Heute wurde in Wasserproben ein stark erhöhter Kolibakterienwert im Kopenhagener Leitungswasser festgestellt. Die Kommune rät dazu Wasser vor der Verwendung abzukochen. Hier die Warnung der Kopenhagener Kommune:
Meddelelse fra Københavns Kommune
Kog fortsat drikkevandet
Kog drikkevandet i store dele af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune: Hele området nord for Roskildevej – dvs Nørrebro, Østerbro, Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Bispebjerg, Vanløse og Frederiksberg, samt hele Indre By og Christianshavn er muligvis ramt af en vandforurening.
Én analyse fra Nørrebro viser et uacceptabelt højt indhold af E.coli-bakterier i drikkevandet. Beboere i store dele af byen bør derfor koge vandet inden det drikkes, eller bruges til madlavning eller opvask. Se vedlagte kogevejledning og hold hinanden orienteret.
- Jeg er sammen med ledelsen på Rådhuset netop blevet orienteret om, en vandprøve viser et for højt antal bakterier i drikkevandet i flere områder af København. Beredskabet er indkaldt og arbejder i øjeblikket på at få overblik over situationen og løbende fortælle om udviklingen til offentligheden. Jeg opfordrer alle til at følge med på radio, tv eller på kommunens hjemmeside, siger overborgmester Frank Jensen.
Det er fortsat uklart, hvad forureningen skyldes, men den stammer sandsynligvis fra regnvand, der er trængt ind i drikkevandet. Uklarheden gør, at embedslægen anbefaler kogning af vand i store dele af byen. Lørdag formiddag får Københavns Energi svar på de vandprøver, der blev taget tidligere på dagen over hele byen. Københavns Energi tager dagligt vandprøver fra alle vandværker og vandbeholdere, samt stikprøver fra vandhaner over hele byen.
Ældre og svage borgere orienteres
Københavns Kommune er i øjeblikket i færd med at informere alle hjemmeplejeenheder og plejehjem om vandforureningen. Ældre eller svage borgere, der ønsker hjælp, kan henvende sig til Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune på telefon 33 17 41 89. Ligeledes bliver alle kommunens døgninstitutioner underrettet.
Kontaktinformation
Andre borgere henvises til Københavns Kommune på 33 66 33 66
Københavns Kommunes borgere bedes kontakte Københavns Kommune på 3366 3366.
Forretningsdrivende henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan man ved 20.30-tiden finde retningslinjer for brug af vandet.
Pressen kan kontakte Københavns Kommune på 2779 2233 (Jes Vitting)/ 2650 2417 (Birgitte Barkholt), Frederiksberg Forsyning på 2030 4948 (Vagn Bech) og Københavns Energi på 2795 2132 (Astrid Skotte)
http://www.dk-forum.de/forum/posting.php?mode=newtopic&f=10
Und auf Deutsch:
http://www.nordschleswiger.dk/SEEEMS/19708.asp?artid=35798