dette store projekt "bevis-at-danskerne-ikke-kan-lide-Tyskland". Mange eksempler kan jeg simpelthen i ikke genkende.

Du skriver:
"Mange danskere handler ikke i Aldi, fordi det er en tysk discountkæde. De kan godt lide Stig Rossen, men ikke belgieren Helmut Lotti, fordi han bl.a. synger på tysk og har et tyskklingende navn. De holdt op med at købe det billigere Engholm-smør, da de opdagede, at det var tysk, trods det danskklingende navn."

Det er muligt du har ret, men alligevel: Hvem er disse "mange danskere"? Jeg har ikke mødt nogen af dem, og det er da egentlig interessant, når nu Danmark er så lille.

Personligt har jeg altid syntes at Helmut Lottis navn klinger italiensk. Jeg har aldrig hørt ham forbundet med noget tysk.

Aldi er tysk, men bortset fra det er det også en ret dårlig butik, som jeg kun handler nødtvungent i. Lige nu bor jeg i Berlin og handler i Plus.

Jeg ved ikke hvor du har dine observationer fra, Berndt. Det er muligt at du faktisk har mødt "mange danskere" som har de nævnte holdninger, men jeg tror man skal passe på med at generalisere.

De konkrete eksempler (fra den anden debat) er klare nok, men efter min mening ofte lidt søgte. Mht. Ulrich Thomsen så er der alt andet lige forskel på medvirken i en James Bond-film og i en mindre kendt tysk film. Det handler ikke om kvalitet, men om kendthed. UT har i øvrigt også spillet med i den udemærkede tyske film 'Bella Martha' (Som vist også er vist i DK) Begge tyske film synes jeg er bedre end James Bond-filmen, men det bliver de ikke verdenskendte af.
Ulrich Thomsen er i øvrigt heller ikke blevet verdenskendt af sine 3 min. i den JB-film. Han er højst blevet "verdensberømt i Danmark".

Altså: jeg prøver, men jeg har altså svært ved at tro på dit projekt. Måske er der lidt om det, det afviser jeg ikke, men jeg synes eksemplerne er for spredte og lidt for søgte. Og som sagt så savner jeg nærmere præcision ang. de "mange danskere".

Men held og lykke da :-)

mvh.
Anders Søe Plougsgaard


Bearbeitet von - Anders_S_P am 24.04.2004 15:49:47


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 24.04.2004, 17:47 
Når jeg skriver ”mange danskere”, mener jeg størstedelen af de familiemedlemmer, venner og bekendte, vi har / har haft samkvem med (sidstnævnte kan man jo om nødvendigt sortere fra). I diskussioner om netop nærværende emne har de pågældende tydeligt forklaret, at de f.eks. undgår at handle i Aldi, fordi det er en tysk kæde. Det er da ikke et logisk argument. Man handler, hvor man synes man får den bedste betjening, eller – hvis man er pris- og kvalitetsbevidst – hvor de bedste varer koster mindst, og det er jo noget helt andet. Vi handler i 4 forskellige supermarkeder (vi bor meget centralt her på Midtsjælland), og køber kun det i Aldi, som er bedst og billigst, og det gælder på samme måde i de øvrige 3 forretninger, så det med Aldi har intet med fanatisme at gøre. For os er økonomien vigtigst.
Men for at fastholde emnet: Det var helt unødvendigt at skrive ”hvad enten man bryder sig om personen, stilen eller hans musik: ”Et fænomen i musiklivet, James Last, hvad enten man bryder sig om personen, stilen eller hans musik, er netop, den 17. april fyldt 75 år. I Wiener Stadthalle hyldedes i den anledning den tyskfødte, men nu i USA bosatte bassist og orkesterleder, med et overflødighedshorn af en musikfest.
Hvis journalisten havde omtalt ham som amerikaner, ville han ikke have indflettet sådanne bemærkninger, ej heller, hvis det havde drejet sig om f.eks. Benny Goodman eller Duke Ellington. Jeg er blevet meget tyndhudet på dette område og er hele tiden på vagt, når jeg støder på Tysklands-relaterede emner, både i radio, TV og i aviser. Det er helt sikkert, at journalisten regnede med , at læserne vidste, at James Last var tysk.
Jeg er meget interesseret i sprog og studerer nøje alle det pågældende sprogs facetter og undertoner, derfor min reaktion. Da vi sidst skiftede vores bil (tysk mærke) ud med en anden brugt bil af et andet mærke og nationalitet, var der minsandten to som spurgte omtrent enslydende: Nå, er I glade for at være kommet af med jeres prøjserslæde? Det kunne godt lyde som en vittighed, men der var på ny den omtalte undertone.
Jeg har her åbenbart Ursel som forbundsfælle, m.h.t. hendes omtale af associationer, demagogiske tendenser osv. - Hilsen, Berndt.


Nach oben
  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 24.04.2004, 18:56 
Offline
Mitglied

Registriert: 22.02.2002, 11:23
Beiträge: 4050
Hej Berndt!
Jojo, en slags forbundsfälle er jeg bist, isär hvad sprogbevidsthed og -opmärkosmhed angaar, og jeg har ogsaa samelt en del erfaringer i "sammenlignelser" med kvinde- og mands-sprog og behandling af kvinder gennem sprog.
Derfor ved jeg ogsaa at man kan lave en stor del med sprog, helt uden at andre lägger märke til at de bliver manipuleret.
Og sprog er til gengäld ogsaa vores själes, vores tankers, vores EGOs spejl -- som gamle Goethe sagde.
Jeg tror nu ogsaa at min generation - hvir jeg faar lov til at skelne mig paa denne maade - ved meget godt, at James Last er tysker - i 70erne var han utroligt populär hele verden rundt.
Men ihvertfald betragter jeg denne lille udsagn for höjst uprofessionelt for en, der har det som arbeijde, job, at skrive --- eller ogsaa var han meget professionelt, hvis han önskede präcis den manipulerende virkning.

Men - feminism og dens sproglige kamp (smil) har ogsaa lärt mig ikke at overreagere - vi maa ikke blive staaende ved at plukke alle de negative exampler frem --- ellers faar tyskerne oveniköbet ry for at väre alt for forbistert - og der vi egentlig ikke, eller er vi?

God weekend allesammen - Ursel, DK, som snart skal fortälle om Tyskland i skolens projektuge om fremmede lande --- fremskridt, idet ellers var det kun Indien, Afrika, Grönland etc. som blev undersögt (hvad gjorde mig lidt bange for hvor meget börnene paa denne maade egentlig lärer lige präcis om dem, der omgiver deres lille land og hörer til en voksende Europa!)

_________________
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."

---------------------------------------------------------Marcel Proust
...


Nach oben
 Profil  
 
 Betreff des Beitrags:
BeitragVerfasst: 25.04.2004, 11:31 
Ok Berndt, nu kommer en indrømmelse. Jeg har netop læst noget jeg selv vil betegne som et klart eksempel på unødvendig tysk-fjendtlighed.

Ironisk nok drejer det sig om Ole Grünbaum som med sit tyske efternavn vel skulle vare sig for den slags. Han skrev en kronik i Politiken i går om Mel Gibsons Jesusfilm. Her nævner han jesu jødiske hovedmodstandere først ved den korrekte danske betegnelse "ypperstepræsterne", hvorefter han i resten af kronikken refererer til disse som "überpræsterne".

Modsat artiklen om James Last mener jeg ikke der her er skyggen af grund til at bruge et sådant ord. Det er hverken korrekt dansk eller korrekt tysk. Det er bare dumt.

Jeg nævner ekspemplet fordi ret skal være ret, og jeg medgiver at der er folk der i sprog eller undertoner ytrer sig tyskfjendtligt.

Jeg tror nu stadig ikke problemet er så stort som du gør det til. I dit eksempel med jeres bil vil jeg kalde de to danskers opførsel aldeles uforskammet, og jeg har svært ved at tro at det kan være udbredt. Et udtryk som 'prøjserslæde' giver jo slet ingen mening. Jeg tror at jeg sidst hørte ordet 'prøjser' som negativt skældsord for omkring 10 år siden. Én gang.

I øvrigt, spekulerer jeg på hvad de pågældende to gør hvis de vil køre i Taxa. De fleste taxaer i riget er som bekendt af mærket Mercedes... uuuhhaa...

Nok en gang vil jeg mane til besindighed, men også indrømme at den øverst omtalte kronik er et klart eksempel.

mvh.
Anders Søe Plougsgaard


Nach oben
  
 
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:  Sortiere nach  
Ein neues Thema erstellen Auf das Thema antworten  [ 12 Beiträge ] 

Alle Zeiten sind UTC + 1 Stunde


Wer ist online?

Mitglieder in diesem Forum: 0 Mitglieder und 1 Gast


Du darfst keine neuen Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst keine Antworten zu Themen in diesem Forum erstellen.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht ändern.
Du darfst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du darfst keine Dateianhänge in diesem Forum erstellen.

Suche nach:
Gehe zu:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Deutsche Übersetzung durch phpBB.de